Ungdomsmodtagelser skyder op i Danmark

– Under min videreuddannelse var jeg ikke i tvivl om, at det var den vej, jeg ville gå. For det er virkelig interessant at arbejde med de unge og sexologien. Mange unge synes, det er flovt at gå til deres egen familielæge, og de kan ikke lide det her med, at forældrene også kommer der. Så det er vigtigt, at de har et andet sted at gå hen. Og så synes jeg, det er dejligt med variation, så man ikke kun skal have en funktion i sit arbejdsliv, som jordemoder på hospitalet. At arbejde som jordemoder er mere bredt end det at stå på en fødestue, siger Malene Holmboe. Hun arbejder selv 25 timer i UngMod 24-7 og har desuden en fast dag om ugen hos en lægeklinik i Balling ved Skive.

Et tværfagligt samarbejde

Inden UngMod 24-7 konceptet, som man kender det i dag, startede tilbage i 2014, var der et mere snævert rådgivningstilbud i Herning med fokus på de unges psykiske og sociale udfordringer. Men personalet i rådgivningstilbuddet oplevede dengang et stort behov hos de unge for også at tale om seksualitet, krop og prævention. Derfor søgte de om mulighed for at udbygge konceptet og få en jordemoder ind over – i tæt samarbejde med ungdomsmodtagelsen i Halsnæs Kommune, som netop har fokus på såvel psykosocial trivsel som seksuel sundhed. Ud over Malene Holmboe består ungdomsmodtagelsen i dag af en socialrådgiver, en psykolog og en socialpædagog.

– Vi oplever, at sundhed er mange ting. Ofte er de inde og tale med mig om prævention eller seksuel mistrivsel, men så åbner samtalen sig og får en mere psykologisk karakter, hvor en af mine kollegaer så kan hjælpe efterfølgende. Det er et eftertragtet tilbud. Rigtig mange benytter sig af det. Vi har kun oplevet en stigning i antal henvendelser, siger hun. Og det viser tallene også. I 2018 var der 1.080 henvendelser fra unge i alderen 12- 25 år, og i 2019 var det steget til 1.243 henvendelser – på trods af, at der i 2019 var 1.312 færre unge i denne aldersgruppe sammenlignet med året før. Sidste år var ungdomsmodtagelsen lukket ned hen over foråret på grund af Corona, ligesom Malene Holmboes kollegaer ikke, som normalt, har været at finde ude på de forskellige ungdomsuddannelser, som også var – og i skrivende stund er – lukket ned. Men nu betragtes UngMod 24-7 som et sted, der varetager en kritisk funktion, og derfor har der været åbent for henvendelser i selve ungdomsmodtagelsen de sidste måneder her i Corona-pandemiens anden store nedlukning. Og det er Malene Holmboe glad for. For de unge har brug for at få hjælp og rådgivning:

– De kommer ofte for at få gratis prævention. Det kan både være de helt unge piger, der skal starte op med prævention, men der er også mange, der tager p-piller og har et ønske om at skifte til mere langtidsvirkende prævention som spiral og p-stave. Og det er støtter vi op om. For man kan nemt glemme p-pillerne. Og det giver større risiko for uønskede graviditeter og de følger, som det kan have for den enkelte.

Færre aborter

Et af de steder, som hun fremhæver som et tegn på, at rådgivningen virker, er de sene aborter efter uge 12. Og kigger man på Region Midtjyllands seneste årsrapport fra 2019 om de sene aborter, kan man da også tydeligt se, at Herning i 2019 var eneste kommune i regionen med kun én ansøgning om sen abort på social indikation sammenlignet med de andre kommuner i regionen, som alle har flere ansøgninger. Få har slet ingen ansøgninger, formentlig pga. et meget lavt indbyggertal, som på Samsø. Antallet af teenageaborter inden for abortgrænsen blandt de unge i alderen 15-20 år er, som i resten af landet, også faldet i Herning, fra 37 aborter i 2016 – svarende til 5 aborter blandt 1.000 unge – til 25 aborter i 2019 – svarende til 3,5 blandt 1.000 unge. Og antallet af unge fra 15-29 år smittet med klamydia har fra 2012 til 2018 svinget op og ned fra 23 til 28 pr 1.000 unge, svarende nogenlunde til tallet på landsplan. Malene Holmboe tjekker også spiraltråd og laver gynækologiske undersøgelser. Og finder hun noget, der skal ses nærmere på, henvises de unge videre til en af de tilknyttede uddannelseslæger fra hospitalet, der også lægger spiraler. Ud over selve præventionsdelen er der også rådgivning af de unge:

– Jeg taler med de unge om alt lige fra kraftige menstruationssmerter, smerter under sex, problemer med at få orgasme og manglende lyst til sex til tvivl om eget køn og hvordan en ung får fortalt, at han eller hun er homoseksuel. Det er nogle dybe snakke. Jeg ville helt sikkert have haft svært ved at tage de her samtaler, hvis ikke jeg havde en overbygning i sexologi. Det er rart at have den faglige ballast med sig, siger Malene Holmboe og tilføjer:

– For det er meget følsomme emner, der kommer på bordet.

Det startede i Halsnæs

Længere mod øst i Halsnæs Kommune i Nordsjællland startede det danske arbejde med ungdomsmodtagelser. Her har man været i gang siden 2013, og det er jordemoder, par- og psykoterapeut og klinisk sexolog Gabriela Rehfeld, der har været med til at stable ungdomsmodtagelsen i Danmark i på benene – efter svensk forbillede. De unge mellem 12 og 25 år er også glade for tilbuddet her i Halsnæs. Det første år var der 59 besøg, og år for år er det antal steget De sidste par år har der været mellem 600 og 700 besøg.

– I det første år var jeg der tre timer om ugen. Nu er jeg der to dage om ugen, og jeg har en telefon, der er åben for sms’er hele tiden. Hver dag er der 10-15 sms’er. Så der er godt gang i den, siger Gabriela Rehfeld, der er daglig leder af ungdomsmodtagelsen. Hun har også arbejdet i en ungdomsmodtagelse i Helsingborg med 6.000 besøgende om året og ni jordemødre, seks socialrådgivere, to mandlige sygeplejersker, samt læger, sekretærer, SOSU’er og psykologer ansat. Og hun har længe været stor fortaler for at få den svenske model udbredt i Danmark. Derfor har hun i sommer stablet ’Foreningen for Danske Ungdomsmodtagelser’ på benene. For at kunne tilknyttes foreningen og kalde sig Ungdomsmodtagelse skal man have mindst en jordemoder med en relevant videreuddannelse ansat, og desuden skal er være en læge og socialrådgiver tilknyttet.

– Det faglige krav til en jordemoder i en ungdomsmodtagelse er højere end en jordemoderfaglig basisuddannelse. Så først skal man ud og samle erfaring et par år, og så må man bygge ovenpå med noget ekstra relevant uddannelse. Det er den samlede kompetence, som udgør en ungdomsmodtagelses styrke. Og det er dynamikken i mødet mellem de forskellige faggrupper, der gør ungdomsmodtagelsen til mere end summen af sine dele, siger Gabriela Rehfeld.

Nye ungdomsmodtagelser

På sigt er det planen, at foreningen skal kunne tilbyde efteruddannelse og sparring til at starte nye ungdomsmodtagelser op. Og det kan måske blive en realitet. Et bredt flertal i Folketinget har nemlig sidst på året 2020 afsat 9 mio. kroner til oprettelse af to ungdomsmodtagelser i perioden 2022-24 – med en kommunal egenfinansiering på 50 procent. Pengene er givet til initiativet bag foreningen i forlængelse af en ansøgning, foreningen indsendte om midler til at oprette fem modtagelser. På sigt er håbet, at alle unge i Danmark har lige adgang til Ungdomsmodtagelser:

– Ungdomsmodtagelsens målsætning er lige betingelser for alle danske unge. Modtagelserne skal være inkluderende, og arbejdet med unge skal udføres i bevidsthed om normer og ekskluderende strukturer, når det gælder såvel kulturelle tilhørsforhold, religion eller anden tro som fysiske begrænsninger, seksuelle præferencer, alder og kønsidentifikation, siger Gabriela Rehfeld og fortsætter:

– Derfor er det vigtigt, at vi allerede fra starten kan kvalitetssikre arbejdet. Det nytter ikke noget, at der er mange forskellige modeller for ungdomsmodtagelser. Hvis vi vil drage viden ud af arbejdet med de unge, så skal konceptet for en ungdomsmodtagelse være ens i hele landet.

Ingen 15 til 17- årige mødre

Gabriela Rehfeld lægger selv spiraler og p-stave, men hun arbejder på bemyndigelse af og i tæt sparring med den tilknyttede speciallæge i gynækologi og dermatologi. I tilfælde af mere patologiske tilstande er det lægerne, der viderehenviser de unge. I Halsnæs er der tæt samarbejde mellem ungdomsmodtagelsen og socialrådgiverne i den åbne anonyme rådgivning. Og også i Halsnæs er antallet af aborter og fødsler hos de helt unge faldet. Og det samme gælder de unge mødre. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der siden 2007 typisk har været mellem en og tre fødsler blandt de helt unge mellem 15 og 17 år i Halsnæs Kommune – med enkelte udsving, hvor der ingen fødsler har været. De sidste fire år har der slet ikke været nogen fødsler blandt de 15 til 17-årige. Gabriela Rehfeld er sikker på, at det hænger sammen med indsatsen i ungdomsmodtagelsen:

– Ressourcesvage mødre er i risiko for at få sit barn anbragt. Hvert anbragt barn koster kommunen cirka en mio. kroner om året. Så hvis vores indsats har forhindret bare en uønsket graviditet hos en ung mor, så har kommunen sparet langt mere, end hvad jeg koster, siger hun. Ligesom i Sverige og i Herning kommer de unge med en bred vifte af udfordringer. Men de tropper typisk op for at få gratis prævention eller en test for klamydia.

– Når der så bliver spurgt – hvordan går du ellers og har det? – og den unge kan mærke, at der er tid og nærvær til at lytte, så kommer fortællingerne om, at de har ondt, når de har sex, de føler et pres for at stille op til noget seksuelt, som de ikke har lyst til. Men det kan også handle om alt lige fra selvskade og overgreb til dårligt selvværd og selvmordstanker. Det er et stort ansvar. Og jeg gør alt for at hjælpe dem videre i systemet, når der er behov for det, siger hun og tilføjer:

– Lige nu har jeg 10-15 unge i decideret terapeutiske forløb. De venter måske på at få en udredning i psykiatrien eller anden hjælp. Hos mig kan de få hurtig tid. Så de kommer og får luft og taler med mig om det, der trykker dem.

Seksuel sundhed, et område forjordemødre

Ud over sit arbejde i ungdomsmodtagelsen er Gabriela Rehfeld også ansat som ekstern rådgiver en gang om ugen hos AidsFondets klinik Checkpoint, der, ligesom ungdomsmodtagelserne, rådgiver ud fra en normkritisk tilgang og tester for seksuelt overførte sygdomme blandt unge fra 15-29 år. Hun så gerne, at hele jordemoderens virksomhedsområde fremover bliver mere aktiveret, så jordemødres kompetenceområde, der strækker sig over hele den reproduktive alder, kommer mere i spil – fx i ungdomsmodtagelsen. For jordemødre kan noget helt særligt, når det handler om den seksuelle sundhed og psykosociale trivsel, mener Gabriela Rehfeld, der da også mærker en stor interesse blandt jordemødre, der gerne vil arbejde i de ungdomsmodtagelser, som efter planen skal åbne i 2022.

– Vi er skolet til forholde os til det menneske, der kommer ind ad døren, mere end til en diagnose eller en patologisk tilstand. Det er ikke til at komme uden om jordemødre, når det handler om forebyggelse i forhold til unges seksuelle sundhed og den indflydelse, det har på deres psykosociale trivsel, siger hun.

Og samme tanker finder man tilbage i Herning. Også Malene Holmboe kan se, hvorfor unges seksuelle sundhed og jordemødre danner et godt par:

– Det her med at vejlede om familieplanlægning, svangerskabsforebyggelse og arbejde sundhedsfremmende og forbyggende er også en del af jordemødres virksomhedsområde. Og vi er vant til at møde mennesker, når det er svært, og der er bekymringer, fordi livet måske ikke går, som man selv havde håbet i forbindelse med graviditet og fødsel. Desuden falder arbejdet med krop og seksualitet os meget naturligt, siger hun og tilføjer:

– Så jeg ser seksuel sundhed og jordemødre som et helt naturligt match.