Vi forstår bedst dem, der ligner os selv

Når vi sætter lighedstegn mellem det at være lige og være ens, så risikerer vi, at nogen falder uden for fællesskabet. Med forventningen om, at alle kan formulere sig skriftligt i et spørgeskema, risikerer vi at marginalisere nogle gravide.

Det har til alle tider været vigtigt, at jordemødre er i stand til at skabe gode relationer til kvinder og par, der har en anden social position end dem selv. I forordningen af 1714 står der, at jordemødre 'skal troeligen forestaa deres Æmbede/ Skikkelig og venlig omgaaes med alle/som ere i Barne-Nød/hielpe den Fattige saavelsom den Rige/og ikke for en skiden gevinsts skyld/uden vigtig Aarsag/forlade den fattige/som de først ere blevne kaldne til.'

Jordemødre har taget en mellemlang videregående uddannelse, og derved adskiller vi os fra en stor del af de kvinder og deres partnere, som vi møder. Fem procent af Danmarks befolkning er så dårligt begavede, at de har svært ved at klare sig i det danske samfund (1). I 2007 viste en undersøgelse, at 19 procent af københavnske 9. klasses elever forlod folkeskolen som funktionelle analfabeter, et begreb, som er defineret ved, at en elevs faglige udbytte efter ni års skolegang er så utilstrækkeligt, at vedkommende ikke er i stand til at påbegynde en gymnasial uddannelse eller et andet fagligt uddannelsesforløb.

Jordemødre befinder sig - for langt størstedelens vedkommende - i middelklassen, som består af selvstændige, ledere og personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indtægt under 800.000 kr. årligt. 65,4 procent af Danmarks befolkning tilhører en social klasse, som er lavere end jordemoderens (arbejderklassen udgør 44,6 procent og underklassen udgør 20,9 procent af de 18-59-årige), mens godt ti procent tilhører en højere klasse (2). Dette medfører forskellige muligheder i livet.

Spørgeskemaer sparer minutter
En del af de 65,4 procent, der tilhører en lavere social klasse end jordemødre, har vanskeligheder i forbindelse med at læse og at formulere sig skriftligt, i nogle tilfælde også mundtligt. Men vi henvender os til alle med spørgeskemaer, pjecer og lange tekster på hjemmesider. Det er der flere årsager til, bl.a. at vi skal 'spare' på tiden i konsultationerne. Kan vi få en del af den viden om kvinden og graviditeten, vi har brug for, via et forud besvaret spørgeskema, og kan vi give noget af den information, vi er forpligtet til, via pjecer og internethenvisninger, så sparer vi nogle minutter i det direkte møde.

Men denne fremgangsmåde hægter altså en ikke ubetydelig del af de gravide/ parrene helt eller delvist af. Vel at mærke den del, der måske har mest brug for jordemoderens opmærksomhed.

Enshed og lighed
Den norske antropolog Marianne Gullestad giver med teorien om den skandinaviske lighedsideologi et bud på de overvejelser, man kan gøre sig om vanskelighederne ved samspillet med mennesker, der ikke ligner os selv. Gullestad mener, at vi skandinaver har en forståelse af lighed som enshed. Individet er i forgrunden og det sociale fællesskab i baggrunden. Så hvis vi skal være lige med andre, skal vi opfatte dem som 'ligesom os' og være og gøre det samme. Hun mener, at vi som skandinaver har en tendens til atoptone enshed og nedtone forskellighed. Og det virker fint, så længe vi har noget til fælles. Men når forskellene føles for store, undgår vi yderligere interaktion (3).

Et eksempel kan ses i antropologen Anette Wilhelm Jahns snart 15 år gamle, men stadig relevante, studie på obstetrisk afdeling på Rigshospitalet. Jahn undersøgte i syv måneders feltarbejde og gennem mere end 40 interviews, hvordan personalet forholdt sig til etnisk andre, ikke dansktalende kvinder og par. Jahn fandt, at personalet tilbragte mindre tid med de etnisk andre end med etnisk danske. De etnisk andre forlod barselgangen med mindre viden om spædbørnspleje, amning og prævention and etnisk danske. Samtidig var det dem, der havde mest brug for at få informationen, fordi de havde vanskeligt ved at hente den selv senere sammenlignet med dansktalende kvinder og par (4).

Ifølge den skandinaviske lighedsideologi underspiller vi forskellighederne i forhold til dem, som socialt adskiller sig fra os selv. Herved gør vi kvinderne/parreneen bjørnetjeneste - for ved ikke at anerkende forskellighederne, går vi i den forkerte grøft og undlader at tage højde for disse i vores arbejde.

Social mangfoldighed
Der er derfor grund til at være opmærksom på, at skriftlighed kan marginalisere den anden, som dog ikke nødvendigvis gør opmærksom på det - ofte med baggrund i en vis forlegenhed eller blufærdighed overfor at skulle udstille sine 'mangler' i forhold til at læse og skrive.

Der er skrevet mange bøger om menneskers forskellighed, bøger som er målrettet de velfærdsprofessioner, der arbejder i det sociale system, fx socialrådgivere og pædagoger. Måske skulle vi i sundhedssektoren blive mere bevidste om den sociale mangfoldighed i samfundet, også blandt de af kvinderne og parrene, der ikke er kategoriseret som gravide med særlige behov i 'Anbefalinger for svangreomsorgen'. Også i den store masse af tilsyneladende almindelige gravide, fødende og barselkvinder og disses partnere - hvad så end 'almindelig' er for en størrelse - har alle hver deres særlige behov.

  1. www.lev.dk
  2. www.klassekampen.dk
  3. Marianne Gullestad1992: Egalitarian Individualism.In: The Art of Social Relations. Essays on Culture, SocialAction and Everyday Life in Modern Norway: p. 183-200.Oslo: Scandinavian University Press
  4. Jahn, A. W. 2001: 'Forskelsskaber og fællesskaber i fødselsrummet'.Specialeafhandling til kandidateksamen, Institutfor Antropologi, Københavns Universitet.