Træning giver sikkerhed

Personalet på Fødeafdeling Y i Skejby efteruddannes i at håndtere akut opståede fødselskomplikationer. STRAKS hedder den teambaserede træning, og den fokuserer både på færdighedstræning og kommunikation

- Idéen til STRAKS bunder i patientsikkerhedstanken og et ønske om, at vi kan handle kompetent nu og her, når der opstår en akut og livstruende komplikation under en fødsel, fortæller overlæge Lone Hvidman.

STRAKS står for sikker, teambaseret redning af akutte komplikationer, Skejbymodellen, og forkortelsen refererer samtidig til, at der er tale om komplikationer, hvor der skal reageres omgående og findes løsninger inden for ganske få minutter.

- Vi prøver at imitere akutte situationer og træne personalets færdigheder og kommunikation med teambaserede rollespil. Målet er, at de tværfaglige procedurer og kommunikationsveje ligger på rygraden, når vi står i en situation, hvor en normal fødsel pludselig udvikler sig faretruende, forklarer vicechefjordemoder Githa Cajus, Århus Universitetshospital, Skejby.

Den træning, personalet på afdeling Y får, kan mest nærliggende sammenlignes med træning i flysimulatorer og sikkerhedstræning om bord på fly.Gode klinikere hurtigtAfdeling Y, Skejby har ca. 5.000 fødsler om året, og det betyder, at de komplikationer, der trænes i (se boks), optræder fra ganske få tilfælde op til 50 gange pr. år. Kopforløsning optræder dog væsentlig hyppigere.

- Det er ikke nok til at give jordemødrene og de øvrige personalegrupper erfaring i real life, og derfor har vi i første omgang udvalgt fem områder, hvor vi kan kombinere færdighedstræning og teamtræning og på den måde kompetenceudvikle og skabe gode klinikere hurtigt, forklarer Lone Hvidman.

- Konceptet er bygget op omkring praktiske situationer og har fokus på, hvordan personalet skal håndtere dem i praksis, forklarer Githa Cajus.

STRAKS har kørt på afdeling Y siden 2004, og de to kvinder bag konceptet fortæller, at det ikke er det eneste tiltag på patientsikkerhedsområdet. De kliniske jordemodervejledere og vagtlæger har også fået en vagttelefon med en rød knap, der anvendes til tilkald, når der skal laves hyperakut sectio, og desuden kører der også e-learning i ctg.Drejebøger i hovedetFør afdelingen indførte STRAKS , var der ikke ensartede rutiner og procedurer for akut opståede problemer.

- Behandlingen afhang meget af den erfaring, den enkelte jordemoder havde tillært sig i akutte situationer. Nu prøver vi at gøre procedurerne ensartede og sikre, og derfor har vi lavet en udførlig drejebog til hver af de akutte situationer. Med STRAKS får vi et fælles sprog og en fælles køreplan i hovedet, understreger Githa Cajus.

De fem træningsområder, der er udpeget, kræver teambaseret samarbejde. Foruden jordemoderen og sosu assistenten er der oftest behov for at involvere klinisk jordemodervejleder, fødselslæger, pædiater, anæstesien og operationsafdelingen.

- Vi har givet STRAKS tilnavnet ’Skejbymodellen’, fordi vores procedurer også tager højde for geografien. Det er fx vigtigt at vide, hvor lang tid, det tager at bevæge sig fra punkt A til punkt B, understreger Lone Hvidman.Flere rollerAfdeling Y består af tre fødeafdelinger og et modtageafsnit, og hvert afsnit kommer af sted til STRAKS -træning tre gange om året.

Hver seance tager 2½ time pr. gang. Først er der et lille teoretisk oplæg om dagens emne og gennemgang af procedurer. Teamet deles op i fire grupper, der hver har en instruktør og en observatør. Instruktøren fordeler rollerne — far, mor, jordemoder, klinisk jordemodervejleder, læge, anæstesilæge, pædiater osv.

Som hovedreglen spiller den enkelte sin egen fag-rolle, men en gang i mellem fraviger man det princip, fordi det kan give et bedre blik for teamarbejde og kommunikation at spille en anden fag-rolle.

Herefter præsenteres en case, som instruktørerne har lavet, og gruppen starter sit rollespil.

Der er dialog og feedback efter gennemspilningen. Så skiftes der roller, og øvelsen starter forfra.Nervøsitet og læringIfølge Githa Cajus og Lone Hvidman kan team træning være vanskelig på det personlige plan, for hvis man vil have noget ud af det, kræver det, at man sætter sig selv på spil.

- Jordemødrene er vant til at stå på hver deres stue og have ansvaret, og især i begyndelse oplevede vi, at de mere erfarne jordemødre var nervøse for øvelserne og for, om de nu var gode nok. Usikkerhedsfølelsen er især svær at udstille, hvis man har ord for at være en dygtig kliniker, forklarer Lone Hvidman.

Det er grænseoverskridende, at observatøren og kollegerne kan se med over skulderen, om man fx laver sine håndgreb rigtigt ved en fastsiddende skulder, og om man gør tingene i den rigtige rækkefølge, træffer de rigtige valg og kommunikerer tydeligt med både den fødende og de andre i teamet.

- Man skal være indstillet på at opgive kontrollen og tage ansvar for sin del af samspillet, og så i øvrigt stole på, at alle har noget at bidrage med. Nogle føler det som en eksamen. Det er det ikke. Det er et spørgsmål om teamsamarbejde, så vi prøver at være pædagogiske og tilkendegiver på forhånd, at jordemødrene skal stole på, at de kan det meste, og at de er vant til at handle, siger Githa Cajus.

Hun forklarer, at rollespillene er blevet lettere for de fleste efterhånden.

Efter de enkelte rollespil er der gennemgang og feedback, så der kan komme læring ud af det, og til sidst samles der op i plenum.

- Her kommer der tit ting op, hvor vi kan se, at der er noget, vi kan gøre bedre i hele afdelingen, fx har vi fået udarbejdet et akutskema, vi kan bruge, i forbindelse med blødninger, forklarer Githa Cajus.Selvtilliden stigerDet er svært at måle videnskabeligt, om STRAKS hjælper, men en spørgeskemaundersøgelse har vist, at personalet er glade for konceptet, og at træningen med rollespil gør jordemødrene mere trygge i akutte situationer.

Når personalet har fået frisket teorien op og gennemgået øvelserne, føler de typisk, at de har færdighederne og håndgrebene bedre på plads. De har også en bedre forståelse af, hvem der skal gøre hvad hvornår, og hvor vigtigt det er at være tydelig i sine udmeldinger.

- Vi kan tydeligt mærke, at øvelserne giver mere selvtillid i de akutte situationer. Jordemødrene har ikke så meget nervøs hjertebanken, men kan tænke og reagere klart. Når de kliniske jordemodervejledere blev kaldt ind på en fødestue, oplevede de tidligere, at jordemoderen gik til siden og lod vejlederen tage over. Det sker sjældent i dag. Nu står de side om side og løser opgaven, forklarer Githa Cajus.

- Det stemmer meget godt med de tilbagemeldinger, jeg får fra lægerne. De oplever også, at jordemødrene virker mere sikre, supplerer Lone Hvidman.Kommunikationen skal styrkesSTRAKS har kørt i godt tre år nu, og derfor er træningen i de enkelte emner repetition for en del af personalet.

- Det er kun de færreste, der har oplevet situationerne i praksis i den mellemliggende tid, så træningen er nødvendig for at vedligeholde færdighederne. Rollespillene forløber også forskelligt fra gang til gang, og derfor kommer der altid nogle nye detaljer frem, som teamet kan lære af, forklarer Githa Cajus.

Selvom der er tilfredshed med konceptet, har Lone Hvidman og Githa Cajus planer om at udvikle Skejbymodellen yderligere.

- Det var måske lovlig ambitiøst, at vi ville have både færdighedstræning og teamtræning på én gang. I praksis er det blevet mere teambaseret færdighedstræning end kommunikationstræning, forklarer Lone Hvidman.

- Derfor ønsker vi at dele STRAKS op i to i fremtiden, hvis vi kan få bevillinger til det, så vi får styrket teamtræningen yderligere og lagt mere vægt på kommunikationsdelen, forklarer Githa Cajus.

Gentagelser giver ro på
Normalt foregår STRAKS -træningen i Færdighedslaboratoriet, men for at vise Tidsskrift for Jordemødre, hvordan rollespillene foregår, gennemspillede personalet på fødegangen to situationer på en af afdelingens fødestuer.

Jordemoder Helle Kær havde rollen som vagthavende jordemoder i et rollespil om en uventet underkropsfødsel. Hun er uddannet i 2005 og har fået god øvelsesundervisning i akutte komplikationer under sin uddannelse. Alligevel er hun meget glad for STRAKS -træningen.

- Det er vigtigt at få genopfrisket de akutte situationer, vi kan risikere at stå i lige pludselig. Det er godt at få hænder på og samtidig øve sig i at melde klart ud, hvad der skal ske nu. Øvelserne er faktisk så koncentrerede og livagtige, og jeg helt får hjertebanken af dem, forklarer hun.

I praksis har Helle Kær haft glæde af STRAKS -øvelserne to gange — i forbindelse med henholdsvis en blødningssituation og en underkropsfødsel.

- Jeg kunne mærke, at det gav mere ro på, at jeg følte mig sikker på proceduren og på, at de andre også vidste, hvad de skulle gøre, understreger Helle Kær.


STRAKS står for sikker, teambaseret redning af akutte komplikationer — Skejbymodellen

  • Et tværfagligt efteruddannelsesprogram baseret på rollespil.
  • Deltagere: Ansatte i Afdeling Y — dvs. 60-70 jordemødre, 25 SoSa og ca. 40 vagtbærende læger.
  • 12 seancer pr. år — medarbejderne får mulighed for at deltage i STRAKS -træning tre gange hver.
  • Træningsområder:
    1. Alvorligt syg mor, f.eks. lungeemboli, hjertestop
    2. Skulderdystoci
    3. Post partum blødning
    4. Kopforløsning
    5. Underkropsfødsel