Tove Kühls metode

Sammen med psykolog Helge Jacobsen planlægger Tove Kühl en række kurser for jordemødre i fødselshypnose. Kursusrækken udbydes til efteråret. Som led i forberedelserne har Tove Kühl skrevet en drejebog for, hvordan hun arbejder systematisk lige fra parret træder ind ad døren på fødeafdelingen. Her bringes et udpluk fra drejebogens centrale del. Det skal understreges, at de følgende fragmenter på ingen måde er en dækkende ”opskrift” på fødselshypnose. At praktisere fødselshypnose uden en solid faglig baggrund, må stærkt frarådes.

”Når jeg inducerer trancen, er det vejrtrækningen, der trækker læsset. Den rolige, dybe vejrtrækning er en effektiv metode, som bruges verden over ved hypnose og meditation. Imens kvinden øver sig i at blive bedre til at slappe af, fortæller jeg om oxytocinets virkninger på kroppen. Min stemme er i sig selv tranceinducerende og tjener derfor et dobbelt formål. Jeg beder kvinden om at fokusere på sit bækken, sine lår, baller og bækkenbund. Jeg forklarer, hvor vigtigt det er, at hun kan slappe af i bækkenbunden, så hun ikke kommer til at skubbe barnet op igen, hver gang livmoderen prøver at trykke barnet nedad. Jeg forklarer også, at en spændt muskel fylder mere end en afslappet muskel, og når et barn skal fødes, tæller hver millimeter. Jeg støtter mine anvisninger ved at lægge hænderne på de spændte muskler, som jeg kan komme til. Jeg uddyber trancen ved at guide hende i at fokusere på sin livmoder og på barnet i livmoderen. Jeg giver suggestioner i, at hun skal være opmærksom på moderkagen:... hvordan blodet cirkulerer inden i livmoderen... mødes med blodet i barnets del af moderkagen... renser barnets blod og forsyner det med ny ilt... så barnet hele tiden får nye kræfter... til at klare fødslen... Hver gang du trækker vejret... og puster ud... tager du ny ilt ind... nye kræfter... til dig selv og barnet.... Læg mærke til, hvordan barnet ligger inden i livmoderen....tag kontakt til barnet... læg mærke til... hvordan den har det... læg mærke til ... om der er nogle steder omkring barnet...hvor der er behov for mere plads...slap af ...giv plads...så barnet let og ubesværet kan dreje sig inden i livmoderen...så barnet kan få hagen i brystet og nakken frem...så barnet ligger behageligt...så det kan komme længere ned... Er der nogle steder inden i bækkenet...hvor du fornemmer....at der er snævert...giv mere plads... Fornemmer du ....at du har behov for at ændre stilling...flyt dig lidt rundt....indtil du fornemmer...at barnet har mulighed for at dreje sig...komme længere ned...du giver efter ...giver efter...slapper mere af...giver bedre plads... Hver gang du puster ud...mærker du...hvordan du slapper endnu bedre af...Hver gang livmoderen...trækker sig sammen...og skubber barnet ned...puster du ud...giver god plads...giver efter...giv efter...

Imens jeg taler, understøtter jeg hele tiden ordene med mine hænder, og når jeg oplever, at hun kan bruge teknikken, siger jeg:

”Denne teknik kan du bruge så længe du vil, og så tit du har brug for det. Når barnet er født, vil du føle dig frisk og glad og helt tilstede igen. Får du brug for at bruge teknikken senere. Har du brug for at falde til ro. Når du ammer. Når du skal hvile dig. så kan du gøre, som du nu har lært, og du vil føle dig behageligt afslappet og bagefter vil du mærke, at du er frisk, føler dig udhvilet, helt tilstede og godt tilpas.

Det er vigtigt, at kvinden får brudt trancen, når barnet er født. Derfor indbygger jeg i suggestionerne, at hun vågner op, når trancen har tjent sit formål. Jeg opfordrer kvinden til at være opmærksom på sin livmoder, lægge mærke til hvordan den arbejder, give plads til at den kan arbejde uhindret. Og jeg beder hende fokusere på barnet og dets tilstand. Beder hende om at gøre fødslen så let og behagelig for barnet som muligt.

Opfordrer til at visualisere, hvordan barnet kommer længere ned i bækkenet for hver ve, og hvordan det drejer sig på plads, indtil hun kan presse det ud.

Hvis kvinden er meget fokuseret på kontrol, fortæller jeg hende at kontrol, det er det, hun har mig til, så det behøver hun slet ikke at bruge energi på. Hendes opgave er, at spare på kræfterne, trække vejret, føde sit barn og lade resten være.

Manden skal hjælpe hende med at holde trancen og slappe af. Det er også hans opgave at sørge for at veerne er gode ved at stimulere oxytocinproduktionen med sin berøring og massage.

Jeg skal vejlede, holde overblikket, revidere planen efter behov, informere om hvad der sker og sikre at alt foregår sikkert og fagligt forsvarligt.Når vi kommer til presseperioden, er der egentlig ikke så meget at tilføje. Arbejdet er gjort, og nu venter vi bare på belønningen. Der er ro og harmoni på fødestuen. Når tiden er inde til at presse igennem, har jeg tit det (luksus)problem, at kvinderne er blevet så dygtige til at styre deres krop, at de ikke presser ordentligt til, fordi de synes, det er ubehageligt. På et tidspunkt beslutter de alligevel, at de vil se barnet, og så presser de det ud.”