Skattereformen

Skatten på arbejde skal sænkes. Det får særlig betydning for lønmodtagere, der kommer ned under grænsen for topskat. Men skattelettelserne skal finansieres og det risikerer at gå ud over aktiviteterne i regionerne.

Iscenesættelsen var der ikke noget i vejen med: En tidligere socialdemokratisk skatteminister i spidsen for en skattekommission, som en gang for alle skulle reformere det danske skattevæsen. Men forslaget fra Carsten Koch, der lagde op til bredt samarbejde, endte i et snævert forlig indgået mellem regeringen og deres traditionelle støtteparti. Dermed blev skattereformen noget mindre, end eksperterne forventede, men dog en reform hvor skatten på arbejde bliver sat ned.

Mange jordemødre betaler topskat

Dermed er der også lagt op til at de fleste jordemødre får mere i lønningsposen til næste år. Efter de kraftige lønstigninger ovenpå OK08 er de fleste jordemødre kommet op i en lønramme, hvor der betales mellem- eller topskat af den sidst tjente krone.

De vigtigste elementer i skattereformen er, at grænsen for hvornår der skal betales topskat forhøjes med i alt 54.400kr. Forhøjelsen sker med 36.000 kr. i 2010 og yderligere 18.400 kr. i 2011. Samtidig fjernes mellemskatten helt. Endelig nedsættes bundskatten med 1,5 procent for alle.

Samlet betyder det for de jordemødre, som betaler topskat i 2009, men ikke skal det i fremtiden, at skatten på den sidst tjente krone falder med 22,5 procentpoint. For de jordemødre, som også skal betale topskat i fremtiden, vil faldet i marginal-skatten være på 7,5 procentpoint.

Ligningsmæssige fradrag

Hvor meget vi hver især skal betale mindre i samlet skattebetaling er imidlertid en helt anden historie.

En del af skattelettelserne er finansieret gennem forringelser i ligningsmæssige fradrag. Har man stor gæld og andre fradrag, så kan gevinsten hurtigt være til at overse. Indskrænkningerne i de ligningsmæssige fradrag bliver imidlertid langsomt indfaset, så de først slår fuldt igennem i 2019. Samtidig stiger de grønne afgifter imidlertid, så vi alle kan forvente stigende el- og varmeregninger. Endelig bliver der indført en medieskat på 5.000 kr. årligt for lønmodtagere, der får arbejdsgiverbetalt telefon eller internet.

Samlet får man altså mest ud af reformen, hvis indkomsten er stor og gælden lille – og omvendt! Forligspartierne har forsøgt at kompensere for det med en såkaldt grøn check til alle på 1.300 kr. årligt for voksne og 300 kr. per barn ligesom man har hævet friplads grænsen til daginstitutioner for enlige forsørgere med 50.000kr.

SP-kontoen
Endelig giver forslaget mulighed for at alle kan hæve deres indskud på SP-kontoen i ATP. I gennemsnit kan lønmodtagere her til sommer hæve 15.000kr., som kun bliver beskattet med 35 procent for netop de første 15.000kr. og med 50 procent for eventuel rest. SPkontoen er et indestående, som alle lønmodtagere indbetalte til i slutningen af 90’erne, mens ordningen i de senere år har været suspenderet, men har stået og trukket renter for de fleste.

Udover de konsekvenser som skattereformen får for lønmodtagere, betaler erhvervslivet også en del af festen. Men reformen er for en stor dels vedkommende ”ufinansieret” og det har regeringen to argumenter for. For det første skal det hjælpe til at afbøde virkningerne af finanskrisen, og den recession, som vi er på vej ind. Vi skal altså gerne alle sammen bruge flere penge. For det andet opererer regeringen med de såkaldte ”dynamiske” effekter. Effekter som fremkommer, hvis vi begynder at arbejde mere, når skatten bliver sat ned. Logikken er, at hvis vi smøger ærmerne op, tager en ekstra time på arbejdet eller venter lidt med efterlønnen – så stiger den samlede vækst i samfundet, og dermed skatteindtægterne for staten.

Færre offentlige penge
Regionernes økonomi er presset helt i bund og vi har derfor behov for flere midler, så vi kan leve op til borgernes rimelige forventninger. Derfor er det vigtigt, at vi gennem FTF og gennem Sundhedskartellet i den kommende tid holder regeringen op på deres to argumenter for en underfinansieret skattereform, så de manglende skatteindtægter ikke bliver brugt som argument, når regeringen skal forhandle de økonomiske rammevilkår med Danske Regioner.