Sidst i maj blev den tredje Europæiske kongres ’Intrapartum Care – Making Birth Safer’ afholdt i Stockholm. Kongressen var organiseret af European Association of Perinatal Medicine and European Midwives Association. Deltagerne på kongressen var jordemødre og læger fra hele Europa. Kongressens mål er at give alle, der arbejder på fødegange, mulighed for at mødes og dele idéer og erfaringer og blive opdateret på ny evidensbaseret viden og praksis. Visionen er at få sikre og respektfulde fødsler, godt teamsamarbejde og gode fødselsoplevelser.
Den første session var ’normal birth’. Laura Sparholdt fra Danmark var en af de få jordemødre, der holdt oplæg. Laura fortalte om brug af rebozo under fødslen, og hvorvidt rebozo kan bruges til vending af UK. Denne undersøgelse er endnu ikke afsluttet. Der mangler forsat evidens på brugen af rebozo under fødslen. Trods det var mange deltagere meget interesseret i oplægget og mange henvendte sig efterfølgende til Laura.
Brugen af partogram blev også vendt på denne session. Flere forskellige partogrammer blev kommenteret og konklusionen er, at der ikke er evidens for det ene partogram frem for det andet. Partogrammet er i sig selv ikke et quick-fix. Såfremt man bruger partogram, skal det følges op af audit og undervisning for at virke. En anden oplægsholder talte om, hvordan vi kan mindske brugen af stimulering ved at være mere afventende. Hvornår er man i aktiv fødsel, er det ved 4, 5 eller 6 cm. orificium? Forskellige lande bruger forskellige definitioner. Hendes budskab var: ’Vær tålmodig’. Såfremt man bruger partogram, skal det være med 4 timers actionline, hvilket vil mindske brugen af oxytocin og antallet af akutte kejsersnit.
Et andet indlæg handlede om længden på second stage. Her var konklusionen også, at der ingen evidens er. Der er store forskelle fra land til land og sted til sted.
De fleste lande skelner mellem førstegangs- og flergangsfødende og ligeledes fødende med og uden epiduralblokade. Nogle lande mener, at presseperioden kan vare op til to timer for en para 0, andre mener, der skal forløses efter en time. Hvad det rigtige svar er, svæver fortsat i luften.
Selvom man umiddelbart kan synes, at Europas lande er nogenlunde sammenlignelige er der meget store forskelle på, hvordan fødsler håndteres. Oplæg fra Nord-, Øst- og Sydeuropa talte deres meget tydelige sprog repræsenteret ved Bulgarien, Sverige og Italien. Hvor Sverige både har lav perinatal mortalitet og lav sectiofrekvens og en organisering, som minder om Danmarks, kæmper Bulgariens jordemødre med at få lov at arbejde evidensbaseret. Retningslinjer findes ikke, og det er meget vanskeligt som jordemoder at få en stemme. 49 procent af kvinderne får kejsersnit. En til en findes ikke, og der er stadigvæk fødesteder, hvor de fødende ligger flere i samme fødestue og deles om den samme jordemoder. Italien er obstetrisk nærmest delt i nord og syd, hvor sectiofrekvensen i Syditalien visse steder nærmer sig de 80 procent.
ECIC kongressen finder sted hvert andet år og næste kongres bliver afholdt i Prag i 2019.