Forskningsprojektet ‘den gode fødsel’ blev søsat i januar 2004 af en arbejdsgruppe bestående af medlemmer fra Jordemoderforeningen og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi samt tre antropologer. Projektet er nu på vej ind i den afsluttende fase.
Undersøgelsen af fænomenet ‘den gode fødsel’ er baseret på kvalitative forskningsmetoder, primært i form af observation under fødsler samt interviews med gravide, deres mænd, jordemødre og læger. Rent geografisk spreder undersøgelsen sig over fire hospitaler – Rigshospitalet, Skejby Sygehus, Slagelse Centralsygehus og Holstebro Centralsygehus. Selve dataindsamlingen er foregået fra januar til november 2004. På hvert fødested er der blevet rekrutteret ca. ti førstegangsfødende og deres partnere, i alt 42 par.
Parrene blev fulgt før, under og efter fødslen. Det foregik på den måde, at de blev interviewet ca. tre uger før terminsdatoen om deres forventninger til fødslen. Dernæst observerede vi under deres fødsel, fra de ankom til fødeafdelingen, og til barnet blev født. Afslutningsvis blev de interviewet ca. tre uger efter fødslen om deres oplevelse af fødslen. De forskellige interviews varede op til tre timer og foregik hjemme hos deltagerne selv. Dertil kom interviews med det personale, der var tilstede under fødslen. Disse interviews varede en halv til halvanden time og fandt sted hurtigst muligt efter fødslen.
Første resultater
I skrivende stund er vi i færd med at danne os et overblik over det omfattende datamateriale, der er resultatet af vores observationer og interviews. Det analytiske arbejde er stadig i sin indledende fase, og der er endnu ingen endelige resultater. Der er dog begyndt at dukke interessante mønstre og sammenhænge op, når vi studerer de forskellige fødselsforløb for at finde ud af, hvad det er, der gør en fødsel god. En af de foreløbige konklusioner på dette spørgsmål er, at oplevelsen af at have en god fødsel hænger sammen med konstruktionen af en meningsgivende fødselsfortælling. Vi arbejder derfor inden for rammerne af en såkaldt narrativ analyse, hvilket kan forklares med, at vi især fokuserer på de fortællinger, der skabes og fortælles før, under og efter en fødsel.
Det er en nærliggende tanke, at ‘den gode fødsel’ afhænger af, hvorvidt fødselsforløbet bliver, som man forventer forud for fødslen. Ifølge vores undersøgelse er der imidlertid andre faktorer, der har større betydning. Det drejer sig om følelsen af at være blevet informeret, støttet og forstået af det personale, der har været tilstede under fødslen.
Lad os give et eksempel: Lotte og hendes mand Kasper har en forventning om, at de får en naturlig fødsel, hvilket for dem vil sige en fødsel uden medicinsk smertelindring eller kejsersnit. For Lotte handler det især om at være tilstede i fødslen, hvilket hun mener, er uforeneligt med medicinske eller kirurgiske indgreb. I praksis gennemlever Lotte et langt og smertefuldt fødselsforløb, der resulterer i, at hun får en epiduralblokade for senere at føde vaginalt. Alligevel sidder parret tilbage med en oplevelse af at have haft en god fødsel.
En meningsfuld fortælling
Lotte og Kasper ville stadig have foretrukket, at fødslen var gået så nemt, at Lotte ikke havde haft behov for epiduralblokaden. Men det gik ikke så ligetil, og stik imod egne forventninger beskriver Lotte, tre uger efter fødslen, blokaden som det, der gjorde hende i stand til atter at "være tilstede" i fødslen. Set i et narrativt perspektiv skyldes den gode oplevelse, at det lykkedes jordemoderen at samarbejde med Lotte og Kasper om at lave en meningsfuld fortælling ud af den række af hændelser, der tilsammen udgjorde fødslen. Når Lotte og Kasper pludselig ser en epiduralblokade som noget, der kan skabe en god fødsel frem for at hindre den, hænger det derfor også sammen med jordemoderens måde at agere på. Under hele forløbet lyttede jordemoderen til dem, fortalte dem, hvad der foregik, og forsøgte at få dem til at se mening i den måde, fødslen udviklede sig på. Fordi hun kendte deres ønske om en fødsel uden medicinsk smertelindring, forsøgte hun i første omgang at smertelindre Lotte med akupunktur, varme bade og steriltvandspapler. Da det var utilstrækkeligt, arbejdede hun målrettet på at få Lotte og Kasper til at indse, at det ikke er en falliterklæring at få en epiduralblokade, men at den tværtimod kan være den bedste løsning i nogle situationer. Det gjorde hun blandt andet ved at forsøge at skabe en fødselsfortælling, der tog udgangspunkt i, at det er bedre at få en god fødsel med en epiduralblokade end en dårlig fødsel uden.
Opsummerende ser vi en klar tendens til, at når de fødende og deres partnere går fra fødeafdelingen med deres nyfødte barn og en fødselsfortælling, som de kan finde hoved og hale i, så er der et bredt spektrum af fødselsforløb, der opleves som gode.
Anne Mette Holme Bertelsen og Camilla Gohr er antropologer samt forskningsassistenter på projekt ‘den gode fødsel’.