Sikre fødsler: En øjenåbner

I Hjørring har projekt Sikre fødsler givet anledning til større opmærksomhed på veer og de mønstre, de bevæger sig i. Projekt Sikre fødsler har også givet anledning til let hovedrysten og diskussioner, netop fordi det prikker til fødselshjælperens rutiner.

– Vi vil alle det bedste for kvinderne og vi tror, at vi gør det rigtige, siger Malene Yde Villadsen, der er jordemoder og medlem af det lokale team bag Sikre fødsler på fødeafdelingen ved Sygehus Vendsyssel i Hjørring.

Og projekt Sikre fødsler har da også provokeret nogle, erkender Malene Yde Villadsen. ”Det er da det, vi gør i forvejen” har bemærkningen lydt nogle gange, når samtalen har drejet sig om det landsdækkende projekt, der skal være med til at nedbringe antallet af børn med skader, som følge af iltmangel under fødslen.

– Nogle gange bliver det, vi gør, kun registreret i vores eget hoved – og ikke i journalerne, siger Malene Yde Villadsen, der var med til at gennemgå fem journaler som ”hjemmearbejde” op til det landsdækkende seminar, som alle teamdeltagere var inviteret til, da projektet blev skudt i gang i anden halvdel af 2012. Gennemgangen viste blandt andet, at det ikke er rutine at beskrive fjerde håndgreb forud for anlæggelse af cup, som checklisten for cupforløsningen foreskriver.

En øjenåbner
Projekt Sikre fødsler har givet anledning til overvejelser og ændringer på flere områder på det nordjyske fødested. Proceduren omkring S-drop er ændret, så der fremover skal være kørt en halv times CTG, før droppet sættes op – og denne skal beskrives. Og stopuret ved Sechers bord bliver startet ved første træk, og tidspunktet for hvert træk noteres og siges højt i rummet. Blandt andre ting.

Projektet har også givet anledning til at friske de helt basale jordemoderdyder op, og det har skabt fornyet opmærksomhed på afdelingens procedurer.

– Der sker hele tiden ting i et fødselsforløb, som jordemoderen skal være opmærksom på. Mange får S-drop og mange får epiduralblokade. Måske får de lidt feber derefter, som jordemoderen noterer sig. Som jordemoder skal du både kunne bruge og læse teknikken, du skal hele tiden være et skridt forud for mulig opstående patologi, og så skal du yde omsorg for den kvinde, du er hos. Der er rigtig mange bolde i luften. Midt i al det, kan de skemaer, som Sikre fødsler introducerer, være en øjenåbner for os, så vi også systematisk får tjekket og dokumenteret de helt banale ting i fødslen. Hvor stort er barnet? Hvordan står det? Hvordan forløb kvindens tidligere fødsler? Alle de ting, som vi ved, har betydning for en fødsel, siger Malene Yde Villadsen.

Gode gamle jordemoderdyder
Projektet sætter også fokus på veer og vemønstre, og det er noget, der optager Malene Yde Villadsens kolleger.

– Jordemødrene synes, det er spændende med det fokus, som projektet sætter på vehyppighed og -mønster. Vi ved, at Syntocinon er et potentielt farligt stof, og vi vil gerne undgå at bruge det, når der er alternative løsninger. Faktisk understøtter vores procedurer for det normale fødselsforløb, at vi sætter færre vestimulerende drop end i dag. Måske vi skal tilbage til de jordemoderdyder, vi lærte og øvede som studerende, hvor vi sad i timevis og palperede veer, siger Malene Yde Villadsen.