Positive erfaringer til senere brug

Siden Covid-19 epidemien kom til Danmark, har landets fødeafdelinger lignet krigszoner med kampklædte jordemødre bag beskyttelsesbriller. Opgaven for alle har været at hjælpe de fødende trygt og sikkert over et frådende hav af Corona-ubekendte, samtidig med at betingelserne for at skabe den nødvendige tryghed har været vanskeliggjort med ansigtsvisirer, afstandskrav og konstant skiftende arbejdsgange.

Udfordringer har der selvsagt været rigeligt af, men en lille rundspørge til en håndfuld jordemødre viser, at der samtidig er positive erfaringer, man måske med fordel kan bære med sig.

Tre jordemødre i hver deres ende af landet fortæller enslydende om, hvordan gravide og fødende generelt har været mere afslappede i lock down-perioden.

I Slagelse har jordemoder Manja Vilhelmsen Rytter således oplevet færre akutte henvendelser fra bekymrede gravide og en bemærkelsesværdig fredelig stemning i fødemodtagelsen.

- Det kobler jeg helt klart med, at kvinderne har gået hjemme og hygget sig med at være gravide sammen med deres partner fremfor at buldre afsted ude på arbejdsmarkedet, siger hun.

Noget lignende har Sidsel Lykke Neesgaard og Ditte Emilie Bargstedt oplevet i henholdsvis Herning og Herlev.

- Lige nu må der ikke komme andre på besøg end barnets far på vores barselgang, og det er tydeligt at se, at familierne har fået meget mere ro til at få gang i amningen. Det tænker jeg da, at vi godt kan bruge som en reference fremover i vores fødselsforberedelse, siger Sidsel Lykke Neesgaard fra Herning, imens Ditte Emilie Bargsteen fra Herlev supplerer:

- At folk ikke må få gæster, og kun have en enkelt person med sig ved fødslen og på vores barselgang, giver både mere ro til amningen og en bedre start på forældreskabet. Ditte Emilie Bargsteen har haft bedre arbejdsvilkår som jordemoder på barselgangen, fordi der har været mere ro på, føler hun.

- Det har gjort det lettere for os at vejlede og hjælpe forældrene. Altså at udføre vores arbejde. Så Corona’en har da helt klart også ført noget godt med sig, konstaterer hun.


„Fuck, hvor er vi gode, altså!“
For jordemoder i Slagelse, Manja Vilhelmsen Rytter, har de konstant skiftende arbejdsgange været en udfordring. Men perioden med Covid-19 har samtidig været en succesoplevelse. For samarbejdet har fungeret supergodt:

- Det har vist sig, at der ikke er ret mange fødende hos os, der er smittede med Covid-19. Så det med at skulle iføre sig alt sikkerhedsudstyret for at føde med en smittet kvinde er altså ikke det, der fylder, fastslår Manja Vilhelmsen Rytter, der selv kun har oplevet at føde med en Corona-syg kvinde én enkelt gang på Slagelse Sygehus. Den generelle regel om at så vidt muligt holde en armslængdes afstand til de gravide og fødende har hun haft sværere ved at affinde sig med, ligesom de konstant skiftende arbejdsgange har været en belastning.

- Det har nok været det mest udfordrende, siger hun. På Slagelse Sygehus er der eksempler på, at visitations- og podningsregler er blevet ændret fra formiddag til eftermiddag, så det flowchart, ledelsen har udarbejdet for at klargøre de aktuelle arbejdsgange, har skullet revideres fra vagtskifte til vagtskifte.

- Dét er altså anstrengende at navigere i, fastslår Manja Vilhelmsen Rytter, der samtidig har oplevet et enestående samarbejde kollegerne imellem og en effektiv kommunikation fra ledelsens side.

Hun mener, at en skærpet bevidsthed i forhold til betydningen af et godt samarbejde er en af de vigtigste ting, man kan tage med sig, når epidemien klinger af.

- Jeg synes, at perioden indtil nu har vist, at vi godt kan finde ud af at passe på os selv, samtidig med at vi tager vare på familierne og fødslerne, siger hun og mener, at læren er: Man kan utroligt meget, når man hjælpes ad.

- Det er blevet klargjort, og jeg tror derfor også, at vi som faggruppe kommer styrkede ud af Corona-krisen. Jeg går selv rundt med sådan en succesoplevelse af at „Fuck, hvor var vi gode, altså!“ Vi er faktisk nogle af hverdagens helte. Og det synes jeg gerne, man må sige højt.


Kortere vej fra idé til handling
I Herning er videofødselsforberedelse blevet et hit. Jordemoder Sidsel Lykke Neesgaard tror, at de små, håndholdte filmklip bliver et permanent supplement på hendes afdeling, og processen med at producere dem har været lærerig, fortæller hun. Det startede som en midlertidig ting i midten af marts. En nødløsning, der skulle dække de kommende forældres behov for fødselsforberedelse, imens hospitalet i Herning var forbeholdt Covid-19-patienter og alvorligt syge.

- Der var i forvejen nogle i afdelingen, der var i gang med at lave små film til hjemmeside og Facebook. Men nedlukningen af hospitalet gjorde det nødvendigt at få noget ud til vores familier hurtigt, så de kunne føle sig trygge og mere klar til fødslen trods manglende fødselsforberedelse. Det gav et kæmpeboost til vores proces, fortæller Sidsel Lykke Neesgaard.

Da den lokale ledelse spurgte, hvem der havde mod på opgaven med at få videobaseret fødselsforberedelse ud over rampen i en fart, meldte hun sig omgående.

- Det var godt nok meget grænseoverskridende og vildt mærkeligt i starten at stå og tale til et kamera. Bare sådan helt råt og uden manuskript, siger hun.

Men da det ret hurtigt viste sig, at de kommende forældre satte stor pris på de små videoklip om fødsel, smertelindring, ammestart og så videre, gav det blod på tanden.

- Jeg var meget forundret over, hvor godt folk tog imod det, selv om det var ret amatøragtigt, det vi sendte ud, siger Sidsel Lykke Neesgaard.

Forældrene forklarede, at det faktisk var rart at sidde hjemme og se de små videoklip og have en privat samtale om de forskellige ting løbende.

- Og det kan man jo ikke rigtigt, når man sidder sammen med 10-12 andre par. Så jeg tænker, at videofilmene kan blive et fint, permanent supplement til vores normale hold-fødselsforberedelse, siger Sidsel Lykke Neesgaard, der samtidig ser en vigtig læring for sig selv og kollegerne i Herning:

- Man kan godt bare få en god idé og udføre den. Det, vi laver, behøver ikke altid være så poleret og perfekt. Det synes jeg, er en vigtig erfaring at tage med sig, siger hun.


Zoom er sagen på SDU
Studerende på den monofaglige kandidatuddannelse for jordemødre på Syddansk Universitet (SDU) kommer fremover til at spare et par af de månedlige togture til Odense. Erfaringerne med videokonferencer er nemlig så positive, at online-undervisningen fortsætter efter Corona-krisen. Det fortæller uddannelsesleder Dorte Hvidtjørn. Bekymringen gik på, om dialogen ville dø, hvis man lod undervisningen på SDU’s kandidatuddannelse for jordemødre foregå online i stedet for i et face-to-face undervisningslokale i Odense. Derfor var det ikke hidtil blevet til noget. Men da Corona-epidemien lukkede Danmark ned og sendte de kandidatstuderende hjem i hver deres private eksil, blev underviserne på uddannelsen nødt til at gøre forsøget, og efter kort tid var alle deres bekymringer gjort til skamme.

- Hold da op. Dét her går godt! Det skal vi da bare blive ved med, konstaterede uddannelsesleder Dorte Hvidtjørn efter de første online-seancer, hvor dialogen mellem de studerende udfoldede sig frit og uhindret i Zoom’s chat-kammer.

Dorte Hvidtjørn forklarer, at videometoden ikke vil blive taget i anvendelse i det første halve år på studiet. De sociale og faglige strukturer skal først etableres i studiegrupperne.

- Men derefter kan vi sagtens forestille os at tage fjernundervisningen i brug i et eller andet omfang. Måske to-tre gange om måneden, siger hun.

Uddannelseslederen er spændt på, hvad et igangværende forskningsprojekt på SDU vil vise om metodens effektivitet. For selv kan hun ikke få øje på væsentlige ulemper. Det skulle da lige være, at de studerende kommer til at savne deres togtur til Odense, nævner hun med et glimt i øjet.

Dorte Hvidtjørn tilføjer, at forsamlingsforbuddet på uddannelsesinstitutionerne dog stadig har en kedelig effekt. For eksempel må de studerende i år forsvare deres speciale online. Og der bliver heller ikke afholdt dimission i juni.

- Og det er jo bare ikke det samme, når man ikke kan få lov at fejre de nye kandidater med champagnen og taler. Derfor har vi flyttet festlighederne til august, oplyser hun.


… men sorggrupper fungerer ikke online
Sorggrupperne blev nedlagt i Region Syddanmark, imens Corona-epidemien var på sit højeste. Nu er grupperne så småt begyndt at genåbne, men kun ved personligt møde. For i denne sammenhæng dur det ikke med videomøder, siger sorggruppeleder på Odense Universitetshospital (OUH), Rikke Bertram Grunddahl.

- I sorggrupperne foregår samtalen på et dybere plan. Det er ikke talemøder. Der opstår en dybere forståelse i det sociale nervesystem gennem observeringer og sansninger, og den fornemmelse, det kræver for de andre i gruppen, er svær at have i et virtuelt møderum, forklarer hun.

Derfor blev sorggrupperne lukket helt ned i en periode, og nej, understreger Rikke Bertram Grunddahl: Et virtuelt møderum er ikke bedre end ingenting i denne sammenhæng.

- Når jeg ikke kan mærke deltagerne, vil jeg være bange for at efterlade nogen i noget ubehageligt, siger hun og oplyser, at sorggrupperne på OUH er begyndt at mødes igen med tre par i hver gruppe mod normalt op til seks par  


Sammenhold i en ny hverdag
Ditte Emilie Bargsteen passer de Covid-19 smittede gravide på Herlev barsel- og svangregang. Hun har indstillet sig på, at undtagelsestilstanden kommer til at vare lang tid, og hun er glad for den korpsånd, som jordemødrene har udfoldet under krisen.

- Om vi er blevet mere omstillingsparate? Ja, det vil jeg sige! Alle har virkelig løftet i flok, blandt andet ved at dække vagter ind for hinanden på andre afdelinger. Jeg synes også, vi har været gode til at beskytte og tage hensyn til hinanden, og det giver da helt klart en større sammenholdsfølelse blandt jordemødre, siger Ditte Emilie Bargsteen, der selv dribler rundt imellem jordemoderopgaver i fødemodtagelsen og på barsel- og svangregangen på Herlev Sygehus.

Situationen kræver også, at hun indimellem udfører opgaver, som er mere intensiv pleje, end det er svangreomsorg. Som for eksempel at skifte iltflaske hos en coronaramt gravid, der ikke er helt syg nok til at komme på intensivafdelingen.

- Lige nu er der heldigvis ikke nogen smittede hos os, og i det hele taget har vi haft få, der har været meget syge. Vi havde lige en hård start, men min fornemmelse er, at de gravide hurtigt begyndte at tage forholdsregler og selvisolere sig i ugerne op mod fødslen, siger Ditte Emilie Bargsteen.

Alligevel bliver der ikke taget nogen chancer i Herlev. Alle, der møder i fødemodtagelsen, får mundbind på under hele besøget og podes, hvis de vurderes i fødsel. Mundbindet skal blive på, indtil der er svar, eller de er vurderet klar til at komme på en fødestue, hvor det så er jordemoderen, der får mundbind på i stedet for parret.

Ditte Emilie Bargsteen fortæller, at hun har haft det svært med ikke at kunne se ansigtet på den person, hun kommunikerer med. Men hun har indstillet sig på, at denne og mange andre sikkerhedsregler nok ikke bliver rullet tilbage foreløbig.

- Indtil der er fundet en pålidelig vaccine mod Covid-19, er vi nødt til at blive ved med at passe på hinanden, siger hun og forudser, at brugen af værnemidler ved fødsler måske også bliver mere almindelig på den anden side af Corona-epidemien.

Det mener Ditte Emilie Bargsteen for så vidt er en god ting.

- Jeg tror, at vi alle sammen er blevet mere opmærksomme på, hvor hurtigt en smitte kan sprede sig. Så mon ikke, vi bliver mere forsigtige fremover. Det gætter jeg på, siger hun.