Igennem tre år har jordemoder Tove Kühl udviklet sin egen form for fødselshypnose på Holbæk Sygehus. Metoden er effektiv, og de fødende tager godt imod.
Hvis hypnose i gængs forstand opfattes som en ud-af-kroppen-oplevelse, må den form for fødselshypnose, som Tove Kühl bedriver, betegnes som en ind-i-kroppen-oplevelse.
– Det, jeg gør, er, i al sin enkelhed at få de fødende til at slappe af i bækkenbunden, siger hun.
– Jeg fokuserer ikke på smerten. Faktisk tager jeg slet ikke ordet ”smerte” i min mund under fødslen, men prøver i stedet at få kvinden til at opfatte veerne som en vejleder i, hvordan hun bedst får fødslen til at skride frem.
Tove Kühl ved godt, at det i visse ører lyder ”lidt for barfodsagtigt til, at man kan tage det alvorligt,” som hun siger.
– Men de 50-60 par, jeg har født med ved hjælp af fødselshypnose, er vildt begejstrede, og mange af mine jordemoderkolleger i Holbæk er positivt interesserede, konstaterer Tove Kühl, der derfor bruger meget tid på at informere sine kolleger om, hvad hun gør og hvorfor.
Ejerskab til fødslen
Tove Kühls metode er udviklet på basis af almindelig, god jordemoderpraksis med nærvær og omsorg for den fødende, og teknikken er så let tilgængelig for den fødende, at hun kan tilegne sig den i vepauserne, mens fødslen er i gang. Eller alternativt; få et lynkursus forinden, så hun ikke er afhængig af at skulle føde med en jordemoder, der behersker teknikken.
– I mange år har jeg brugt elementer af hypnose uden at være bevidst om, at det var dét, jeg gjorde, siger Tove Kühl.
Anvendt hver for sig kan man således ikke betegne en suggererende brug af stemmen, beroligende fysisk berøring, visualiserings- og meditationsteknik for hypnose, men smelter man de løsrevne elementer sammen, bliver de til en målrettet form for tranceinduktion, der virker effektivt i fødselssituationen.
– I starten kaldte jeg det for hypnoseteknikker, men efterhånden som jeg er blevet mere sikker på mig selv, er jeg gået over til at kalde det, jeg gør, for fødselshypnose, siger Tove Kühl, der sideløbende med jobbet på Holbæk Sygehus har taget den et-årige diplomuddannelse i hypnose og hypnoterapi under Dansk Selskab for Klinisk Hypnose foruden kurser i fødselshypnose bl.a. hos psykolog og hypnoterapeut Helge Jacobsen.
Indtil videre har hun ikke haft mulighed for at skaffe dokumentation for resultaterne.
– Men de fleste har stor glæde af metoden.De kan mærke deres veer, men har ikke voldsomt ondt, og bagefter er de bare så stolte af sig selv. De får i den grad ejerskab til deres egen fødsel, siger Tove Kühl.
Målet er ikke at blive smertefri
Tove Kühl understreger, at hendes måde at udøve fødselshypnose på, er anderledes end, hvad man arbejder på andre steder i landet. Dels fordi manden inddrages i højere grad, dels på grund af hendes intense brug af fysisk berøring.
– Desuden tilstræber jeg ikke, at kvinderne bliver følelsesløse, siger Tove Kühl, der opfatter en vis grad af vesmerte både som en sikkerhedsforanstaltning og en guide for den fødende.
– Man kan godt fjerne al smerte via hypnose, men det er ikke hensigtsmæssigt, fordi kvinden så ikke har mulighed for at registrere det, hvis smerten pludselig ændrer karakter. Det kan jo være tegn på, at noget er galt, forklarer Tove Kühl.
I stedet for at fokusere på smerten som noget negativt, vejleder hun de fødende i at opfatte smerten som et positivt tegn på, at livmoderen og musklerne i bækkenbunden arbejder sammen for at nå målet: at få barnet bragt sikkert til verden. På den facon bliver fødselshypnose en effektiv måde at håndtere smerten på.
– Men jeg oplyser altid om andre muligheder for smertelindring, og at det ikke er mig, men parret selv, der skal bestemme hvilken form, de vælger, understreger Tove Kühl.
– Jeg fortæller også, at det ikke er et enten/eller. Man kan udmærket bruge hypnose og ligge i badekar, eller bruge lattergas, steriltvandspabler eller morfin sammen med hypnose. Det eneste, der er svært at bruge sammen med hypnose, er en velfungerende epiduralblokade, fordi man er så smækbedøvet, at den vejledning, som man normalt får igennem veerne, ikke når igennem, tilføjer hun.
Oxytocinet er din ven
For at få kvinden til at producere så meget som muligt af kroppens eget angstdæmpende og smertestillende middel, oxytocin, bruger Tove Kühl fysisk berøring som fremkaldermiddel.
Hun forklarer parret, at oxytocin giver lykkefølelse og virker afslappende, samt at det er det hormon, der får livmoderen til at trække sig sammen og lave veer. Hvis man er meget anspændt, forrykkes balancen imellem vasopressin og oxytocin, hvilket kan resultere i, at veerne bliver svage og opleves mere smertefulde.
– Jeg understreger hvor fantastisk hensigtsmæssigt kroppen fungerer. At oxytocin er din ven, og at måden, vi fremkalder det på, er så enkel, at det er svært at tro: behagelig berøring, kærlighed og tryghed.
– Det vil sige, at når manden rører ved sin kone, blidt eller lidt mere kontant efter hendes anvisninger, så gør han en forskel. Han er ikke reduceret til en unyttig tilskuer til sit barns fødsel. Han kan handle og har et vigtigt ansvar for, at fødslen forløber, som den skal, forklarer Tove Kühl, der gør meget ud af at ophøje manden til en alliancepartner.
– Det er en vigtig del af min metode, understreger hun.
Mandens rolle
Det tjener adskillige formål, at manden får ejerskab til sit barns fødsel, og at han fra starten lærer, hvordan han kan guide sin kone igennem veerne med sine hænder. Når manden og kvinden véd, hvordan de sammen opretholder trancen, kan jordemoderen forlade fødestuen uden at trancen brydes.
– Mandens beskyttertrang kan omdirigeres fra at være defensiv og angstpræget, hvilket kan udvikle sig til en aggressiv attitude rettet mod mig, til at være en offensiv omsorgsfunktion, som der er så rigeligt brug for, pointerer Tove Kühl.
Måden, hun gør det på, er simpel:
– Jeg demonstrerer metoden for ham, og vores tætte samarbejde gør det indlysende for ham, at jeg også er der for at passe på ham, hvis han skulle få brug for det. Det signalerer samtidig, at manden er en ligeværdig samarbejdspartner, én man kan regne med, forklarer hun.
Samarbejdet forudsætter, at manden fra starten får afmystificeret den kvindeverden,som ellers kan være svær for ham at manøvrere i.
– Jeg forklarer for eksempel, at når man skal føde et barn, er det normalt, at man ikke rigtigt orker at snakke. Derfor er det vigtigt, at manden ikke med ord spørger, hvad hun vil have – fx vand eller massage – men at han i stedet prøver sig frem, og er meget opmærksom på selv svage ikke-sproglige reaktioner, nævner Tove Kühl.
Målet er at skabe et uforstyrret rum for den fødende, så hun lettere kommer i trance — hvis hun vil.
Et stort ansvar
– Jeg gør meget ud af at sige, at hypnose er en teknik, som den fødende selv kan styre. Jeg lærer hende og hendes partner en metode, som de kan bruge som de synes, fortsætter Tove Kühl.
– Hvis jeg oplever, at kvinden holder igen eller ikke arbejder med i processen, forsøger jeg at finde ud af årsagen til det. Det er ikke altid, jeg finder ud af, hvad der er galt. Men jeg respekterer altid, hvis kvinden står af, og jeg respekterer også altid, hvis parret siger nej tak.
Ind imellem oplever hun kvinder, der af sig selv kommer i en trancelignende tilstand.
– I de tilfælde bryder jeg ikke ind. Hvis kvinden er dybt koncentreret, ville det jo være respektløst af mig at forstyrre, siger hun.
Så er der også kvinder, der siger ja til fødselshypnose, men som i virkeligheden ikke bryder sig om at blive rørt ved, og som har svært ved at turde give sig hen. Dem er Tove Kühl meget på vagt overfor.
– Det vil ofte være kvinder, som ikke kan tåle at blive presset. Hvis de går i trance, er der risiko for, at de kan få angstanfald eller andre psykiske reaktioner, så her vælger jeg som regel kun at lade dem bruge teknikkerne til afslapning, siger hun.
På den måde kan kvinderne hurtigt sige fra, hvis det bliver for svært for dem.
– Jeg synes, det er et stort ansvar, man påtager sig, når man udøver fødselshypnose. Man er nede og pille i folks underbevidsthed, og hvis en kvinde er psykisk skrøbelig, kan det have uforudsigelige konsekvenser, siger Tove Kühl.
Hun nævner risikoen for fødselsdepressioner og deraf følgende dårlig kontakt til barnet og advarer derfor på det kraftigste mod fødselshypnotisører, der tilbyder sig på det grå terapeutmarked uden at have en betryggende faglig baggrund.
– Jeg kan godt blive lidt bekymret over, at man tager det for let. Jeg har sågar hørt psykologer sige, at man jo ikke kan komme til at gøre skade ved hypnose, men det er jeg helt uenig i, understreger hun.
Langtrækkende perspektiver
Med de forbehold anbefaler Tove Kühl metoden på det kraftigste.
– Vi har længe savnet en metode, der kunne matche effekten af epiduralblokader, og jeg mener faktisk, at fødselshypnose er et godt alternativ, der kan være med til at give fødslerne tilbage til familierne, siger hun.
– Uden at have lavet statistik på det, er det min fornemmelse, at de, der bruger hypnose, er mindre angste, har færre smerter og sjældnere brug for supplerende smertelindring, har bedre veer, kortere forløb og færre indgreb, bedre apgar score og navlesnors-pH, er mere tilfredse med deres fødsel og synes, at både de selv og deres partner har gjort en god indsats, sammenfatter hun.
Tove Kühl ser desuden et mere langtrækkende perspektiv:
– Mit håb er, at forældrene får en bedre kontakt med deres barn og bliver bedre til at fortolke barnets signaler. Og helt generelt til at behandle hinanden mere respektfuldt, slutter hun.