Jordemødre er nødt til at arbejde på alle tider af døgnet, alle årets dage. Det er et grundvilkår i arbejdet at være til stede, når fødepatientens veer fortæller, at nu er det tid.
Op til hver fjerde arbejdstime for jordemødre ligger på den tid af døgnet, hvor solen skinner på den anden side af jorden.
Det er et problem, fordi hyppige nattevagter betyder, at der går kuk i den normale døgnrytme, og at jordemødrene får svært at synkronisere deres eget indre biologiske ur med Jens Olsens Verdensur.
Jordemødrene er ikke ene om at have disse problemer. Alene i sundheds- og socialsektoren er der op mod 100.000 ansatte, der arbejder i vagt.
Nattevagter under én hat
Der er mange måder at arbejde i vagt på, men ifølge seniorforsker Helene Garde (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) er det vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen helbredsmæssig risiko forbundet med at arbejde i aftenvagt eller i dagarbejde i weekenderne.
– Selvfølgelig kan den type vagter udgøre et socialt problem for nogle, fordi den hindrer et normalt familieliv, men den påvirker ikke helbredet. Når det gælder nattevagter, har forskningen derimod vist, at der er en sammenhæng mellem natarbejde og en lang række helbredsgener, forklarer Helene Garde.
Generne er bl.a. træthed, søvnproblemer, stress, mave-tarmlidelser og en ca. 40 procent øget risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme. Desuden har især personer med faste nattevagter en forøget risiko for at føde for tidligt.
– Ud fra en helbredsvinkel er det ikke muligt at sondre mellem generne fra de forskellige typer vagter og om man har været på hel- eller deltid. Der mangler ganske enkelt specifikke undersøgelser på området, forklarer Helene Garde.
Helbredsproblemerne opstår især for personer, der går i fast nattevagt eller treholdsskift, men arbejdsmiljøforskerne kan ikke udelukke, at problemerne også gælder personale, der har dagvagter, enkeltstående 12-timersvagter eller døgnvagter.
Væk med døgnvagter
På mange fødeafdelinger anvender man 24-timers tilkaldevagter for at få vagtplanerne til at hænge sammen.
– Set fra et arbejdsmiljøsynspunkt bør man ikke have 24-timers vagter, hvis der er stor risiko for, at man skal arbejde hovedparten af timerne. Det er for meget, fordi det samtidig er belastende at være på tilkald og ikke vide, hvornår man skal arbejde, og hvornår man har fri, forklarer seniorforsker Karen Albertsen (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø).
Hun mener, at vagter på 12 timer er ok i dagtiden, men at de, i nattevagt, hvor øjnene bliver trætte og funktionsevnen er nedsat, ikke er optimale.
– For jordemødre, der har et krævende og kritisk arbejde, vil jeg mene, at det er på kanten, også fordi de forholdsregler, mange andre faggrupper kan tage, som fx at tage en powernap, kan være vanskelige for jordemødrene. Man kan jo ikke uden videre forlade en fødende, understreger Karen Albertsen.
Ifølge arbejdsmiljøforskerne er den bedste måde at afvikle vagter på en treskiftet vagt, hvor man tager højde for den måde, menneskets indre ur arbejder på.
Vores indre ur
Mennesket har normalt et fysiologisk døgn, der er mellem 24,5 og 25,5 timer, dvs. lidt længere end det faktiske døgn. Vores indre ur styrer vores hormonudskillelse, stofskifte og søvn. Vores kropstemperatur er et godt eksempel på, hvordan kroppen er indrettet. Temperaturen topper ved 18-tiden og når sit lavpunkt — nadir — ved firetiden om morgenen. Når man er i natarbejde, vil det typisk være på det tidspunkt, man begynder at fryse og føler sig meget uoplagt.
Det indre ur ligger i mellemhjernen, lige hvor synsbanerne krydser. At de ligger netop dér, er ingen tilfældighed, for vores døgnrytme holdes bl.a. på plads via lysimpulser, og de påvirker udskillelsen af hormonet melatonin, der er ansvarlig for vores søvn/vågen-cyklus og for en række andre hormoner.
Hvis vi arbejder om dagen, er der ingen problemer med at justere det indre ur til 24 timer. Det bruger vi normalt sollyset, vores arbejde og vores måltider til, men når vi arbejder om natten, får vi problemer med at justere det biologiske ur, og det er med til at fremkalde en del af de helbredsgener, skift- og natarbejdere oplever.
Som en tommelfingerregel kan man sige, at døgnrytmen rykker sig ca. en time for hver nat, man arbejder.
Rul med uret
Skal man arbejde i treholdsskift, er det vigtigt, at der ikke er for mange nattevagter i træk. Med hurtige skift, efter fx 2-3 dage, er det lettere at indhente søvnunderskuddet og fastholde døgnrytmen, fastslår Helene Garde.
Det har også betydning, hvilken rækkefølge vagterne kommer i. Da kroppens egen døgnrytme er ca. 25 timer, tilpasser kroppen sig hurtigere vagtarbejdet, når vagterne roterer med uret i rækkefølgen: dag, aften, nat — end hvis de roterer den anden vej.
Der er også en anden god grund til at følge uret. Ved at gøre det er man altid sikret 24 fritimer efter et skift, og det er godt for kroppens restitution.
– Ruller man den anden vej, risikerer man kun at have otte timer mellem to vagter, og det er for lidt tid til, at man kan nå at komme hjem og sove og være udhvilet til en ny vagt, pointerer Helene Garde.
I praksis vil det også volde problemer på en anden måde. Det vil kræve, at der er indgået en lokalaftale, ellers skal man naturligvis følge 11-timersreglen.
Hvor meget den enkelte jordemoder bliver påvirket af natarbejdet, afhænger af, hvor gammel hun er, og om hun er A- eller B-menneske. Yngre mennesker kan bedre kapere at vende rundt på nat og dag, måske fordi vi sover dårligere, jo ældre vi bliver. Natteravne trives typisk bedre med nattevagt, end morgenmennesker gør.
Søvnmangel
Et af problemerne med nattevagt er, at man får for lidt søvn. Det er naturstridigt for kroppen at holde sig vågen om natten og sove om dagen, og derfor bliver dagsøvnen efter en nattevagt eller døgnvagt både kortere og af dårligere kvalitet end normal nattesøvn. Typisk får man 1-3 timers søvn mindre.
Det kan stresse kroppen, den frigiver mere kortisol og adrenalin end normalt, og det medfører søvnproblemer. Man kommer altså ind i en selvforstærkende ond cirkel.
Hvis man ikke får sovet, bliver korttidshukommelsen og kommunikationsevnen forringet, og derfor stiger den relative ulykkesrisiko også med antallet af vagter, man har i træk. Natarbejde og lange vagter giver også større risiko for fejl og utilsigtede hændelser, fordi man er mere søvnig og har været vågen i mange timer. Reaktionstiden bliver også langsommere. Har man været vågen i 17 timer, svarer den til en promille på 0,5, og efter et døgn svarer den til en promille på 1. Det er vigtigt at være opmærksom på – også når man kører hjem efter en nattevagt.
Arbejdstid og fritid skal hænge sammen
Set strikt ud fra et helbredssynspunkt, er treskiftet vagt med korte rul altså at foretrække, men arbejdsmiljøforskerne pointerer, at det selvfølgelig også betyder noget for den enkelte jordemoder, om hun kan få sin arbejdstid og sine vagter til at passe ind i familiens hverdag.
– Når man har skæve vagter eller arbejder i skift, er det vigtigt at kigge på arbejdsmiljøet i forhold til vagterne i et bredere perspektiv. Der skal også være balance mellem arbejdsliv og privatliv. Derfor kan jordemødre godt tænkes at være mest tilfredse ved at tænke kortsigtet og tage lange vagter. Der kan være klare familiemæssige fordele forbundet med at få en masse arbejde kørt af og så holde samlet fri bagefter, men man skal gøre sig klart, at det kan betyde noget for helbredet i sidste ende, understreger Karen Albertsen.
Derfor anbefaler hun, at man tager sit vagtarbejde op til vurdering med jævne mellemrum og tænker igennem, om den måde, man arbejder på, er ok i forhold til ens livssituation. Hvis den ikke er det, er det vigtigt at tage det op med sin arbejdsplads.
– Der er en stigende erkendelse af, at det er vigtigt, at medarbejderne selv har størst mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejds- og vagttid, forklarer Karen Albertsen.
Nattempo
Karen Albertsen understreger, at det også er vigtigt for den personlige trivsel på arbejdspladsen at vide i god tid, hvornår man har sine vagter. På afdelinger hvor man er underbemandede, udgør det et særligt problem, at jordemødrene bliver pålagt ekstravagter med kort varsel – også nattevagter.
– Når ens arbejde består i at tage sig af andre mennesker, kan det være meget svært at sige fra. Man vil nødig lade kollegerne og patienterne i stikken, selvom ekstravagter kan være belastende. Det slider på én, ikke at kunne sige nej, konstaterer Karen Albertsen.
Uanset om der er tale om planlagte eller ekstra nattevagter, er arbejdsmiljøforskernes holdning, at man skal minimere rutinearbejdet mest muligt i nattetimerne.
– Hvis der er roligt på en nattevagt, er det vigtigt at bruge tiden til at slappe af og lade op, få lidt at spise og evt. tage en powernap. På den måde er man mere frisk til at tage sig af den næste fødekvinde. Det er vigtigt, at både jordemødrene og arbejdspladsen accepterer, at niveauet om natten ikke er så højt som om dagen, fastslår Helene Garde.