Tema: fusioner. "De manglede hele tiden noget"

Der var ikke en ledig fødestue, da Nanna Skall Sørensen kom ind på fødemodtagelsen på Herlev Hospital. I stedet fødte hun i et undersøgelsesrum,hvor rigtig meget manglede, og hvor pladsforholdene var yderst beskedne.

På et tidspunkt er der seks personaler og så selvfølgelig de kommende forældre på den lille undersøgelsesstue, der er ca. halvt så stor som afdelingens rigtige fødestuer. Personalet snor sig rundt om hinanden for at komme til at lægge venflon, tage skalp-ph og tjekke hjertelyd. Der er et rend ud og ind, fordi der mangler handsker, lys, blodprøveglas ... 

Nanna var en af de fødende, der ikke var så heldig at få en fødestue, da hun den 12. januar indfandt sig på Herlev Hospitals fødemodtagelse med veer. Få dage forinden var antallet af fødsler fordoblet som følge af fusionen med fødeafdelingen på Glostrup Hospital. Det samme var antallet af jordemødre, mens det haltede med fødestuerne. Den planlagte udvidelse af fødeafdelingen med flere fødestuer var ikke færdig, og som en midlertidig nødplan blev undersøgelsesrummene på modtageafsnittet brugt.

Alt endte godt med en fin og sund dreng trods navlesnorskomplikationer og påvirket hjertelyd. Men Nanna ser tilbage på oplevelsen med blandede følelser. Den nybagte mor er selvfølgelig lykkelig for, at det gik godt, men sidder tilbage med en ubehagelig fornemmelse af, at de kaotiske forhold, som hun oplevede, kunne have spillet en negativ rolle under den hurtige fødsel.

- Det er ikke sjovt at føle, at hvis det var gået dårligt, så kunne det handle om de fysiske rammer, siger Nanna, der kort efter ankomsten til fødemodtagelsen fik at vide, at der desværre ikke var en fødestue ledig. Da veerne hurtigt tog til, fik hun tildelt et undersøgelsesrum, der hurtigt blev fyldt op af personale, da hjertelyden dykkede.

- Jeg er da i tvivl om, hvordan de skulle få mig og en seng bugseret ud af rummet, hvis jeg skulle have kejsersnit, som det lå i luften på et tidspunkt. Det gjorde mig bange, at de ikke kunne få lagt en venflon trods talrige forsøg. Gennem veerne og smerten så jeg personalet sno sig rundt for at komme til at passe deres arbejde. Der manglede konstant noget på stuen, for eksempel hentede en jordemoder på et tidspunkt en lampe, så lægen kunne få lys til at tage blodprøven fra min søns hoved. På et tidspunkt manglede de handsker, og de skulle også ud for at hente lilla glas til blodprøven. I min journal står der, at ”der fremskaffes udstyr til at gøre skalp-ph”. Ville det ikke være standardudstyr på en fødestue, hvor man har en fødsel, der udvikler sig problematisk, spørger Nanna.

Nanna var blevet forberedt på, at der kunne være ”lidt uro”, som følge af fusionen, når hun skulle føde.

- Ved den sidste konsultation sagde min jordemoder, at de ville blive mere end dobbelt så mange jordemødre fra årsskiftet samt lige så mange flere fødsler, og at det nok ville give noget uro. Men hun sagde også, at jeg ikke skulle være nervøs, fordi ”jordemødrene ville være som klipper af ro”, fortæller Nanna.

Og det løfte holdt jordemødrene, der var på vagt, da Nanna blev indlagt.

- De var meget professionelle og gode til at holde min nervøsitet nede, men de arbejdede under helt urimelige vilkår, siger Nanna, der efterfølgende har fået at vide, at jordemødrene holdt ”krisemøde” efter den kaotiske fødsel.



Nanna Skall Sørensen