Kari Aarø tiltrådte posten som formand for Jordmorforeningen i oktober 2018.
Over de sidste 40 år er antallet af fødeafdelinger i Norge skrumpet fra 160 til 45 og flere lukninger er på vej. Det sker som følge af, at der bliver bygget nye sygehuse, hvor man vælger at centralisere fødesteder – blandt andet for at spare penge.
Men hvad gør man, når man er nordmand, gravid og bor i Nordmøre, hvor politikerne har besluttet at slå tre fødeafdelinger sammen til en, der skal ligge i den sydligere by Molde – hvilket giver en betydelig længere transport til fødestedet? Man tage sin bunad på – den norske nationaldragt – og lader sig ro i en båd mod syd. Og selvfølgelig bliver det hele foreviget på de sociale medier.
Bunad’en er symbol på styrke og vilje til kamp, fortæller Kari Aarø, der er formand for Den Norske Jordmorforeningen.
– Det skabte meget medieomtale, da den gravide kvinde lod sig ro mod et fødested og skabte en brugerbevægelse der kræver, at man ikke nedlægger flere fødesteder. Det har også gjort, at vi har fået politikerne i tale om de problemer, det skaber, når afstandene mellem fødestederne bliver endnu større, siger Kari Aarø, der glæder sig over den fælles kamp med brugerne mod lukninger og centralisering af fødeafdelinger.
– Studier viser, at der er højere risiko for komplikationer, når turen til et fødested overstiger en time, siger formanden for de norske jordemødre.
Sparekrav har også ført til, at fødesteder indfører ambulant fødsel, som den norske formand med en hensigtsmæssig organisering godt kan se fordele i.
– Som det er nu, så forventer sygehusene, at kommunerne tager sig af familierne, når de kommer hjem. Men kommunerne har ikke ressourcerne til det. Vi kan kun bakke op om et ambulant tilbud, hvis det har kvalitet og det er frivilligt at gå hjem ambulant, siger formanden for Jordmorforeningen.