Tidligere studier har fundet, at amning understøtter tilknytningen mellem mor og barn, og ydermere at denne relation kan have en positiv effekt på mors humør pga. det hormonelle responssystem. Australske og amerikanske deskriptive studier har fundet en lavere ammerate hos kvinder med depressive symptomer, mens mere analytiske studier har givet tvetydige resultater om sammenhængen mellem amning og postpartum depression. På den baggrund ønskede forfatterne i dette tværsnitsstudie at undersøge associationen mellem symptomer på postpartum depressionog selvtillid i forhold til amning (breastfeeding self-efficacy) hos brasilianske kvinder.
Studiet forløb i perioden december 2004 til september 2005. Kvinder, der havde født på det tertiære universitets hospital University of Caxiasdo Sul General Hospital (syd Brasilien), blev inviteret til at deltage, hvis de var flydende i portugisisk og uden "komplikationer", der kunne tænkes at påvirke deres ammesucces (fx syge børn). I alt samtykkede101 kvinder, men ved det efterfølgende interview i eget hjem 7-8 uger efter fødslen (±1.7 SD svarende til 2-11 uger) ekskluderede man 12 kvinder, da disse ikke længere ammede. Således bestod gruppen af 77% (n=69), som udelukkende ammede og 22% (n=20), som ammede delvist og supplerede med anden ernæring. Disse kvinder udfyldte spørgeskemaerne Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS), Postpartum Depression Screening Scale (PDSS) med henblik på at måle symptomer på depression.Til at afdække selvtillid og mestring af amning benyttede man Breast feeding Self-Efficacy Scale-Short Form (BSES-SF). Dette er et selvudfyldt spørgeskema, hvor kvinderne på en 5-point likert skala vurderer grad afenighed med udsagnene (I can always = 5) inden for 14 kategorier. En høj sum tolkes som høj selvvurderet mestring og selvtillid. Metodologiske studier har demonstreret, at scoren fra dette BSES-SF kan prædikereammevarighed.
Al statistisk analyse blev foretaget ved brug af software programmet SPSS. Første led i analysen var at beskrive de inkluderede kvinder ud fra den indsamlede demografiske information. Der var tale om en heterogen gruppe, som repræsenterede den almindelige kliniske variation hos kvinder i den fødedygtige alder. Størstedelen ventede deres første barn og fødte vaginalt (66%). Gennemsnitsalderen var 25 år, mens den yngste var bare 14 og den ældste 42 år. De var af blandet etnicitet, men primært kaukasiske. Med hensyn til civilstatus var 38% gift, men næsten lige såmange var i fast samboende forhold (37%), og 22% var enlige. Socialklasse blev målt ved hjælp af den validerede Socio-economic status scale, og kvinderne blev primært klassificeret i under- eller middelklassen. Med hensyn til uddannelse sås det, at 43% ikke havde færdiggjort grundskolen, 20% havde uddannelse svarende til studentereksamen og blot 1% havde universitetsgrad.
Andet led i analysen var at undersøge hypotesen om associationen mellem symptomer på postpartum depression og selvtillidi forhold til amning. Med en t test sammenlignede man mean scores i henhold til forskellige variabler for at se, om dervar signifikant forskel. Ydermere undersøgte man den prædikative styrke af ammeselvtillid på postpartum depression. Resultatetvar en ikke signifikant forskel på depressions score målt både på PDSS (p 0.66) og EPDS (p 0.42), når man sammenlignedede, som ammede fuldt med de, som delvist ammede. Derimod så man en signifikant forskel på scoren for ammeselvtillid(BSES-SF), når man sammenlignede grupperne, der scorede over cut-off på depressions skalaen med de, som scorede indenfor normalområdet (p <0.005). Med andre ord var der en association mellem symptomer på depression og lavere selvtillid i forhold til amning. I forhold til hvorledes BSES-SF scorenkunne benyttes som prædiktor for depression, viste multipel regressionsanalyse, at dette var tilfældet. BSES-SF-scoren kunne forklare en signifikant del af variationen i depressionsscore (p 0.001).
Forfatterne konkluderer, at resultaterne tyder på, at postpartum depression ikke er associeret med, hvorvidt en kvinde ammerfuldt eller delvis, men derimod hvorledes hun føler sig rustet til den opgave, det er at amme. Der er behov for yderligere forskning med henblik på at undersøge, hvorvidt interventioner, der har til formål at øge mødres selvtillid og mestring afamning, kan forbygge postpartum depression. Troen på egenformåen synes at være af væsentlig betydning.
Zubaran C, Foresti K. The correlation between breastfeeding self-efficacy and maternal postpartumdepression in southern Brazil. Sex Reprod Healthc. 2013;DOI:10.1016/j.srhc.2012.12.001