Svendborg zoomer ind på fremtiden

Nyt forsøg i Svendborg skal afklare, om neonatal telemedicin er det columbusæg, som det umiddelbart ligner. Håbet er, at en kameraforbindelse til børnelæger og neonataloger på Odense Universitetshospital kan være med til at sikre fødestedets eksistens i fremtiden. Foreløbig peger læger og jordemødre i Svendborg på væsentlige gevinster for alle parter — børn, forældre og personale.

Om den nye teknik udgør en livsforsikring for fødeafdelingen i Svendborg vil nok være en vovet påstand. Men forsøget med neonatal telemedicin er i bund og grund indført med overlevelse for øje, og faktum er, at der i dag fortsat eksisterer en fødeafdeling i Svendborg efter en nervepirrende omstrukturering af Region Syddanmarks sygehusvæsen i efteråret 2007.

- Vi var pressede ad h…..til i Svendborg, især på fødslerne, så det var på den baggrund, at idéen om at bruge telemedicin opstod på et møde i vores kliniske telemedicinske enhed. Faktisk var det mig selv, der fik idéen, afslører sygehusdirektør Peder Jest, OUH-Svendborg Sygehus.

I mere end et årti har han skubbet på den telemedicinske udvikling i Sygehus Fyn, som har opnået pionérstatus på feltet, og derfor lå det lige for også at afprøve teknologiens muligheder på fødselsområdet.

Peder Jest nævner to afgørende forudsætninger: Dels at der i forvejen var et veletableret samarbejde mellem fødselslæger og børnelæger i henholdsvis Svendborg og Odense, dels positive erfaringer fra en række telemedicinske projekter i drift.

- Det betyder, at vi ved, vi kan stole på teknikken, og ikke mindst hvordan man anvender den, fastslår han.Undgår overflytningerForsøget i Svendborg blev skudt i gang ved årsskiftet, og i skrivende stund har den direkte kameraforbindelse kun været i brug et par gange. Én gang hvor pædiaterne på Odense Universitetshospital vurderede et akut dårligt hjertebarn, som blev sendt til Skejby, og anden gang var det en lille nyfødt på 2.100 gram, som lægerne i Svendborg fik undersøgt og lavet behandlingsplan for pr. distance.

- Det er et meget væsentligt succeskriterium for os at undgå unødvendige overflytninger af hensyn til mor og barn, fastslår jordemoderleder Anette Frederiksen.

Hidtil er det hændt, at nybagte mødre og deres børn er blevet sendt retur de 45 kilometer til Svendborg, når børnelægerne i Odense ved nærmere øjesyn ikke fandt det nødvendigt at indlægge på specialafdelingen. De situationer vil teleforbindelsen kunne afværge, mener Anette Frederiksen.

Hun vurderer, at ordningen også rummer en anden klar sidegevinst for de såkaldte gråzonebørn, som der jo er langt flest af. Nemlig dem, der fra starten bliver formuleret en præcis handleplan for.Mere tjek på gråzonebørn- Med den nye ordning ved personalet på barselgangen nøjagtigt, hvad pædiaterne mener, der bør følges op med og hvornår, siger Anette Frederiksen.

En sådan klarhed og afgrænsning af kompetence har sygeplejerskerne på barselgangen og jordemødre savnet.

- Processen med planlægningen af det telemedicinske samarbejde har været sund for os. Den har eksponeret en fælles frustration og en utryghed ved at skulle vurdere tilstanden hos gråzonebørnene, forklarer Anette Frederiksen.

- Det er jo et kæmpeansvar at skulle afgøre, om et barn bare er lidt forkomment og trænger til mad, eller om der er noget mere alvorligt galt, som vi bør reagere på. Her er det en klar hjælp med en præcis vejledning fra børnelægen, så jeg tror, at både jordemødrene og sygeplejerskerne vil føle sig mere trygge fremover i forhold til bekymringsbørnene, forudser hun og tilføjer, at den øgede tryghed naturligvis forplantes til forældrene.En kvalitetssikringAnette Frederiksen betragter derfor først og fremmest den telemedicinske ordning som en kvalitetssikring og som led i bestræbelsen på at optimere håndteringen af de uventet akutte børn i Svendborg, hvor man for et par år siden mistede sin børneafdeling. I dag findes der kun et børneambulatorium, der er bemandet to dage om ugen med specialister fra Odense. Derfor er alle jordemødre i Svendborg uddannet til at kunne yde akut førstehjælp til nyfødte, blandt andet med anlæggelse af neopuff.

De strategiske overvejelser omkring telemedicinen overlader Anette Frederiksen helst til andre. Dog siger hun:

- Det er en meget vigtig pointe, at vi ikke har ændret visitationskriterier. Det er klart, at telemedicinen ikke kan erstatte en børnelæge i alle tilfælde, og vi visiterer naturligvis stadig til specialafdelingen, hvis et miks af komplikationer indikerer det, understreger hun.

Trods det, hænder det cirka 15 gange om året, at jordemødrene i Svendborg står med et uventet dårligt barn, og i de tilfælde er online- forbindelsen guld værd, mener jordemoderlederen.

- Vi kan få en kvalificeret sparring og vejledning fra børnelægerne allerede på fødestuen, hvor der er et kamera opsat. Så forløbet for barnet bliver optimeret, siger hun.

Sidste år blev der født 1.350 børn i Svendborg. Det anslås, at med et tilsvarende fødselstal i 2008 vil der i gennemsnit være et barn om måneden, som får uventet alvorlige komplikationer i forbindelse med fødslen eller i døgnet efter.Sundhedsstyrelsen afventerForsøget med en telemedicinsk Svendborg-Odense akse forventes at stå på i to år og afsluttes med en MTV-rapport. Undervejs skal den kliniske anvendelighed evalueres halvårligt.

Sundhedsstyrelsens chefkonsulent Niels Würgler Hansen ønsker ikke på nuværende tidspunkt at forholde sig til, hvorvidt telemedicinske løsninger generelt kan give de mindre fødesteder forlænget levetid, eller i hvor høj grad en elektronisk børnelæge kan erstatte en full-size tilstedeværelse.

- Før vi kan vurdere den neonatale telemedicins betydning, har vi brug for at høre både børnelægernes og de obstetriske lægers vurdering af den kliniske effekt, siger han.

Netop nu er Sundhedsstyrelsen imidlertid ved at afslutte planlægningen af pædiatrispecialet, og i løbet af sommeren ventes den endelige specialeplanlægning fremlagt for både obstetrikken og pædiatrien. Det kan altså knibe med at nå at få de fynske erfaringer samlet op inden.

- Men vi vil følge forsøget i Svendborg med interesse, siger Niels Würgler Hansen.

Indtil videre vælger sygehusdirektør Peder Jest at tro på, at telemedicinen er svaret på Sundhedsstyrelsens krav om adgang til ikke bare børnelæger men også neonatal ekspertise.

- I modsat fald vil man kun kunne føde totre steder i landet fremover, for flere neonataloger findes der simpelthen ikke i Danmark. Det er jo simpelthen ikke praktisabelt, mener Peder Jest. 

Hvem har ansvaret

Ved lægers brug af telemedicin har Sundhedsstyrelsen påpeget følgende i sin vejledning om ansvarsforhold:

* Brug af telemedicin ændrer ikke på ansvarsforholdene i forbindelse med lægefaglig behandling. En læge er fortsat ansvarlig for egen lægefaglige vurdering/ behandling, det vil sige både specialisten og den, der iværksætter behandling på grundlag af specialistens vurdering.

* Såfremt specialisten eller den behandlende læge på det foreliggende grundlag ikke mener sig i stand til at varetage vurderingen/ behandlingen forsvarligt eller får mistanke om fejl eller andre usikkerhedsmomenter, skal den pågældende gøre opmærksom på dette.