Præterm fødsel er den væsentligste årsag til neonatal dødelighed, men på trods af dette alvorlige problem er det endnu ikke lykkedes at reducere forekomsten betydeligt. En nylig publiceret undersøgelse i det anerkendte tidsskrift The Lancet fandt, at med de nuværende interventioner til forebyggelse af præterm fødsel, så som cerclage, kun kan nedbringe forekomsten med ≤5%. Derfor er viden om underliggende årsager til præterm fødsel særligt nødvendig, skriver forfatterne til pågældende studie.
Den gravides miljøeksponering for ftalater repræsenterer enpotentiel vigtig, men fortsat kun lidt belyst risikofaktor for præterm fødsel. Toksikologiske studier tyder nemlig på, at ftalater spiller en rolle i det inflammatoriske respons, der ses i forbindelse med præmatur fødsel. Formålet med studiet var således at undersøge associationen mellem ftalater og prætermfødsel.
Studiet blev designet som et nested casekontrol studie. Kvinder med planlagt fødsel ved Brigham and Women’s Hospitali Boston, Massachusetts i årene 2006-2008 blev rekrutteret til en kohorte. Fra denne kohorte udvalgte man 130 cases, som fødte præmaturt (GA <37+0), og 352 tilfældigt udvalgte kontroller. Tilgængelige data var både sociodemografisk oplysninger (indhentet i 1. trimester), fødsel outcome og biomateriale iform af urinprøver. Der blev taget urinprøver tre gange under graviditeten. Prøverne blev undersøgt for ni ftalat-metabolitter (product efter nedbrydelse der kan ses i urinen). Kvinderne i studiet var overvejende hvide, veluddannede og ikke-rygere. Kun få indtog alkohol under graviditeten og næsten halvdelen var førstegangsfødende. Men først og fremmest så var case- og kontrolgruppen sammenlignelige på alle punkter undtagen fødselstidspunkt.
Med statistisk analyse ønskede forfatterne at beskrive associationen mellem præterm fødsel og mors eksponering for ftalater. Til dette foretog man en multivariat logistisk regressionsanalyse, hvor der blev justeret for relevante confounders (morsalder, etnicitet, uddannelsesniveau og urinvægtfylde). Sidstnævnte var særlig relevant, da koncentrationen af udskillelsesstoffer kan variere grundet den enkelte urinprøves fortynding, og dette bør der korrigeres for.
Hver af de ni undersøgte ftalat-metabolitter blev fundet i mindst 95% af urinprøverne, hvilket også var forventeligt, da ftalater forekommer i både madvarer og almindelige husholdningsartikler. I overensstemmelse med tidligere studiers fundså man ydermere, at sorte amerikanere i højere grad havde forhøjede niveauer sammenlignet med hvide amerikaner.
I den justerede analyse viste det sig også, at kvinder, der havde født præmaturt, havde signifikant højere niveau for visse ftalat-metabolitter herunder ΣDEHP (P 0,02), MEHP (P 0,01), og MECPP (P 0,002). Analysen viste desuden, at oddsratio for alle disse associationer var større hos kvinder med spontan præmatur fødsel sammenlignet med kvinder, der blev forløst før tiden for eksempel, hvis de blev sat i gang på grund af præeklampsi.
Studiets resultater understøtter, at der er tale om en sammenhæng mellem ftalater og præterm fødsel. En forebyggende indsats og adfærdsmæssige ændringer i graviditeten kan muligvis nedbringe gravides eksponering og derved andelen af fødsler før gestationsuge 37.
Ferguson KK, McElrath TF, Meeker JD. Environmental phthalate exposure and preterm birth. JAMA Pediatr. 2014;DOI:10.1001/jamapediatrics.2013.3699