Vores viden om den basale fysiologiske respons hos nyfødte under et måltid stammer primært fra studier af børn, som ernæres ved sutteflaske. Men da sutteteknikken er forskellig ved bryst og på flaske, kan viden fra det flaskeernærede barn ikke umiddelbart overføres til det brysternærede barn. Australske forskere har derfor gennemført et longitudinelt observationsstudie af spædbørns sutteteknik, vejrtrækning, saturation og puls, mens de diede ved mors bryst.
Femten mødre og deres mature raske spædbørn blev inkluderet og henvist til King Edward Memorial Hospital’s Lactation Research Laboratory i Perth, Australien. Ved første besøg var børnene <1 måned (18±6dage) og ved andet besøg 2-4 måneder gamle (73±19dage). Ved begge besøg blev flere måltider hos det enkelte barn monitoreret. Ved brug af oral ultralydsscanning blev mælkeflow, tungens aktivitet (kompression) og synkebevægelser optaget. I tillæg blev der målt vakuum, respirationsfrekvens, saturation og puls, mens børnene diede.
En række nye og interessante observationer fremkom. Ved begge besøg fandt man, at størstedelen af den samlede tilgængelige modermælk blev overført i starten af måltidet (de første 4-5 minutter) og derefter aftog gradvist. Samtidig observerede man, at ammemåltidets totale varighed var signifikant kortereved andet besøg (p 0.04). Dette skyldtes, at de nyfødte overførtemælken ved en højere hastighed og simpelthen var blevet mere effektive, således at tidsrummet, hvor barnet diede aktivt, blev længere (p < 0.001) og pauserne kortere (p < 0.001). Der var derimod ikke forskel på den mængde mælk, som børnene spiste ved de to besøg.
Resultaterne fra observationer af det fysiologiske respons viste, at koordinationen af vejrtrækning med sutte-synke rytmen var udviklet allerede før studiestart, altså 2-4 uger efterfødslen. Ydermere observerede man højere saturation og lavere puls ved andet besøg (begge P < 0.001), men begge gange indenfor normalområdet. Dette tyder på, at amning er en fysisk anstrengende opgave for et spædbarn i den første levetid, og før barnet mestrer denne færdighed, kræver det et øget kardiovaskulærtoutput, skriver forfatterne.
Studiets konklusion er, at selvom amning bygger på medfødte og biologisk betingede reaktioner, lærer spædbørn med alderen at blive mere effektive, når de dier. Samtidig ses en udvikling af det fysiologiske responssystem gennem de første levemåneder, og med alderen bliver amning mindre krævende fysisk. Muligvis er der tale om en almindelig adaption hos alle spædbørn, men måske tyder denne observation på endnu enpositiv effekt ved amning, nemlig at brysternæring er med tilat udvikle nyfødtes kardiovaskulære respons.
Sakalidis VS, Kent JC, Garbin CP et al. Longitudinal Changesin Suck-Swallow-Breath, Oxygen Saturation, and Heart Rate Patterns in Term Breastfeeding Infants. DOI:10.1177/0890334412474864