– Vi har ikke noget ønske om at ændre vores vagtform, og vi er heller ikke blevet spurgt, om vi synes, at vi er for belastede i vagterne, siger Mai-Britt Holm. Hun er én ud af det lille korps af afdelingsjordemødre, der er til rådighed døgnet rundt på Rigshospitalets fødeafdeling og fødeklinik. De er med ved de fødsler, der afviger fra det gennemsnitlige, for eksempel når moderen har diabetes eller er i gang med at føde tvillinger. Jordemødrene kan desuden bruge afdelingsjordemødrene til faglig sparring på fødestuen.
Afdelingsjordemødrene arbejder i dag på hverdage i henholdsvis fast dagvagt og fast aftenvagt, efterfulgt af rådighed fra vagtværelse. I weekenderne består vagtskemaet af en fast dagvagt, efterfulgt af rådighedsvagt frem til næste morgen. Fra 1. Januar er afdelingsjordemødrene varslet til en ny vagtform, nemlig faste vagter. Gruppen fik valget mellem at gå i 8 eller 12 timers vagter og valgte de 12 timer.
Budgettet sprang
Den udløsende årsag til at Mette Simonsen, ledende jordemoder ved Rigshospitalet, sammen med den øvrige ledelse besluttede at erstatte rådighed med fast vagt, er meget konkret: Budgettet for opkald i rådighedsvagterne er overskredet med en tredjedel. Budgetoverskridelsen svarer til 400.000 kr. Og er lige nok til at ansætte endnu en afdelingsjordemoder.
– Vi har valgt at ansætte endnu en afdelingsjordemoder – både for at få det ny vagtskema til at hænge sammen, men også for at tilføre faglig inspiration til gruppen, siger Mette Simonsen.
Mai-Britt Holm forstår ikke ledelsens regnestykke. Ifølge afdelingsjordemødrenes bereg- ninger fik de udbetalt overarbejde for 200.000 kr. I 2004.
– Ledelsens regnskab må være udtryk for de samlede udgifter – det vil sige, at de også medregner udgifter til fx at dække vagter for de af os, der har deltaget i videreuddannelse osv. Beregningen er altså ikke kun udtryk for opkaldsbyrden i vagterne, vurderer Mai-Britt Holm. Mette Simonsen er godt klar over, at afdelingsjordemødrene gerne vil beholde rådighedsvagterne, men mener ikke, at det er hverken økonomisk eller arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at bevare vagtformen.
– Som ledelse er vi nødt til at se på økonomien, men det arbejdsmiljømæssige vejer også tungt. Opgørelserne fra første kvartal i år viser, at afdelingsjordemødrene i gennemsnit var kaldt mellem fem og seks timer om natten efter deres faste aftenvagt. Vi kan ikke som ledelse se på, at de arbejder så meget, siger Mette Simonsen.
En fintælling af opkaldstimerne fra januar, februar og marts 2005 viser, at afdelingsjordemoderen i mere end hver fjerde vagt var kaldt mellem 6 og 8 ¾ time i nattens rådighedstjeneste. I weekenden var det gennemsnitlige opkald i rådighedsvagten på mellem 8,48 og 11,8 timer.
Et andet billede
Billedet af så mange vagter, hvor afdelingsjordemoderen har været i aktion i de fleste af de 16 timer mellem klokken 15 og næste morgen, kan Mai-Britt Holm ikke genkende.
– Hvis det er tilfældet, at vi er kaldt så meget, så er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt eller sundt. Men det er heller ikke vores oplevelse, at vi bliver brugt så meget, siger afdelingsjordemoderen.
En del af forklaringen på, at afdelingsjordemødrene ikke kan genkende det store antal belastede vagter, ligger muligvis i den aftale, som jordemødrene har med arbejdsgiverne om honorering af opkald i rådighedsvagter. Af aftalen fremgår det, at et opkald i en rådighedsvagt betragtes som effektiv tjeneste og skal registreres som minimum en times tjeneste. Når afdelingsjordemoderen bliver vækket midt om natten for fx at godkende brugen af Pethidin, så tæller opkaldet en time i registreringen – selvom det var telefonisk og tog fem minutter.
Et lavt sygefravær i afdelingsjordemodergruppen tyder heller ikke på, at arbejdsmiljøet er belastet, erkender ledende jordemoder Mette Simonsen. Men hun holder fast i de økonomiske og faglige argumenter for at gå over til faste vagter, hvor afdelingsjordemoderen er til stede under hele vagten.
– Nu bliver det helt legalt og mere ligetil at kalde afdelingsjordemoderen, fordi hun altid er i nærheden og er vågen. Jeg tror, at det kommer til at betyde, at jordemødrene oftere vil bruge afdelingsjordemødrene til faglig sparring om natten. Mit håb er, det kan være med til at forebygge brugen af indgreb, og styrke den normale fødsel, fordi man i tide tager andre kneb i brug, siger Mette Simonsen.
En undersøgelse, som ledelsen af fødeafdelingen har foretaget, viste, at de opgaver, afdelingsjordemødrene er kaldt til, er relevante i forhold til deres tiltænkte funktioner. Opkaldsmængden i rådighedsvagterne er altså ikke for stor fordi afdelingsjordemødrene bruges forkert. Undersøgelsen viser imidlertid ikke, om der måske er situationer, hvor afdelingsjordemoderen ikke blev kaldt – men hvor det havde været relevant.
På tværs af lægerne
Afdelingsjordemødrene største bekymring ved den ny vagtform er, at de får vagtskifte forskudt fra afdelingens læger.
– Vi kommer til at have vagtskifte midt i lægernes vagt, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt, når vi sammen med dem har planlagt aftenens og nattens arbejde. Det giver et opbrud, siger Mai-Britt Holm. Afdelingsjordemødre er desuden bekymrede for, at de bliver brugt som buffer, når der opstår travlhed på afdelingen.
– Vi er bekymrede for, at vi kommer til at blive brugt til at slukke brande, som fx at tage imod en fødende eller eksplorere, som jordemødrene og deres døgnvagt normalt ville have taget sig af. Vi risikerer at blive låst på stuerne – også fordi fødselstallet er steget, så afdelingens samlede belastning er steget, siger afdelingsjordemoderen.
Bekymringen næres også af, at der ikke altid er forståelse for afdelingsjordemødrenes funktion, og det risikerer at smitte af på samarbejdet, når afdelingsjordemødrene ikke længere kan trække sig tilbage på vagtværelset.
Afdelingsjordemødrenes ønske om fortsat at have et vagtværelse til rådighed efter, at de er overgået til fast vagt, er stadig til overvejelse i ledelsen. Til gengæld er der allerede nu givet løfte om, at alle jordemødre informeres om, at afdelingsjordemødrenes vagtform lægges om, men at deres funktioner er de samme.
Godt arbejdsmiljø er flere ting
Charlotte Elklit er tillidsrepræsentant for jordemødrene på Rigshospitalet, heriblandt afdelingsjordemødrene. Hun er først tiltrådt for et halvt år siden og har derfor ikke været med i alle overvejelserne om ny vagtform. Som hun ser det, er den vigtigste grund til omlægningen økonomisk, men sikring af et sundt arbejdsmiljø er også væsentlig.
– Enhver kan vist se, at 12 timers vagter er sundere, end vagter hvor man principielt kan være på arbejde i 16 timer. Men det kræver mere fremmøde og det kan virke uoverskueligt, særligt hvis man er på fuld tid. De faste vagter betyder også flere weekendvagter til den enkelte afdelingsjordemoder. Derfor kan man ikke se isoleret på belastningen i den enkelte vagt, når vi taler arbejdsmiljø. Det afhænger også af længden og mængden af de friperioder, som jordemødrene har og af deres mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af vagterne. Jeg ved ikke, om den enkelte afdelingsjordemoder får mindre i løn efter omlægningen, men nogen betydning får det nok, men det har ikke været en del af argumentationen fra gruppen mod en omlægning, siger Charlotte Elklit.
Aftaler om rådighedsvagter fra vagtværelse
Rådighedsvagt fra vagtværelse indgår i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid med ¾ time for hver rådighedstime. En vagt på 8 timer indgår altså med 6 timer i normen som er de 37 timer, som en fuldtidsansat skal arbejde gennemsnitligt om ugen. (Arbejdstidsaftalens §18, stk. 1).
Honorering ved tilkald i rådighedsvagter kan aftales lokalt. Hvis der ikke laves lokalaftale, gælder følgende honorering:
Tilkaldene under en rådighedsvagt honoreres med 1,5 times løn eller afspadsering pr. Time. I de perioder, hvor man er tilkaldt, fratrækkes de ¾ time, som indgik i normen. Man kan også sige, at jordemoderen ud over de timer, der indgår i normen, honoreres med ¾ time (løn eller afspadsering) for hver time, hun arbejder effektivt i sin rådighedsvagt. Ved tilkald i alle 8 timer får hun altså 6 normtimer + 6 (8 x ¾) tilkaldetimer = 12 timer (Arbejdstidsaftalens §19, stk. 2).
Tilkald til effektiv tjeneste under rådighedsvagt opgøres og honoreres pr. Påbegyndt time. Flere opkald inden for samme time honoreres ikke yderligere. Et telefonisk opkald til vagtværelse opgøres og honoreres som et tilkald (Arbejdstidsaftalens §19, stk. 3).
Så meget var afdelingsjordemødrene kaldt
I weekenden er afdelingsjordemoderen på Rigshospitalet i fast dagvagt efterfulgt af 16 timers rådighed. De gennemsnitlige opkald var:
* januar 2005 = 8,48 timer
* februar 2005 = 10,16 timer
* marts 2005 = 11,8 timer I 86% af vagterne var kaldene sammenlagt på 8 timer eller derover.
På hverdage er der en afdelingsjordemoder i fast dagvagt. Hun afløses af en afdelingsjordemoder, der har fast aftenvagt efterfulgt af 8 ¾ times rådighed. De gennemsnitlige opkald var:
* januar 2005 = 5,1 time
* februar 2005 = 4,6 timer
* marts 2005 = 5,8 timer I 28% var kaldene på mellem 6 og 8 ¾ time.