Udvikling af døgnbehandlingstilbud til gravide med misbrug er strandet

På Christiansborg vil politikerne bag satspuljeaftalen for 2016-2019 styrke indsatsen i forhold til gravide med misbrug. Men ingen kommuner har budt ind på at være med i et projekt, der skulle give kvinderne mulighed for kvalificeret døgnbehandling og skabe grundlag for øget brug af kontrakter, hvor de giver samtykke til, at de kan tilbageholdes.


Som led i den seneste satspuljeaftale blev det besluttet at styrke indsatsen i forhold til gravide med misbrug for at forebygge medfødte skader hos deres børn. Sidste år kunne landets kommuner derfor søge midler i en pulje på 12,8 mio. kr. til udvikling af ét eller to døgnbehandlingstilbud målrettet sårbare gravide med så store misbrugsproblemer, at de ikke kan profitere af eksisterende tilbud.

I samarbejde med Borgestad-klinikken i Norge, der har 20 års erfaring med de mest udsatte kvinder, var det idéen at udvikle et skærmet tilbud af høj kvalitet. Det skulle samtidig hjælpe kommunerne med at overholde pligten til at tilbyde kvinderne en kontrakt, hvor de indvilger i at lade sig tilbageholde, hvis de er på vej til at afbryde behandlingen. Den pligt omfattede tidligere kun stofmisbrugere, mens kommunerne selv bestemte, om alkoholmisbrugere skulle have tilbuddet. 1. januar i år kom der i forlængelse af satspuljeaftalen imidlertid ny lovgivning, så pligten nu gælder gravide med begge typer misbrug. Kontrakterne blev indført i 2007, men har kun været i spil tre gange siden. Ifølge en rapport* fra en arbejdsgruppe, der har kortlagt området, skyldes den sjældne brug afkontrakter bl.a. det manglende døgntilbud med den rette ekspertise. Sidstnævnte skulle satspulje- initiativet råde bod på. Men selv om der var mulighed for, at kommunerne kunne byde ind sammen eller alliere sig med private udbydere og regionerne, kom der ingen ansøgninger. Det fremgår af et svar, som Venstres sundhedsminister Ellen Trane Nørby i november gav Enhedslisten, der som eneste parti står uden for satspuljeaftalen og forholder sig kritisk til tilbageholdelse.

Foreløbig er initiativet altså strandet, og det bekymrer Mia Heick, socialrådgiver og fagkonsulent på behandlingscenteret KABS, der har stofmisbrugere som målgruppe. Hun er skeptisk over for det øgede fokus på tilbageholdelse, så længe forudsætningerne for at give kvinderne et velkvalificeret døgnbehandlingstilbud ikke er på plads.

– Hvis der var et superfint tilbud, og kvinderne selv gerne ville medvirke, kunne jeg godt støtte, at de skrev under på en kontrakt om tilbageholdelse. Men sådan et tilbud er endnu ikke kommet op at stå, siger Mia Heick.

Problematisk skruet sammen
På KABS tager Mia Heick sig af opgaver i forhold til misbrugende forældre og deres familiesituation. Tidligere har hun arbejdet med gravide misbrugere på bl.a. Glostrup Hospitals børneafdeling og i Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital. Før indgåelsen af satspuljeaftalen holdt hun oplæg for både Socialudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i Folketinget, lige som hun under det forberedende arbejde har afgivet høringssvar på vegne af KABS.

I den sammenhæng anbefalede Mia Heick selv et helhedsorienteret tilbud til kvinderne, der både kan tage hånd om misbrugsbehandlingen, den sundhedsfaglige del af graviditeten, de psykologiske aspekter og de sociale forhold.

– De døgnbehandlingssteder, der findes, er ofte baserede på Minnesota-modellens 12-punkts program, som har en mere konfronterende tilgang, og den tilgang er i mine øjne ikke relevant i forhold til gravide. Når en kvinde venter barn, skal mange hensyn tages i betragtning, og det kræver en helt anden viden. Derudover er det disse steder hovedsageligt mænd, der er i behandling, og det duer ikke, at en kvinde som for eksempel har været udsat for overgreb, skal dele erfaringer i sådan et forum, siger hun.

Mia Heick er derfor glad for, at politikerne har lyttet og lagt op til at udvikle et helt nyt evidensbaseret tilbud, der alene retter sig mod gravide kvinder og arbejder med hele deres livssituation. Men den måde, projektet er skruet sammen på, finder hun problematisk.

– Blandt andet har der ikke været afsat penge nok i puljen. Der kunne kun søges midler til metode- og kompetenceudviklingsdelen, men ikke til etablering af stedet, indbo, husleje eller andet, siger hun.

Lille målgruppe
Den analyse ligger i tråd med udmeldinger fra kommunerne efter ansøgningsfristens udløb i august 2016. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby oplyser i sit svar til Enhedslisten, at ministeriet har været i dialog med bl.a. Københavns Kommune og Århus Kommune. Begge har tilkendegivet, at de finder puljens formål fagligt interessant, men at de ikke har søgt puljen på grund af bl.a. manglende budgetsikkerhed i forhold til drift. Derudover anfører de, at de ikke pt. råder over skærmede døgnbehandlingstilbud og efterlyser penge til etableringsudgifter, så eksisterende tilbud kan ombygges og indrettes til det nye formål.

I rapporten fra arbejdsgruppen, der har kortlagt området, lyder vurderingen, at kun 10-15 kvinder årligt har behov for døgnbehandling med tilbud om tilbageholdelseskontrakt på grund af høj risiko for, at de påfører deres børn alvorlige rusmiddelskader. Og med så lille en målgruppe er der ingen garanti for forsyningssikkerhed, påpeger Mia Heick.

– Man kan derfor komme til at stå med tilbud, som er dyrt at holde kørende, men hvor der måske kun kommer én gravid kvinde på et halvt år, siger hun.

Hun mener derfor, at politikerne skal overveje at tænke i andre baner og fx udvide målgruppen, så den ikke kun omfatter højrisikogruppen, men også andre gravide med misbrug.

– En kvinde med hashmisbrug kan også have brug for et miljøskifte og døgnstøtte. Alle gravide, der har et ønske om døgnbehandling, bør derfor have lovkrav på det. Det ville samtidig give et større klientgrundlag, så stedet i højere grad var økonomisk bæredygtigt, siger hun.

Som en anden mulighed peger hun på, at sundheds- og socialministeriet kunne gå sammen om at få udmøntet intentionerne i aftalen og i statsligt regi realisere idéen om et døgntilbud målrettet gravide med misbrug.

Regulær tvang på tale
TV 2 viste i august dokumentaren "Mor på stoffer", hvor et TV-hold har fulgt en kvindelig stofmisbruger over en årrække, bl.a. under en graviditet, hvor hun forsatte sit dengang omfattende misbrug. Det fik efterfølgende både V, Konservative og DF til at melde ud, at de nu er parate til at se på, om man regulært skal tvinge gravide misbrugere i behandling. Tvang uden accept er i dag ikke en mulighed efter dansk lovgivning, som det er i Norge.

– Jeg kunne godt tænke mig, at vi tog en diskussion om, hvorvidt vi har brug for et redskab mere i værktøjskassen, sagde den konservative børne- og socialminister Mai Mercado fx til TV 2.

Snakken om regulær tvang har Mia Heick svært ved at tage alvorligt.

– Det er i mine ører udmeldinger, der ikke har nogen gang på jord. For hvor er det, de vil tvangsanbringe kvinderne, når vi stadig ikke har nogen steder at placere dem, der frivilligt går med til at lade sig tilbageholde? Derudover kan man blandt andet frygte den risiko, der kan være for fosteret i forbindelse med sådan en tvangsmæssig tilbageholdelse, siger hun.

Mia Heick mener også, at en egentlig tvangs-paragraf i lovgivningen kan skræmme kvinderne, så de forsøger at holde sig under radaren og ikke tør søge hjælp.

– Jeg tror ikke på, at nogen kvinder vælter sig i stoffer for at skade deres barn mest muligt. Vi skal derfor invitere dem ind til et samarbejde og finde nogle måder at hjælpe og støtte dem på, som de selv kan være med i. Kun på den måde opnår vi det bedst mulige for både dem selv og deres barn, siger hun.

* ‘Afrapportering. Arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler’. Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. 2015. 

Fakta

Aftalen om styrket indsats for gravide kvinder med misbrug
Alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten står bag Satspuljeaftalen for 2016- 2019, som den styrkede indsats for gravide med misbrug er en del af.

Udover puljen til udvikling af døgntilbud målrettet gravide er det planen at styrke den eksisterende forebyggende indsats i kommunalt og regionalt regi. Derudover er lovgivningen på socialområdet og sundhedsområdet harmoniseret, så samme regler gælder for stofmisbrugere og alkoholmisbrugere.

Der er i perioden samlet afsat i alt 27,5 mio. kroner til indsatsen for gravide misbrugere, heraf 12,8 mio. kr. til udvikling af døgntilbud. Sidstnævnte omfatter kun midler til metode- og kompetenceudvikling og ikke til andre formål som fx etablering og ombygning.

Reglerne for tilbageholdelse
Med de nye regler er kommunerne ved visitation til døgnbehandling lovmæssigt forpligtet til at tilbyde både stof- og alkoholmisbrugere med behov for døgnbehandling en kontrakt om tilbageholdelse. Det gjaldt tidligere kun stofmisbrugere, mens kommunerne selv besluttede, om alkoholmisbrugere skulle have tilbuddet.

En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse kan indgås på ethvert tidspunkt i løbet af graviditeten og gælder, til kvinden har født. Tilbageholdelse kan ske efter disse kriterier:

  • Hvis den gravide frembyder nærliggende fare for at skade fosteret
  • Hvis udsigten til ophør af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet
  • Hvis den gravide frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv og andre

Den periode, kvinden kan tilbageholdes i, er udvidet fra 14 til 21 dage. Efter en tilbageholdelsesperiode kan der iværksættes en ny. Samlet må tilbageholdelsen nu vare op til tre måneder mod tidligere to. Isolation og fiksering er ikke tilladt.

Isolation er afsondring i et aflåst rum, mens fiksering er anvendelse af fx bælte eller andre former for mekanisk fastspænding. Fysisk magtanvendelse er tilladt i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at den gravide udsætter sig selv, fosteret eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred. Her kan der fx være tale om fysisk fastholdelse eller forsøg på at blokere for passage til udgangsdøren.

Børne- og Socialminister smider bolden tilbage til kommunerne
Tidsskrift for Jordemødre har spurgt børne- og socialminister Mai Mercado, hvordan det ser ud med muligheden for at styrke indsatsen for gravide med misbrug og forebygge medfødte skader hos deres børn set i lyset af, at ingen kommuner har søgt midler fra satspuljen. Midler fra satspuljen skulle være med til at udvikle døgntilbuddet til de hårdest ramte gravide misbrugere. På baggrund af Mia Heicks kritik har vi derudover spurgt ministeren, om det er på sin plads at åbne en diskussion om regulær tvang, så længe der ikke findes et helhedsorienteret tilbud af høj kvalitet til de kvinder, som frivilligt går med til at lade sig tilbageholde.

I et mailsvar skyder ministeren bolden tilbage til kommunerne: “Det gør dybt indtryk på mig, når børn bliver født med alvorlige og livslange skader som følge af moderens misbrug af stoffer og/ eller alkohol under graviditeten. Derfor ærgrer det mig også, at de gældende regler om tilbageholdelse med kvindens samtykke ikke anvendes i dag, og at kommunerne ikke har søgt puljen til metode- og kompetenceudvikling af specialiserede døgnbehandlingstilbud. Kommunerne er allerede kompenseret økonomisk for at tilbyde behandling med mulighed for tilbageholdelse til gravide kvinder med misbrug. Derfor vil jeg selvfølgelig opfordre kommunerne til fremadrettet at etablere sådanne tilbud til gravide kvinder med misbrug, så børn ikke fødes med alvorlige skader og får den værst tænkelige start på livet.”

Ministeren forholder sig i sit svar ikke til, hvorvidt det i den aktuelle situation er på sin plads at åbne en diskussion om indførelse af tvang uden kvindens accept.