Opdelingen i en ren professionsforening og i en fagforening er blevet en hindring for forbedring af løn- og arbejdsforhold for de svenske jordemødre. Det mener hovedbestyrelsen i Barnmorskaförbundet, der er professionsfaglig organisation svarende til et videnskabeligt selskab. Forhandlingerne om løn- og arbejdsforhold og varetagelse af jordemødres rettigheder på arbejdspladsen står Vårdförbundet for. De svenske jordemødre har dermed to organisationer, de skal forholde sig til og være medlem af.
Barnmorskaförbundets kongres besluttede allerede i 2015, at man skulle undersøge mulighederne for at udvide forbundet til også at varetage jordemødres løn- og arbejdsforhold. En netop afholdt kongres besluttede enstemmigt at fortsætte undersøgelserne, og at man på en ekstraordinær kongres i 2018 skal træffe endelig beslutning om at kombinere den professionsfaglige forening med fagforeningen.
– Barnmorskaförbundet har stået for professions- og kompetenceudvikling siden 1886 (hvor forbundet blev dannet, red.) og står for udviklingen inden for seksuel- og reproduktiv sundhed. Nu går vi videre og tager ansvar for også at udvikle arbejdsvilkår og lønforhold for vores medlemmer, siger Mia Ahlberg, der er formand for Barnmorskaförbundet.
Beslutningen om at hjemtage forhandlingskompetencen falder i mindre god jord i Vårdförbundet, der ud over jordemødre er den forhandlingsberettigede organisation for sygeplejersker, bioanalytikere og radiografer. Her er man opmærksom på den kritik, der har lydt fra jordemødre i mange dele af Sverige over dårlige arbejdsforhold for jordemødre og en svangreomsorg i krise, men formand for Vårdförbundet, Sineva Ribero, holder fast i, at man vil blive ved med at arbejde for jordemødrenes sag.
– Jeg tror ikke, at det vil gavne jordemødre at trække sig ud af Vårdförbundet. Sammen er vi stærke, men vi kan selvfølgelig også forbedre os, siger hun til Vårdfokus*.
Vårdförbundet er blevet kritiseret for at have for lidt opmærksomhed på gruppen af jordemødre, der tæller 5.400 medlemmer mod ca. 100.000 sygeplejersker.
Eva Nordlund, der startede jordemoderoprøret ‘Nu är det nog’, ser en styrke i at jordemødrene går solo og forhandler egne vilkår.
– Vi samarbejder med Vårdförbundet, men er vældig små i forbundet. Jeg tror, at vi kan komme længere, hvis vi ikke behøver tage hensyn til 100.000 sygeplejersker og kan fremhæve jordemoderprofessionen og jordemødres kompetencer, siger hun til Vårdfokus**.
Åsa Mörner er en af Vårdförbundets knap 200 tillidsrepræsentanter på arbejdspladser for jordemødre. Hun er bange for, at en selvstændig fagforening for jordemødre kan skade hendes arbejdsvilkår og mener, at utilfredsheden med arbejdsvilkår og arbejdsmiljø bør rettes mod politikere og arbejdsgivere i stedet for mod Vårdförbundet.
– Frustrationen burde hellere føre til at gøre sig mere gældende i Vårdförbundet, siger hun til Vårdfokus. jordemødrene går solo og forhandler egne vilkår. – Vi samarbejder med Vårdförbundet, men er vældig små i forbundet. Jeg tror, at vi kan komme længere, hvis vi ikke behøver tage hensyn til 100.000 sygeplejersker og kan fremhæve jordemoderprofessionen og jordemødres kompetencer, siger hun til Vårdfokus**. Åsa Mörner er en af Vårdförbundets knap 200 tillidsrepræsentanter på arbejdspladser for jordemødre. Hun er bange for, at en selvstændig fagforening for jordemødre kan skade hendes arbejdsvilkår og mener, at utilfredsheden med arbejdsvilkår og arbejdsmiljø bør rettes mod politikere og arbejdsgivere i stedet for mod Vårdförbundet. – Frustrationen burde hellere føre til at gøre sig mere gældende i Vårdförbundet, siger hun til Vårdfokus.
* ‘Vi fortsätter kämpa för barnmorskorna’. www.vardfokus.se/webnyheter
** ‘Delade åsikter om eget barnmoskafack’. www.vardfokus.se/webnyheter