Langt de fleste oplæg på Nordisk Jordmorforbunds kongres tog udgangspunkt i forskningsaktiviteter, men i et par af kategorierne var målet, at jordemødre fik mulighed for at formidle faglige erfaringer og færdigheder uden krav om videnskabelig dokumentation. En af disse kategorier var Practice environment som 17 jordemødre havde valgt at tilmelde deres oplæg under.
Erfaringer fra Kendt jordemoderordning
Sanne Heckscher, jordemoder ved Hillerød Sygehus, fortalte om erfaringerne fra en Kendt Jordemoderordning, der fungerede på det nordsjællandske fødested frem til foråret 2010. På trods af at ordningen lukkede af sparehensyn, klør Sanne Hecksher sammen med sygehusets udviklingsafdeling på med opgørelse af date fra en spørgeskemaundersøgelse blandt ordningens brugere. Undersøgelsen viser, at langt de fleste ville vælge kendt jordemoder ved en kommende graviditet. Den visere videre, at sammenlignet med gravide i det konventionelle system havde kvinderne i ordningen mindre brug for vestimulation, de kommer senere in i fødselsforløbet og føder hurtigere. Der ses ikke forskel på sectiofrekvens, igangsættelse og blødning efter fødslen.
– Vi ser også en tendens til mindre behov for smertelindring, fortalte Sanne Heckscher, der tolkede de kortere fødselsforløb og den mindre brug af vestimulation som et resultat af, at kvinderne i ordningen føler sig mere trygge.
Intervision
Ingen over og ingen under. Intervision er en form for kollegial hjælpesamtale, hvor deltagerne er ”lige” og gennem aktiv lytning, samtale og spørgsmål hjælper hinanden på vej til ny forståelse og erkendelse. Kirsten Østergaard, der er uddannelsesansvarlig jordemoder i Svendborg, fortalte om sine erfaringer fra brugen af intervision som metode. Intervision er et tilbud til alle jordemødre på det fynske fødested og ca. 12 jordemødre deltager hver sjette uge i intervisionsforløb af to og en halv times varighed.
– Intervision er mindre indviklet end supervision. Det er en kollegial og ikke hierarkisk model, der foregår mellem kolleger, der ved lige meget, forklarer Kirsten Østergaard. Rent praktisk fungerer det sådan, at en person i gruppen, bliver bedt om at fortælle om en oplevelse der ligger hendes på sinde. Hvem, der på denne måde skal være hovedperson bliver besluttet ud fra en VAS-score, mens det i sidste ende er Kirsten Østergaard, der leder intervisionen, der beslutter, hvilken del af personens historie, der skal fokuseres på. En del af processen er, at deltagerne stiller spørgsmål til hovedpersonen.
– Vi forsøger at stille både anerkendende og udfordrende spørgsmål og det kan være svært. Vi skal undgå at stille spørgsmål, der kun bekræfter personen i, at det er svært, siger Kirsten Østergaard, der undervejs sætter ord og begreber på problematikken. ’Kapitulation’ er et eksempel på et begreb, der har været i spil. Hvordan reagerer kollegerne, hvis jeg siger fra til at tage en ekstra vagt? Hvad betyder det for omgivelser, hvis jeg fortæller at jeg ikke magter en vagt mere?
– Intervision er ikke mere indviklet end, at det dybest set handler om at give hinanden taletid, som vi gjorde det i 70’ernes kvinde basisgrupper, siger Kirsten Østergaard, der opfordrer sine kolleger til at bruge metoden spontant.
– Bed en kollega om at interviewe dig i fem minutter efter en vagt. Det er befriende at blive hørt, siger Kirsten Østergaard.
