Opgør med gamle vaner

Gamle vaner og kvindernes forventninger er med til at liberalisere adgangen til invasive prøver. Men kun i en overgangsperiode siger overlæge.

Med de nye retningslinjer falder retten til fostervandsprøve væk for alle, der er over 35 år, når de bliver gravide. Udgangspunktet er fremover, at alle får tilbudt en risikovurdering på baggrund af en blodprøve og en nakkefoldscanning.

Men for nogen er en statistisk beregning på risiko ikke nok, de vil have fuld sikkerhed for resultatet - altså en fostervands- eller en moderkagebiopsi.

- Vi starter altid med at fortælle om risikovurderingen, men hvis en kvinde, efter grundig information om abortrisikoen ved invasive prøver, fastholder et ønske om fostervandsprøve eller moderkagebiopsi, så får hun det. Det betyder ikke, at der er frit valg på alle hylder, men at vi tager hensyn til de kvinder, der af forskellige grunde ønsker en invasiv prøve, siger Rikke Nue Møller.

- Ja, der er nogen, der kan snakke sig til yderligere undersøgelser, og vi befinder os i en overgangsperiode mellem to sæt retningslinjer, så der skal være plads til undtagelser, siger Karin Sundberg, der er overlæge på Rigshospitalets ultralydafdeling.

Foryngelse
Det er primært kvinder over 35 år, der efterspørger en moderkage- eller fostervandsprøve. Informationen til gravide over 40 år er også lagt til rette efter, at denne aldersgruppe har en reel forøget risiko for at vente et barn med Down syndrom.

- Alle er velkomne til at få en risikovurdering, men det er vigtigt at gøre de lidt ældre gravide opmærksomme på, at der er stor mulighed for, at vi derefter tilbyder en invasiv prøve. Men målet for en kvinde på 42 år kan også være at "blive gjort yngre". Hvis hun får en risikovurdering svarende til, at hun er for eksempel 38 år, så er hun måske tilfreds og vil ikke løbe risikoen for spontan abort efter en invasiv prøve, fortæller Rikke Nue Møller.

I andre tilfælde er det de praktiserende læger, der ikke er opdateret på de nye muligheder og pr. automatik råder en kvinde over 35 til en invasiv prøve.

- Men kvinderne er generelt bange for abortrisikoen ved de invasive prøver, og vi oplever jævnligt, at der kommer gravide til os, der bliver meget glade, når de får at vide, at der er andre muligheder i form af en risikoberegning, siger Rikke Nue Møller.



Hvor får de gravide deres information om nakkefoldscanningen fra?

  • * 67 % har hørt om informationsmøderne
  • 5 % har deltaget i et informationsmøde
  • 6 % har været til en personlig samtale
  • 77 % føler sig velinformeret om undersøgelsen
  • 38 % kunne godt tænke sig en personlig samtale før undersøgelsen
  • 58 % kunne godt tænke sig mulighed for at stille spørgsmål pr. e-mail

* Tallene stammer fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 150 gravide på Rigshospitalet om deres viden om nakkefoldscanningen. Svarene er afgivet i venteværelset inden undersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført af overlæge Karin Sundberg i 2004

Fakta

- Rigshospitalet foretager ca. 500 nakkefoldscanninger kombineret med doubletest om måneden. Heraf får ca. 4 procent efterfølgende foretaget en invasiv test.
- En del af prøverne foretages på kvinder uden for Rigshospitalets optageområde.