Arbejdsmiljø

Et godt arbejdsmiljø er centralt for, at vi kan udføre vores arbejde godt.

Men hvem skal gøre hvad for arbejdsmiljøet?

Ledelsens ansvar, – men alle skal medvirke
Ifølge Arbejdsmiljøloven er det ledelsens ansvar at sikre et sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø. Det skyldes, at ledelsen har ledelsesretten og træffer de endelige beslutninger. Men ledelsen skal inddrage relevante parter i beslutningsprocessen via MED-udvalg.

MED-udvalg og TRIO/arbejdsmiljøOrganisationen har kompetencen til at drøfte og fastlægge justeringer i arbejdets organisering, der sikrer, at medarbejderne trives i et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

En faggruppe/et team har ansvar for at værne om faglighed og sikre en høj kvalitet i kerneopgaven. Det er derfor også gruppens opgave at indlede drøftelser om de vilkår, der ligger til grund for at yde et fagligt forsvarligt bidrag til kerneopgaven.

Som individ har man et ansvar for at opføre sig pænt over for sine kolleger og bidrage til at løse den fælles kerneopgave på en måde, så man bidrager positivt til kollegernes arbejde og trivsel. Det betyder, at man som medarbejder også skal tage de andre faggruppers faglighed i betragtning.

En nøgleperson i forhold til arbejdsmiljøet er Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR). AMR’en er den kollega på afdelingen, som sammen med ledelsen og evt. TR, skal tage hånd om de arbejdsmiljøproblemer, som opstår eller er i risiko for at opstå. – Et vigtigt element i arbejdet for et godt arbejdsmiljø er at forebygge problemer.

Natarbejde

Hvis du har vagter om natten, kan det være relevant at vide noget om:

  1. Natarbejde og helbredskontrol
  2. Gravide og natarbejde
  3. Forskningsmæssige anbefalinger
  4. Mulige måder at minimere effekten af natarbejde

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø er en samlende betegnelse for de faktorer, der har betydning for om vi trives mentalt i arbejdslivet. Det kan være forhold til kollegerne eller chefen, arbejdsmængden, de fødendes eller pårørendes adfærd, eller mobning og chikane. Her får du en kort uddybning af emnerne og indblik i, hvordan I kan afdække og afhjælpe problemerne.

Fysisk arbejdsmiljø

Fysisk arbejdsmiljø handler om, hvorvidt I har de rette rammer og redskaber til rådighed i arbejdet.
Trækker det ind af vinduerne? Har I tilstrækkeligt lys? Skal kitlernes hentes langt fra afdelingen? Eller mangler i natfilter til PC’en?

Vikarers arbejdsmiljø

De arbejdstidsregler, som gælder for ansatte ved vikarbureauerne, er skrevet ind i vikarbureauernes overenskomster med Jordemoderforeningen. Du kan finde overenskomsterne her.

Arbejdsskader

Tre råd, hvis du kommer til skade i arbejdstiden, eller hvis du bliver syg af at udføre dit arbejde:

  1. Tal med din læge om situationen
  2. Tal med din arbejdsmiljørepræsentant
  3. Ring til Jordemoderforeningen, – især hvis du har fået en arbejdsskade.

Læs mere her

Idébank

Arbejdsmarkedets parter og offentlige institutioner har samlet og kategoriseret indsatser for et bedre arbejdsmiljø på flere hjemmesider. Få et overblik og inspiration til indsatser i idébanken.