Planlægning i grupper

I Aalborg har jordemødrene indflydelse på vagtskemaet via de grupper, de er inddelt i. Det gør, at individuelle ønsker om frihed og vagttyper i vid grad bliver efterkommet. Men giver også frustrationer, når grupperne har svært ved at genkende de skemaer, de selv foreslog.

Jordemødre i Aalborg har en lang tradition for forskellige former for gruppedannelse. Det nordjyske arbejdssted var det første, hvor jordemødre parvis tilbød kendt jordemødre til fødslen. Jordemodercentret har også lang erfaring med at være inddelt i delvist selvstyrende teams, der selv tilrettelagde deres vagter, så de kunne følge ”deres” kvinder hele vejen gennem både graviditet og fødsel.

I dag er jordemødrene fortsat inddelt i grupper efter hvilken dag, de har konsultation, men grupperne har ikke længere som formål at sikre kendt jordemoder ved fødslen. Inddelingen er primært til for, at den enkelte jordemoder på det store fødested oplever et fælles tilhørsforhold til en mindre gruppe af kolleger.

Grupperne er også det sted, hvor den enkelte jordemoder kan komme med sine ønsker for, hvordan hendes vagtskema skal se ud. Halvdelen af fødestedets 90 jordemødre tilhører en af de fire grupper med hver seks til otte jordemødre, der følger ugedagene mandag til torsdag, hvor der er konsultationer. Der er desuden en gruppe for jordemødre, der primært arbejder på barselhotellet og en for jordemødre, der overvejende går i døgnvagter. Dertil kommer jordemødre, der arbejder i kendt-jordemoder-teams, der blandt andet dækker funktionerne i Familieambulatoriet.

Vagtplanen lægges for seks uger ad gangen. Det er i sidste ende to ledende jordemødre, der står for tilrettelæggelsen af arbejdsstedets samlede skema.

Skema efter eget design
Katrine C. B. Kildedal er vicechef og en af skemaplanlæggerne. Hun har været med til at designe det program, som afdelingen bruger til at planlægge vagtskemaet. Aalborg Sygehus bruger Silkeborg Data Modultjenestetid til indberetning af de enkelte medarbejderes arbejdsindsats og til beregning og udbetaling af løn. Men fødeafdelingen bruger ikke planlægningsprogrammet, Min Tid, da det ikke understøtter gruppestrukturen.

- Vi har selv bygget et program, der for eksempel tæller vagter, norm og ferie. Programmet gør mig med farvemarkering også opmærksom på, når jeg har givet en jordemoder timer over hendes norm, når en jordemoder har færre end otte timer på afspadseringskontoen og så videre, siger vicechefjordemoderen.

Når planlægningen af et nyt skema begynder, udfylder skemalæggerne fra hver gruppe et præfabrikeret skema - et grundrul – der kun ændres efter behov, typisk en gang om året. Her er vagter og weekender ligeligt fordelt, det er ikke muligt for en gruppe at få et skema med overvægt af en særlig vagttype. En repræsentant fra hver af grupperne lægger et forslag til gruppens skema og markerer den enkelte jordemoders ønsker om frihed.

Blandet tilfredshed
- Der er relativ tilfredshed med den mulighed, vi har for selv at komme med forslag til skemaet, siger Ditte Østenkær, der er tillidsrepræsentant for jordemødrene.

Men det er netop kun forslag.

- Til gengæld oplever jeg nogen utilfredshed med, at ledelsen så laver en del om på skemaerne fra grupperne. Der er ofte stor forskel på de skemaer, vi sender til ledelsen og de færdige skemaer, vi får retur, siger Ditte Østenkær, men understreger, at den enkelte jordemoders ønsker om frihed oftest bliver efterkommet.

- Vores ønskefri bliver langt de fleste gange efterkommet. Der kan være situationer, for eksempel i ferieperioder, hvor der må fires lidt, men oftest lykkes det at få fri, når man har brug for det, vurderer hun.

Fordelingen af vagter mellem grupperne i forbindelse med særlige perioder, for eksempel jul og sommerferie, foregår i et samarbejde mellem tillidsrepræsentanter og ledelse. Gruppernes skemaforslag i forhold til fordeling af vagter i højtider og feriesæsoner efterkommes altid.

Næste skridt i planlægningen af afdelingens vagtskema sker, når alle grupper har afleveret deres forslag til egen vagttilrettelæggelse til vicechefjordemoderen, der står for at samle brikkerne og sætte dem sammen i en meningsfuld helhed.

- Vi differentierer ikke mellem ugedags-grupperne i det grundlæggende skema, så en gruppe kan ikke for eksempel ønske mange nattevagter. Det er sådan, fordi der er stor udskiftning i grupperne på grund af efteruddannelse og barsel, men til gengæld har den enkelte jordemoder mulighed for at ønske vagter. Men det er desværre ofte nødvendigt at lave ændringer i de forslag, der kommer fra grupperne. Det kan skyldes, at gruppen ikke har haft mulighed for at dække alle vagterne i deres grundrul måske på grund af megen ferieafvikling, eller fordi gruppen mangler en jordemoder. Det gør så, at de vagter skal placeres et andet sted, og det kan give ændringer i skemaet, forklarer Katrine C. B. Kildedal, der understreger, at skemalægning prioriteres højt af repræsentanterne fra grupperne og af ledelsen. Men at en så kompleks størrelse som et vagtskema med døgndækning året rundt er en udfordring.

- Skemalægningen er en lang proces og undervejs i den proces, der ligger mellem afgivelse af ønsker og det endelige skema, kan der opstå behov for ændringer. Det kan for eksempel være en jordemoder, der får en invitation, og derfor ønsker fri. I de tilfælde bliver vi ofte kontaktet for at se, om vi i det samlede skema kan lave ændringer, der kan give den pågældende jordemoder fri, når hun ønsker det. Andre gange udbydes kurser efter, at skemaforslaget er modtaget, og der kan det igen være nødvendigt med ændringer for at muliggøre jordemødrenes deltagelse i kurset, siger Katrine C. B. Kildedal.

Der er imidlertid plads til individuelle aftaler i kortere eller længere perioder, når hensyn til familien eller andre personlige forhold kræver det.

- Det kan være en jordemoder, der har et barn, der ikke trives, og som hun gerne vil være hos så meget som muligt. I sådan en situation kan vi aftale, at hun får al den afspadsering, der er mulighed for, hurtigst muligt, eller at hun primært har en bestemt type vagter, siger Katrine C. B. Kildedal.

Som udgangspunkt kommer tillæg for aften- og nattevagterne til udbetaling, mens tillæg for overarbejde, arbejde i weekend og helligdage går til afspadsering inden for tre måneder - ellers udbetaling - som overenskomsten siger.

En jordemoder, der har brug for at gemme sin afspadsering, har mulighed for at ”låse” sin afspadseringskonto, hvilket betyder, at afspadseringen ikke kommer til udbetaling efter tre måneder, men bliver stående på kontoen.

- Det kan være hensigtsmæssigt for en jordemoder på deltid, der ikke har ret mange døgnvagter eller weekendvagter og dermed ikke optjener ret meget afspadsering, men fortsat ønsker friheden til at kunne sælge en vagt eller to ved behov, siger Ditte Østenkær.

Deltidsansættelse og fleksibilitet
Efter at medarbejdere på deltid fik ret til at komme op i tid, når der bliver ledige timer på arbejdsstedet (se sideartikel), er ansættelsesnormen steget, så den gennemsnitlige arbejdstidsnorm er højere. Flertallet af de fastansatte jordemødre på Aalborg Sygehus er imidlertid stadig på deltid, og det er en fordel både for arbejdsstedet og for den enkelte jordemoder, mener vicechefjordemoderen.

- Der er mere fleksibilitet i vagtskemaet, når der er mange på deltid. Og det gør det lettere at imødekomme ønsker til vagttyper og fridøgn. Et fuldtidsskema er meget stramt, og det kan medføre en uharmonisk vagtlinje, hvor det kan være nødvendigt at benytte lokalaftaler om udskudt fridøgn eller nedsat hviletid. For eksempel kan det være svært at undgå flere nattevagter i træk for en fuldtidsansat, fordi en enkelt nattevagt fylder to døgn, og kan gøre det svært at placere fridøgnene, forklarer Katrine C.B. Kildedal.

Tillidsrepræsentanten kan godt se, at det giver en række udfordringer, hvis for stor en del af arbejdsstyrken er på fuld tid.

- Som fuldtidsansat har man ikke ret mange dage at give af, så man kan ikke på samme måde, som når man er på deltid, springe til og dække for eksempel sygdom. På den anden side er det vigtigt, at de jordemødre, der ønsker det, kan være ansat på fuld tid. Det stemmer jo også overens med Region Nordjyllands livsfasepolitik. Det skal ikke bare være sådan, at man som deltidsansat må tage ekstra vagter for at komme op på fuld tid, siger Ditte Østenkær.

Cirka 20 jordemødre på det nordjyske fødested har benyttet sig af muligheden for at komme op i tid svarende til hver fjerde jordemoder.

- Aktuelt er det min fornemmelse, at alle jordemødre er på den ansættelsesbrøk, de ønsker, vurderer vicechefjordemoderen.

Deltidsansatte kan komme op i tid
Hvis en jordemoder er ansat på deltid og ønsker at komme op i tid, så kan ’Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timeantal’ være god at kende.

  • Aftalen forpligter arbejdsgiveren til at tilbyde permanente ledige timer til allerede ansatte medarbejdere, som er på deltid.
  • Aftalen gælder for deltidsansatte i regionen, herunder tidsbegrænset ansatte, såfremt ansættelsesforholdet er over en måned.
  • Den deltidsansatte skal opfylde sagligt begrundede krav til kvalifikationer og fleksibilitet vedrørende arbejdstid, sted og opgaver, som er knyttet til de ledige timer. Hvis flere søger om de ledige timer, er det tjenestestedet, der afgør, hvem de ledige timer skal tilfalde.

Læs mere om ’Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timeantal’ på www.jordemoderforeningen.dk.

Byt af vagter
Spørgeskemaundersøgelsen* viser, at der er mulighed for at bytte planlagte vagter på de 16 fødesteder, der indgår i undersøgelsen. På de fleste arbejdssteder (65 procent) finder jordemødrene selv ud af bytteriet og ledelsen skal ikke godkende det. På 41 procent af arbejdspladserne skal vagtbytte godkendes af ledelsen. På ca. hvert tiende sted er der faste retningslinjer for, hvordan der kan byttes vagter.

Ditte Østenkær er tillidsrepræsentant for ca. 90 kolleger på Aalborg Sygehus. Jordemødrene er inddelt i grupper, der spiller en rolle i planlægningen af arbejdsstedets vagtskema, men ikke altid nok, mener de.

Katrine C. B. Kildedal er vicechefjordemoder og skemaplanlægger. Hun arbejder for at balancere de individuelle hensyn i grupperne med hensynet til et sammenhængende og holdbart skema