Tema: Fusioner. Fusion eller assimilation?

Oplevelsen af at blive spurgt men ikke hørt blander sig med glæden over udsigt til ny faglig indsigt og udvikling efter fusionen mellem fødeafdelingen på Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet.

Der er ikke tale om en fusion men om en assimilation, lyder det lakonisk fra en af de 26 jordemødre, der ved årsskiftet skiftede deres arbejdsplads på Frederiksberg Hospital ud med fødeafdelingen på Rigshospitalet. Selvom ledelsen har brugt mange kræfter på at fortælle, at der er tale om en sammenlægning af to ligeværdige afdelinger, så sidder mange jordemødre fra det lille fødested tilbage med en fornemmelse af, at de må rette ind efter de retningslinjer og rutiner, der gælder på det store sted. Ikke fordi de ikke er blevet hørt.

De blev inviteret til at sidde i arbejdsgrupper med kommissorier spændende fra fødegangens indretning til mødetider i vagterne. Og de er blevet spurgt om hvor og på hvilket afsnit, de ønskede at arbejde efter fusionen.

Men de gode intentioner virker ikke efter hensigten, når deltagerne i arbejdsgrupperne ikke oplever, at deres bidrag efterleves eller når de valgmuligheder ledelsen stiller op, ikke eksisterer i virkeligheden.

Skindemokrati
Jordemødrene fra Frederiksberg Hospital gik ind i forberedelserne af sammenlægningen med ønsket om, at Rigshospitalets fødeafdeling blev inddelt i mindre enheder. Det ville ifølge jordemødrene fra Frederiksberg være med til at understøtte muligheden for bedre service over for kvinderne og give et bedre arbejdsmiljø for jordemødrene. Charlotte Slot Petersen, Frederiksberg-jordemoder, har været aktiv i forberedelserne af sammenlægningen og er skuffet over den indflydelse, som jordemødrene har fået.

– Vi var så langt, at vi fik tilsendt tegninger over fødegangen. For at få to enslydende enheder, som vi gerne ville det, så krævede det kun et ekstra lokale til et vagtrum. Men ledelsen endte med at sige, at der ikke er rum til to afdelinger, og at de er bange for polarisering, hvis fødegangen bliver delt op, siger Charlotte Slot Petersen. Hun taler på mange Frederiksberg jordemødres vegne, når hun advarer mod at fastholde én stor fødeafdeling. Det vil gå ud over familierne og over jordemødrenes arbejdsmiljø.

– Fødeafdelingen på Frederiksberg havde sådan en størrelse, at man i store træk vidste, hvad der foregik på de andre stuer. Det er helt umuligt på en storafdeling som den, vi nu har. Forestil dig vores vagtskifter, hvor vi kan være op til 20-25 jordemødre, læger og studerende samlet. Det skal der i hvert fald laves om på, for eksempel ved at man afleverer inde på stuerne. Jo, jeg er bange for, at respekten for det hele menneske ryger, og at vi kun har øje på graviditeten og at trygheden, intimiteten og nærværet på fødestuen kompromitteres og får alt for dårlige betingelser, når vi bliver så store, siger Charlotte Slot Petersen, der kun sporadisk kan se, at faglige procedurer og praksis fra Frederiksberg er smittet af på Rigshospitalets procedurer

– Det eneste faglige aftryk, vi har sat, er vandfødslerne,som vi har stor erfaring med. Efter fusionen er fødsel i vand indlemmet i den obstetriske database,og det ser jeg som en anerkendelse af tilbuddet om at føde i vand, siger Charlotte Slot Petersen.

Muligheden for at få indflydelse på, hvor de blev placeret efter fusionen, takkede jordemødrene også ja til. Otte jordemødre fra Frederiksberg ønskede at komme til Gentofte Hospital, der organisatorisk er en del af Rigshospitalets Juliane Marie Center. Men desværre – da det kom til stykket kunne fødeafdelingen på Gentofte ikke tage jordemødrene.

Voldsom start
Jordemødrene fra Rigshospitalet har selvfølgelig også været berørt af fusionen. Deres arbejdsplads er blevet bygget om og rutiner er ændret.

– Det har også været en udfordring for os, fordi mange ting er flyttet på grund af udvidelsen af fødegangen, og fordi der er forvirring om tekniske og praktiske ting, fortæller Mette Anker, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene på Rigshospitalet.

Amanda Falster var tillidsrepræsentant for jordemødrene på Frederiksberg og er fortsat som tillidsrepræsentant for den samlede gruppe jordemødre på Rigshospitalet. Hun mener også, at ledelsen har forsøgt at inddrage medarbejderne, og at de har været lydhøre, men at ansvarsfordeling og kompetence i arbejdsgrupperne har været uklar, og at det for ofte i sidste ende var ledelsen, der løb med beslutningerne.

Amanda er overrasket over, at der ikke var mere styr på de praktiske og logistiske ting, da fusionen endelig fandt sted 1. januar.

– Der har været et helt år til forberedelse, så jeg forstår ikke, at der ikke har været nedsat flere arbejdsgrupper til at forberede de praktiske ting som for eksempel papirgange, siger Amanda Falster, der også undrer sig over, at der ikke har været tilbud om introduktion til Rigshospitalet til de nye jordemødre.

– Jeg troede, at Rigshospitalet var mere strømlinet med hensyn til introduktionen blandt andet som følge af akkrediteringen (kvalitetsudviklingssystem, der blandt andet omfatter patientsikkerhed, red.), men det var ikke tilfældet her. Jeg mener, at der burde have været en skematisk plan, så alle kom igennem en introduktion, hvilket ikke har været tilfældet, siger tillidsrepræsentanten, der beskriver reaktionen fra kollegerne på de første vagter på Rigshospitalet:

– De oplevede det rigtig ubehageligt og voldsomt at starte. Når man er på en afdeling med planlagte 5.300 fødsler årligt, så er flowet af fødende og personale så voldsomt, at man når over en grænse for godt arbejdsmiljø, mener tillidsrepræsentanten.

Fusion i adstadigt tempo
I modsætning til sammenlægning mellem fødeafdelingerne på Glostrup og Herlev Hospitaler, så var der god tid til forberedelserne på Rigshospitalet. Allerede i december 2008 blev det besluttet at nedlægge fødeafdelingen på Frederiksberg Hospital med begrundelse i, at man ikke kunne skaffe den fornødne anæstesiologiske assistance. Kort tid efter mødtes ledelserne på de to afdelinger, der siden har fungeret som én ledelse. På jordemoderledersiden stod det hurtigt klart, at chefjordemoderen fra Frederiksberg Hospital, Dorthe Taxbøl, ikke ønskede at fortsætte som leder på Rigshospitalet. Et potentielt lederoverskud på afdelingsniveau var altså løst, og Rigshospitalets chefjordemoder Mette Simonsen er nu leder på den fusionerede afdeling. Hun har været med til at tilrettelægge de praktiske og personalemæssige forberedelser op til fusionen. Oveni selve fusionen har Mette Simonsen også stået for opbygningen af et barselhotel geografisk uden for Rigshospitalet på grund af pladsmangel.

Chefjordemoderen beklager også, at der ikke er plads til to fødeafsnit, som arbejdsgruppen, der skulle se på indretning, foreslog.

– Jeg ville gerne have haft mindre enheder, men geografien kunne ikke rumme det. Det er nu også mit indtryk, at personalet har accepteret, at vi kun får én stor fødegang.

I Aldersrogade, hvor barselhotellet ligger, er flertallet af Rigshospitalets lokaler til jordemoderkonsultationer placeret. Fremover vil der kun være en enkelt konsultation på selve hospitalet nemlig i svangreambulatoriet. Jordemoderkonsultationerne i ’Jordemoderhuset’ på Frederiksberg Hospital opretholdes og udvides. Selve fødegangen på Rigshospitalet er udvidet med tre fødestuer.

Gode faglige muligheder
Godt et halvt år før den endelige fusion blev medarbejderne inddraget. På et stormøde i juni 2009 for alle personalegrupper, blev der nedsat arbejdsgrupper.I løbet af efteråret blev der afholdt seminarer, der skulle give jordemødrene mulighed for at lære hinanden at kende og for at afstemme forventninger. Alle jordemødre fra Frederiksberg fik desuden en ’veninde’ fra Rigshospitalet, og sammen med hende havde de en vagt på Rigshospitalet i løbet af efteråret. Jordemødrene fra Frederiksberg fik tilbud om at deltage i akut obstetrisk træning og i undervisning om hjertesygdom og graviditet, præmature fødsler, gemelli, underkropfødsler, diabetes og et brush up i STAN. I den første uge efter sammenlægningen var normeringen sat op, så jordemødre fra Frederiksberg havde tid til oplæring.

Set i bagklogskabens klare lys er der ting, der kunne være gjort anderledes, mener både ledelse og medarbejdere, men der er alligevel flere ting at glæde sig over og glæde sig til. Chefjordemoderen ville gerne have haft flere personalemøder mellem de to jordemodergrupper, men det var vanskeligt at forene flere møder med vagtplanlægningen. Og så glæder hun sig over jordemødres åbenhed over for hinanden og over at opleve en fælles kerne af faglighed.

– Vi er ikke så forskellige endda, har det vist sig. Kendthed, kontinuitet og nærvær er fælles ønsker for alle, siger Mette Simonsen, der i løbet af de første to måneder efter fusionen har indbudt jordemødrene fra Frederiksberg til en samtale, for at hun kan lære alle at kende og for at høre om den enkeltes ønsker for deres faglige fremtid.

Charlotte Slot Petersen kan også se muligheder bag al fusionsforvirringen.

– Jeg glæder mig til at komme ind i et mere aktivt fagligt miljø, hvor man kan have en givende sparring med lægerne – også om natten. Og jeg glæder mig til at være med til at lave audits, det har vi savnet som en faglig udviklingsmulighed på Frederiksberg, siger Charlotte Slot Petersen.