Vold mod kvinder kan opgøres ud fra registre og gennem interview med grupper af kvinder. En måde at opgøre voldsforekomsten på er ved at søge i politiets register over kvinder, der har anmeldt fysisk vold eller trusler om vold. Her ligger tallet på omkring 5.000 om året. Vold som anledning til at søge hjælp i sundhedsvæsnet registreres også. Hvis man søger på diverse sundhedskoder, finder man, at ca. 5.000 kvinder årligt har kontakt med sundhedsvæsnet efter, at de har været udsat for vold.
En anden måde at opgøre forekomsten af partnervold på er ved at spørge et udsnit af befolkningen for eksempel ved telefoninterview eller ved spørgeskemaundersøgelse. På denne måde fandt man i 2005, at 28.000 kvinder årligt udsættes for partnervold.
Med disse opgørelser får vi konkrete tal på antallet af kvinder, der på den ene eller den anden måde har givet sig til kende med deres oplevelser. Tallene skønnes dog at være større, idet mange voldsepisoder ikke anmeldes eller giver anledning til at søge sygehus eller læge. Den måde, man spørger på i en interviewundersøgelse, og gruppen, man vælger at spørge, vil også have indflydelse på det endelige resultat.
De metodemæssige udfordringer var nogle af de overvejelser, som Anne-Mette Schroll, jordemoder og ph.d.-studerende, stod overfor, da hun skulle estimere forekomsten af vold.
– Mange studier viser nok kun toppen af isbjerget. Vi kan aldrig finde den ‘sande’ forekomst, blandt andet fordi vi aldrig vil kunne finde en endegyldig definition af vold, siger Anne- Mette Schroll. Hun valgte at basere et studie på data fra Ve-projektet, der består af to spørgeskemaer – i graviditetens 37. uge og inden for to uger efter fødslen, samt af registreringer fra fødslen. Det første skema gav mulighed for at afdække kvindernes personlige voldsoplevelser samt angst for fødslen. Det andet skema spurgte ligeledes til angst for fødslen og desuden til kvindens oplevelse af den.
I alt 2.638 kvinder indgik i undersøgelsen, hvor de blev spurgt, om de havde været udsat for fysisk eller seksuel vold – eller trusler herom – i deres levetid.
– Mit studie adskiller sig ved, at jeg ser på vold i et livstidsperspektiv og ved at jeg ikke kun ser på vold i nære relationer – typisk begået af en partner. Med data fra Ve-projektet fik jeg mulighed for at adskille mig fra betragtningsvinklen om vold i nære relationer og se bredere på, hvordan vold kan influere på graviditet og fødsel, siger hun.
Verden “mangler” kvinder
Den danske forskers indgangsvinkel falder i tråd med FN’s måde at anskue vold mod kvinder. FN definerer vold mod kvinder som “… enhver kønsrelateret voldshandling, der resulterer i eller kan antages at medføre fysisk, seksuel eller psykisk skade for kvinder, inklusiv trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten det sker offentligt eller privat”. Verdensorganisationen uddyber deklarationen med, at vold mod kvinder også skal forstås som eksempelvis de seksuelle overgreb som piger udsættes for i barndommen. Således starter vold mod kvinder faktisk allerede i fostertilværelsen, idet man antager, at der på verdensplan “mangler” mellem 60 til 100 millioner kvinder på baggrund af kønsselekterede aborter.
Når Anne-Mette Schroll vælger at anskue vold i et bredt perspektiv, så hænger det sammen med den kompleksitet, som voldsoplevelser og konsekvenser heraf, udgør.
– Undersøgelser viser en klar sammenhæng således, at kvinder, der har været udsat for overgreb i barndommen, i langt højere grad end kvinder uden sådanne erfaringer risikerer at blive udsat for vold som voksne. Og det er dette sammensatte billede, der generelt er udgangspunktet for mit arbejde: At vi som klinikere kan stå over for kvinder, der lever i et voldeligt parforhold, men at disse kvinder måske også bærer traumatiske oplevelser med sig fra barndommen. Oplevelser, der også kan få betydning for deres reproduktive sundhed, og hvor det kan være svært at afgøre, om konsekvensen skyldes den ene eller den anden tidsmæssige begivenhed, forklarer Anne-Mette Schroll.
Screening og uddannelse
Undersøgelsen, der blev gennemført på baggrund af Ve-projektets data indsamlet i 2004 og 2005, viste, at hver tredje kvinde angav at have oplevet vold, trusler om vold eller seksuel vold. 16,1 procent angav at have oplevet vold i middelsvær grad, mens 9,9 procent havde oplevelser med grov vold. 9,2 procent angav at have oplevet seksuel vold. Der var i nogen grad sammenfald mellem de tre grupper.
Anne-Mette Schroll blev selv overrasket over, hvor mange af de adspurgte kvinder, der angav, at de havde været udsat for vold eller trusler om vold, men understreger, at det ikke betyder, at et lige så stort antal gravide har brug for særlig støtte under graviditeten, eller at de alle er i risiko for komplikationer. Omvendt er det vigtigt at nå de kvinder, der har brug for hjælp og her kan målrettet uddannelse af jordemødre og screening af alle gravide være vejen frem.
– Det, at vi åbner op for at screene, baner vejen for, at kvinderne kan fortælle om deres oplevelser og bliver bevidste om mulige konsekvenser for graviditet og fødsel og at vi som jordemødre får øget fokus derpå. Vi skal dog ikke ukritisk implementere et screeningsprogram – blandt andet er uddannelse af personalet vigtigt i den sammenhæng. Det er vigtigt, at vi spørger kvinderne, om en voldsoplevelse fylder i deres liv, og at vi ved, at de ofte har masser af ressourcer. Man altid skal lytte til de gravides egen opfattelse og ikke lade egen forforståelse stå i vejen. Vi skal kort sagt passe på ikke at stigmatisere kvinder, der har været udsat for vold, siger Anne-Mette Schroll.
Undersøgelsen viste videre, at kvinder, der havde oplevet, vold var yngre, deres graviditet var oftere ikke planlagt, de levede oftere uden en partner og havde oftere afbrudt en uddannelse, eller var aldrig begyndt på en. De havde desuden et større forbrug af tobak, alkohol og medicin. Hvad angår fødslen, så kom de tidligere ind på fødeafdelingen ved fødslens start, mens der ikke var forskel mellem grupperne, hvad angår forløsningsmåde og Apgar score.
Undersøgelsen viste desuden, at 8,7 procent af alle adspurgte var alvorligt angste for fødslen i graviditeten, 8,9 procent angav, at de var angste under fødslen og 12,3 procent oplevede alvorlig fødselsangst, når de så tilbage på den i ugerne efter. Undersøgelsen viste ikke nogen sammenhæng mellem grupperne af kvinder, der havde oplevet vold og deres angst før og under fødslen sammenlignet med gruppen af kvinder, der ikke angav at have oplevet vold. Dog så man en højere forekomst af alvorlig fødselsangst – målt efter fødslen – hos kvinder, der havde været udsat for seksuel vold.
Kilde: Physical and sexual lifetime violence: prevalence and influence on fear of childbirth before, during and after delivery. Anne-Mette Schroll, Ann Tabor og Hanne Kjærgaard. Journal of Psychosomatic Obstetric and Gynecology, March 2011; 32(1): 19-26.