"Vi skal arbejde med kvinderne i et livsperspektiv"

Jordemødrene har fælles udfordringer i de nordiske lande. De nordiske jordemødres formand har et mål. Jordemødre skal arbejde politisk for at nå bedre forhold for kvinderne og for jordemødrene.

”Vi skal tættere på beslutningstagerne, indtage den politiske scene og dokumentere behovet for jordemødre tæt på kvinderne”.

Sådan lød opfordringen fra Nordisk Jordmorforbunds præsident, den islandske jordemoder Hildur Kristjansdottir, ved åbningen af NJF-kongressen.

Det ligger den nordiske præsident meget på sinde, at jordemødre på alle niveauer arbejder politisk, selvom politik, ifølge formanden, ikke interesserer jordemødre så meget, som det burde gøre.

Hildur Kristjansdottir har været præsident for Nordisk Jordmorforbund siden 2007 og været med til forbundets kongresser meget længere.

- Jeg har været med til kongresser siden 1986. Vi er gået fra kongresser fyldt med snik snak til en kongres som nu, der er fyldt med forskning og kvalitet, hvor det er svært at vælge, hvad man vil høre, siger hun til Tidsskrift for Jordemødre.

Nordisk Jordmorforbund er en sammenslutning af ”rene” jordemoderforeninger, det vil sige foreninger, hvor kun jordemødre – og alle landets jordemødre - er organiseret. Sådan er det for alle de nordiske lande bortset fra i Norge, hvor Jordmorforeningen organiserer ca. 2.000 jordemødre og Norsk Sykepleierforbund under 1.000.

- Jeg ville ønske at alle, også alle jordemødre i Norge, var organiseret og samlet i en og samme organisation. Det giver styrke at være samlet, siger Hildur Kristjansdottir.

Søg livsperspektivet
Styregruppen i Nordisk Jordmorforbund mødes mindst en gang om året. Ved de seneste møder har der været et tema for mødet, i år var det medikalisering af kvindelivet. Tidligere år har temaerne været klagesager, centralisering af fødesteder og uddannelse. I forbindelse med sidstnævnte blev der afholdt en uddannelseskonference med eksterne eksperter og nøglepersoner.

- Både Sverige, Norge og Danmark arbejder for en femårig kandidatuddannelse. Og Norge, Sverige og Island arbejder for en direct entry-uddannelse, som I har det i Danmark. En kort overgang så det ud til at lykkes i Norge og i Island, men begge steder ombestemte de sig. I Island var begrundelsen, at man har brug for sygeplejerskeuddannelsen som grundlag i de fjerne områder, siger Hildur Kristjansdottir.

- Vi vil også gerne inspirere og løfte hinanden på forskningsområdet. Lige nu har vi i alt i Norden 200 jordemødre med en ph.d. og ti jordemoderprofessorer, fortæller hun.

Et af styremøderne faldt ammen med, at de islandske jordemødre strejkede for bedre løn- og arbejdsforhold.

- Styregruppen sendte en støtteerklæring til de strejkende, så jo, NJF arbejder også politisk, siger Hildur Kristjansdottir.

Stigende mortalitet
Hildur Kristjansdottir kender endnu ikke nok til strategierne bag FN’s nye udviklingsmål for reproduktiv sundhed herunder nedbringelse af mødredødeligheden til at udtale sig om dem i en nordisk sammenhæng.

- Men vi skal være opmærksomme på risikoen for øget mortalitet som følge af flere sectioer, centralisering af fødesteder og dermed travlhed, siger Hildur Kristjansdottir, der er mere bekymret for morbiditeten i de nordiske lande.

- Vi følger ikke op på de problematikker, vi ser i graviditeten, for eksempel når den gravide kvinde har forhøjet blodtryk. Vi skal som jordemødre tænke længere end til barseltiden. Vi skal arbejde med kvinderne i et livsperspektiv og følge deres problemer op. Det mindste vi kan gøre, er at informere kvinden for eksempel om de risici, de har senere hen, når de har haft forhøjet blodtryk under graviditeten, siger hun. 

Sverige
”Vi har kvindernes tillid og det er en styrke”
Bredden, positionen og tilliden. Mia Ahlberg, formand Barnmorskaförbundet og vært ved NJF-kongres 2016 er ikke i tvivl om, hvorfor det er godt at være jordemoder i Sverige.

- Vi arbejder i et bredt felt: med ungdom, graviditet, forløsning, barsel, gynækologi og forskning. Jordemødre har en stærk position i Sverige, beslutningstagerne lytter til os og vores viden og kompetencer bliver brugt. Og ikke mindst: Kvinderne forventer at træffe en jordemoder, når de er gravide. Vi har kvindernes tillid, og det er en styrke, siger formanden for de svenske jordemødre. Kvinder har en stærk position i Sverige, der har et skattefinansieret sundhedsvæsen.

- Det gør, at vi har et godt niveau for sundhedsydelser til alle. Al mulig teknologi findes, så opstår de komplikationer, er der behandling. Og så har vi lang barselsorlov – et år, deraf tre måneder til far.

Jordemodermangel
Også i Sverige er der mangel på jordemødre, særligt i storbyerne.

- Vi skal belyse behovet for flere jordemødre, så alle kvinder kan være trygge ved, at de har en jordemoder ved deres side, når de skal føde. I Stockholm må vi sige til kvinderne, at vi ikke ved, hvor de skal føde. Det får de først at vide lige op til fødslen, fortæller Mia Ahlgren.

Det påvirker selvfølgelig fødeafdelingerne i omegnen af storbyen, da de må fungere som buffere. Situationen med mangel på fødepladser i storbyerne er med til, at jordemødre forlader fødegangen og søger arbejde som sygeplejersker. Det kan de svenske jordemødre, NJF 2016 der også er grunduddannet som sygeplejerske.

Den svenske jordemoderuddannelse er en halvanden år lang overbygning på sygeplejeuddannelsen. Og det er for kort, vurderer formanden for jordemødrene.

- Jordemoderuddannelsen skal forlænges og vi ser gerne, at uddannelsesministeriet undersøger muligheden for en direct entry uddannelse eller, at den forlænges til to år.

Den svenske regering kalder sig ’feministisk’ fortæller Mia Ahlgren. Og den har afsat ekstra ressourcer til svangreområdet over de næste fire år.

- Vi er med i diskussionen om prioriteringen af midlerne, men i sidste ende er det Landstinget, der beslutter, hvad de skal bruges til, siger hun. Det er de enkelte län, der bliver ansvarlig for at vise, at pengene bliver brugt til gavn for kvinder.

- En af vores prioriteringer er en indsats for færre sphincterrupturer, fortæller Mia Ahlgren, der som vært for kongressen siger: - Jeg oplever, at kongressen forløber godt. Vi er åbne i sindet – og vi har masser at lære.

Finland 
”Kvinder skal have ret til at møde en jordemoder i graviditeten”
De finske jordemødre møder ikke kvinderne, mens de er gravide, hvilket formanden for de finske jordemødre meget gerne så anderledes.

- Siden 1972 har det været sundhedsplejerskerne, der ser de gravide, og det vil vi gerne anderledes, da vi er specialiseret i graviditeten. Vi arbejder både politisk og med opbakning fra obstetrikernes faglige organisation for, at kvinder skal have ret til at møde en jordemoder i graviditeten. Men når jeg står frem og siger det på TV, bliver der ballade med sundhedsplejerskerne. De er med rette stolte af deres job, men de har ikke uddannelsen til at varetage svangerskabsomsorg, siger Millariikka Rytkänen, der har været formand for de finske jordemødre i godt et halvt år. Jordemødrene er ellers ansat på et bredt arbejdsfelt: gynækologi, rådgivning om prævention, smeartagning, scanning og fødsel. Den lave løn, som finske jordemødre får, gør at mange tager til Norge og Sverige for at arbejde, også permanent.

Antallet af fødesteder daler, i dag er der 26 og det er regeringens mål at komme ned på 20 fødesteder til landets 60.000 årlige fødsler. Det, sammen med generel mangel på ressourcer i landet, gør, at både kvinder, jordemødre og obstetrikere føler sig utrygge. Antallet af hjemmefødsler i Finland er fordoblet over de seneste år.

I dag er jordemoderuddannelsen i Finland en 4½ år lang direct entry uddannelse, men hvor organisationer i andre nordiske lande arbejder for at få en direct entry uddannelse, er ønsket et andet i Finland.

- Vi ønsker en uddannelse, der består af en treårig sygeplejeuddannelse. Efter to års erhvervserfaring skal man kunne søge videre på et toårigt jordemoderstudie på universitetet, siger Millariikka Rytkänen.

Island 
Inspiration fra Storkereden Island er måske det nordiske land, der er mest udfordret af geografien og det stiller særlige krav til organiseringen af svangreomsorgen.

- Vi prøver at have jordemødre ude i alle sundhedsklinikker i landet, for det gør kvinderne bekymrede, hvis de ikke har adgang til en jordemoder i graviditeten, siger Aslaug Iris Volsdottir, der er formand for de islandske jordemødre. De islandske kvinder ser en jordemoder 8-10 gange i graviditeten, men de store afstande gør kvinderne bekymrede og derfor opfordrer hun sine kolleger til at kvinderne kan ringe til dem ind imellem de fysiske møder.

- Vi burde gøre det mere systematisk og mere åbent, så vi siger til alle, at det er ok at ringe til os, siger formanden. Kvinderne i de fjerntliggende egne tager til en af de større byer en til to uger før fødslen.

Centralisering fødesteder
De islandske jordemødre har en sygeplejeuddannelse på tre år og en jordemoderoverbygning på to år.

- Vi har en god uddannelse og jordemødre er meget respekterede. Vi arbejder meget selvstændig og kan have hjemmefødslerne i fred, siger Aslaug Iris Volsdottir, og fortæller om en ny ph.d. gennemført i Island. Studiet viser, at hjemmefødsel i Island er et godt valg for de rette. Også i Island er centralisering af fødesteder et varmt emne.

- Centraliseringen sker for at spare penge. Men når vi holder fast i, at fødesteder skal opretholdes, så taler vi ikke om, at vi skal have fuldt udstyrede sygehuse alle steder. Vi arbejder for klinikker, siger hun. Den første private fødeklinik er lige åbnet i Reykjavik.

- Klinikken er åbnet og organiseret efter inspiration fra den danske Storkereden, hvor klinikken får afregning fra regionen pr fødsel, siger den islandske formand.

Norge
”Jeg er bekymret for jordemødrene på de store steder”
På den norske styrkeside er, at landets lovgivende forsamling, Stortinget, ønsker en differentieret svangreomsorg med forskellige tilbud om fødesteder. Landets sundhedsminister arbejder ud fra LEON- princippet, altså, at behandling skal foregå på det lavest effektive niveau, og han vil gerne udnytte jordemødres brede kompetencer.

- Det betyder ikke, at verden er ideel for os i Norge, men vi har et fælles mål med politikerne i Stortinget, siger Kirsten Jørgensen, der er formand for Den norske Jordmorforening. Et svagt punkt i den norske svangreomsorg er, at de gravide i mange ikke så befolkede kommuner ikke har adgang til en jordemoder.

- Der er politiske vilje til, at jordemodertjenesten skal styrkes ude i kommunerne, men de penge, der sendes ud i kommunerne, går ikke altid til formålet, siger Kirsten Jørgensen. Selvom pengene er ude i kommunerne til at sikre en god jordemoderomsorg, så bliver stillingerne enten ikke oprettet eller også bliver de oprettet på så lav en ansættelsesbrøk, at ingen jordemødre søger dem – fx som 12 procent af en fuldtidsstilling. De norske jordemødre kan udskrive prævention og det ville være oplagt at fylde stillingerne op fx med opgaver omkring rådgivning om prævention, mener Kirsten Jørgensen.

Jordemødre forlader faget
Også i Norge er der et stigende antal jordemødre, der forlader fødegangene.

- Jeg er bekymret for jordemødrene på de store steder, hvor arbejdspresset er meget stort og hvor de ikke kan yde det over for den enkelte kvinde, som hun har krav på, siger formanden for jordemødrene. Stortinget har besluttet, at kvinderne har krav på at have en jordemoder hos sig under hele fødslen, men det kan langt fra altid opfyldes, ligesom den nybagte familie ikke kan være sikker på et barselbesøg efter ambulant fødsel.

- Kvinderne i Norge har gode rettigheder, men vi kan ikke altid leve op til dem. I 2015 gik vi ud i offentligheden og sagde, at der skulle flere jordemødre til, ellers kunne vi ikke garantere for sikkerheden. Vi blev kaldt til møde i sundhedsdepartementet, men der er ikke sket noget endnu. Så vi arbejder videre med politikerne frem til valget til Stortinget i 2017, siger Kirsten Jørgensen, der mener, at der er jordemødre nok, men arbejdsforholdene er ikke gode nok.

- Vi og de andre jordemoderforeninger i Norden kræver tilfredsstillende vilkår for alle jordemødre, gennem alle livsfaser, således at jordemødre ikke forlader faget, som det sker i Norge.

Arbejder for klinikker
Norge har årligt ca. 60.000 fødsler fordelt på 60 fødesteder, der rækker fra store specialafdelinger til små fødestuer i fjerntliggende egne. Det relativt store antal fødesteder kan tilskrives et geografisk meget stort land og så det forhold, at gynækologi og obstetrik er tæt forbundet. Men også i Norge er der en tendens mod at centralisere fødestederne.

- Der er et ønske om at centralisere akutfunktioner, men foreløbig er vi lykkedes med at bevare alle typer af fødesteder. Og lige nu arbejder vi også for klinikløsninger med jordemoderledelse, der skal aflaste de større fødesteder, siger Kirsten Jørgensen.

Antallet af hjemmefødsler i Norge er stigende.