“Vi er fandme gode til det, vi laver”

I Sverige er den ene ungdomsmodtagelse efter den anden gennem fem årtier skudt op som paddehatte rundt omkring i landet. I dag ved de unge, hvor de skal gå hen med spørgsmål om krop, køn og seksualitet. Og Ifølge Monika Svensson har man som jordemoder fra en ungdomsmodtagelse så meget autoritet, at såvel politi som skoler handler på jordemødrenes henvendelser om unge. For det er jordemødrene, der har fingeren på pulsen, når det handler om de unges liv.

De har været der længe. Ungdomsmodtagelserne. Og der er mange af dem. Siden 1970’erne er der skudt ca. 250 ungdomsmodtagelser op i Sverige, hvor unge mellem 12 og 23 år henvender sig med forskellige udfordringer i livet. Målet er at fremme fysisk og psykisk sundhed og styrke unge i deres identitetsudvikling. Og samtidig skal ungdomsmodtagelserne forebygge uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme. For de unge kan også få gratis prævention og blive undersøgt for sygdomme.

Den største ungdomsmodtagelse ligger i Malmø, hvor Monika Svensson er ansat sammen med 13 andre jordemødre. Derudover er der socialrådgivere, mandlige sygeplejersker, der tager sig af undersøgelser for seksuelt overførte sygdomme hos drengene, og der er tilknyttet gynækologer og psykologer. I alt er der godt 30 ansatte. For som noget helt centralt er det vigtigt at komme omkring hele det unge menneske:

– Når der kommer en ung kvinde, der for eksempel er utilfreds med sin krop, har menstruationsbesvær og er ked af det, så går jeg ind og ser på hele personen og spørger ind til alt lige fra stoffer, alkohol, overgreb, vold og jalousi til skolen, forældrene, distanceundervisningen her under Corona, og social isolation. Men det er den unge selv, der bestemmer, hvad vi skal tale om. Det kan også være alt lige fra onani, sex, og kroppen til prævention og behandling for kønssygdomme. Og det kan sagtens ende i decideret samtaleterapi, siger Monika Svensson og fortsætter:

Ungdomsmodtagelser i Sverige
I 1970’erne åbnede den første ungdomsmodtagelse.

I dag er der godt 250 ungdomsmodtagelser, der enten er drives kommunalt, regionalt eller en kombination heraf. For at være en ungdomsmodtagelse under Foreningen for Svenske Ungdomsmodtagelser (FSUM) skal der både arbejde en jordemoder, en læge og en socialrådgiver eller psykolog i ungdomsmodtagelsen.
Abort og Klamydia
I 2009 var der godt 20 aborter blandt 1.000 unge svenskere mellem 15 og 19 år. I 2019 var tallet faldet til knap 10 aborter.

Fra 2009 til 2018 steg antallet af klamydiatest fra 493.666 til 608.479, og andelen af positive klamydiatest faldt fra 8,5 til 5,3 procent.

Kilde: folkhalsomyndigheten.se og socialstyrelsen.se

– Jeg havde en samtale for nyligt, hvor en forælder ringer, fordi datterens menstruationen er udeblevet. Datteren er under 15 år. Forælderen ringede egentlig bare for at få at vide, at alt var normalt. Men det var det ikke. Pigen var med på sidelinjen, og hun fortalte, at hun trives dårligt i skolen, og at hun blev så bange, når hun spiser. Og hun havde tabt sig syv kilo. Her viser det sig, at hun havde en spiseforstyrrelse.

I dag er familien i terapi, skolen er obs på problemerne og har sat fokus på mobning, og samtidig fik pigen tid til en gynækolog.

– De unge har en enorm tillid til os. Når de får at vide, at jeg er der for dem, så lægger de tit alt på bordet.

Vi tramper rundt i tabuer

Alle jordemoderstuderende er mindst to uger i praktik i en ungdomsmodtagelse. Og som jordemoder ansat ved en ungdomsmodtagelse skal man typisk også have en videreuddannelse i en form for samtaleterapi. Jordemødrene lægger selv spiral, p-stav og anden hormonel prævention, som de også har ret til at udskrive recepter på.

Monika Svensson har de sidste tre år arbejdet alene med online samtaler. I dag arbejder næsten alle online her i Corona- tiden og har derfor videosamtaler med de unge.

– Det er jo de unges medie, og det fungerer faktisk ret godt. Vi får pludselig nye grupper, som fx unge med autisme og folk med social forbi. Men samtidig mister vi også nogen – for eksempel de unge etniske minoriteter, der ikke kan tale frit, fordi de er derhjemme. Så man kan ikke bare køre online alene – men det er et godt supplement, siger Monika Svensson.

Hun er uddannet i Danmark, men har efter sin uddannelse arbejdet i både Schweiz og forskellige steder i Sverige. I de sidste ti år har hun arbejdet ved ungdomsmodtagelsen i Malmø. Den brede vifte af fagfolk er med til at aftabuisere området seksuel sundhed:

– Vi har et stort sikkerhedsnet og mange fagpersoner, som gør, at vi favner hele det unge menneske. Vi tramper rundt i alle tabuer. For vi er vant til at stille de ubehagelige spørgsmål.

Konceptet blev født i en industriby

Det var en gynækolog fra Borlänge ca. 150 km nordvest for Stockholm, der satte gang i hele ungdomsarbejdet dengang for godt 50 år siden. For han erfarede, at der skulle mere til for at løse byens sundhedsproblemer med de unge, end hvad lægen magtede.

– Borlänge er en industriby med store sociale problemer, og man havde dengang mange helt unge mødre. Lægen kunne se, at de unge behøvede den her brede støtte og hjælp, som han ville kunne give i samarbejde med en jordemoder og en psykolog, fortæller Monika Svensson.

Og det stod hurtigt lysende klart, hvad en ungdomsmodtagelse kunne gøre for de unge og for byen.

– Den store forskel er, at aborttallet går ned, når præventionen bliver gratis, som den er ved ungdomsmodtagelserne. Det kunne man tydeligt se ved at sammenligne Borlänge med andre byer uden ungdomsmodtagelse. Nu er det svært at måle på aborttal, for der er ungdomsmodtagelser over alt i Sverige.

I dag er der også en online ungdomsmodtagelse – www.umo.se – for unge mellem 13 og 25 år, som drives i tæt samarbejde med ungdomsmodtagelserne og støttes af alle svenske regioner. Her kan unge finde relevant og kvalitetssikret information om sex, sundhed og relationer og høre podcasts om alt fra kønsidentitet til bumser. Hvert år besvarer det online tilbud ca. 10.000 anonymt stillede spørgsmål og har ca. 916.000 besøg om måneden.

Der findes ingen samlet statistik for, hvor mange unge, der henvender sig til ungdomsmodtagelserne. Men fx i Göteborg, hvor der er seks ungdomsmodtagelser, var der samlet 21.600 besøg i 2020. Der udskrives da også flere langtidsvirkende præventionsmidler som fx spiral og p-stave til unge i alderen 15-19 år, og det mener man afspejler sig i abortstatistikken. Som i Danmark er antallet af aborter blandt teenagere blevet markant mindre. På bare ti år er antallet halveret i Sverige. Og også antallet af klamydiasmittede ser også ud til at have været faldet i Sverige. Men forrige år steg forekomsten af klamydia lidt igen – og det skyldes særligt en stigning i de yngste aldersgrupper.

Ensartet tilbud giver tryghed

Ifølge Monika Svensson så handler besøgene i en ungdomsmodtagelse også om meget mere end en dyb snak om helbred og gratis prævention.

– Vi er også med til at uddanne de unge i at tage hånd om egen sundhed og lære at tage ansvar for egen krop. Samtidig lærer de, hvordan sundhedsvæsenet fungerer. Vi stiller krav om, at de kommer til tiden. Og alt det tager de med sig.

I 8. Klasse kommer de unge, som en del af deres seksualundervisning, på studiebesøg i en ungdomsmodtagelse. Og det at konceptet er det samme, uanset om du er ung i Stockholm eller Malmø, gør det både lettere at vride viden ud af konceptet, og så giver det en tryghed for både de unge og deres forældre:

– Det er vigtigt med et ensartet tilbud med professionel hjælp, man føler sig tryg ved. De unge ved, hvor de skal gå hen, og forældrene ved, at de unge er i trygge rammer. De unges forældre har jo også brugt ungdomsmodtagelserne. Og det giver en genkendelighed og tryghed, som er enorm vigtig for sundheden.

Monika Svensson mærker tydeligt den autoritet og respekt, hun har som jordemoder ansat ved en ungdomsmodtagelse. Fx når hun laver indberetning eller ringer til skolesundhedsplejersken for at berette om et ungt menneske, der ikke har det godt.

– Så lytter de. Og de handler på det. Det samme gælder, hvis der har været overgreb, og vi kontakter politiet. Vi er dem, som har fingeren på pulsen i forhold til de unge. Vi løser ikke alt, men vi ved, hvor vi skal lede dem videre hen. Vi er fandme gode til det, vi laver.