Evidensbasering og kvalitetsudvikling i jordemoderfaglig praksis kom i fokus den 9. november 2017 på kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab på Syddansk Universitet i Odense. Fundamentet i kandidatuddannelsen er koblingen mellem vidensudvikling og virkelighedens jordemoderfaglige praksis. De studerende sendes derfor “ud i marken” i et projektsamarbejde med en ekstern partner eksempelvis fra et fødested, en organisation eller en kommune. Projekterne bliver afsluttet med en netværksdag, hvor partnere og andre eksterne interessenter bliver inviteret.
I år fremlagde fem grupper af kandidatstuderende på tredje semester resultatet af deres arbejde som appetitvækkere på, hvad et sådant samarbejde kan resultere i. Og det var ikke så lidt. De nye kandidatstuderende på første semester fik samtidig mulighed for at danne partnerskaber i forhold til fremtidige projekter eller andet spændende samarbejde med relevans for jordemoderfaget.
Med CTG i vand
Flere grupper havde via projektet undersøgt evidensen bag nuværende procedurer. Mie Mortensen og Helle Jager indgik et samarbejde med Herlev Hospital, som i 2016 indkøbte trådløse og vandtætte CTG-apparater til fødestedet. Det fik dem til at overveje, hvorvidt den nye teknologi kan muliggøre vandfødsler for grupper af fødende med behov for kontinuerlig CTG-overvågning. De to studerende valgte at gennemgå litteraturen omkring at opholde sig i vand under vearbejdet og under selve fødslen, når den fødende tidligere har fået kejsersnit. Målet var at danne grundlag for retningslinjer for brug af apparaterne, herunder ved vandfødsler efter tidligere kejsersnit.
Litteraturen er sparsom, og der findes ikke evidens for hverken at fraråde eller anbefale vandfødsel efter tidligere kejsersnit. Den nye teknologi bør derfor afprøves, dokumenteres og kvalitetssikres under de så vidt muligt optimale rammer for sikkerhed, stram visitation og med mere individualiserede anbefalinger. Oplægget gav anledning til debat blandt de ca. 50 fremmødte tilhørere, for hvad siger evidensen egentlig? Hvis vi ved, at epiduralblokade slører symptomerne på uterus-ruptur, og at vand mindsker behovet for en epidural. Og hvis vi ved, at S-drop øger risikoen for ruptur, og at forskning tyder på, at vand mindsker risikoen for, at veer kræver stimulation, hvorfor så fraråde vandfødsel efter tidligere sectio? Mie Mortensen og Helle Jager pegede på, at der også kan være nogle praktiske problematikker forbundet med den akutte behandling eller overflytning til sectio, når en fødende befinder sig i vandet. De skal nu i et tværfagligt samarbejde med obstetrikere på fødeafdelingen på Herlev Hospital udfærdige en udvidelse af den eksisterende vejledning for vaginal fødsel efter tidligere kejsersnit, som også vil indeholde en detaljeret plan for visitation til fødsel i vand.
Få faget ind i ørene
Et andet interessant projekt var opstået i et partnerskab mellem Jordemoderforeningen og Henriette Lærke Munk-Hansen, Jannie Skovlund Rasmussen og Anne Sofie Bang Hansen. De fik idéen til og har undersøgt podcasting som metode til opdatering af evidensbaseret jordemoderfaglig viden. Podcasting er tænkt som et ‘lytterør’ for jordemødre, et supplement til tidsskriftet i et let tilgængeligt format, som kan høres på farten. Gruppen af kandidatstuderende jordemødre har derfor udarbejdet en prototype; et podcast med emnet håndgreb ved forløsning af caput og en undersøgelse af grundlaget for DSOG’s anbefalinger til forebyggelse af sphincterruptur. På netværksdagen fik de fremmødte lov at lytte til podcastet, som ikke bare gennemgik evidensen, men også inddrog et kort interview med jordemoderforsker Eva Rydahl om emnet. I podcastet problematiserer hun, at man ekstremt hurtigt har indført anvendelsen af håndgreb på danske fødegange uden at have egentlig evidens herfor. Der synes ikke tvivl om, at fokus på området har nedbragt antallet af store bristninger, men noget tyder på, at effekten tog fart allerede, da man talte om, at nye håndgreb skulle implementeres. Spørgsmålet er, om det er fokus på at nedbringe frekvensen og ikke håndgrebene i sig selv, der har en effekt. Det ved vi endnu ikke. Men selvom evidensen mangler, bør man så afskaffe håndgrebet, når nu frekvensen rent faktisk er dalet på fødeafdelingerne, blev der spurgt fra salen. Ifølge de tre kandidatstuderende bag podcastet, så er ønsket med formatet netop at inspirere til mere diskussion af faglig praksis fremfor at fremsige sandheder. De studerende har planer om at producere flere podcasts, når de er færdige med uddannelsen.
Udover de allerede omtalte projekter var der oplæg fra Hanne Willer, som i samarbejde med fødeafdelingen på Holbæk Sygehus har undersøgt eksisterende viden om hindeløsning og bryststimulation som mulige metoder til at nedsætte risikoen for igangsættelse. Sofie Mørk og Julie Bagge havde på baggrund af et samarbejde med Odense Universitets Hospital problematiseret evidensen for de anvendte anbefalinger for igangsættelse af gravide med PROM. En grundig vurdering af litteraturen mundede ud i de studerendes opfordring til, at de nuværende anbefalinger bør opdateres og tilrettes med nyeste viden. Maria Kirkeby havde set på monitorering af fosteraktivitet og en mulig optimering af vejledningen af de gravide i samarbejde med Hospitalsenheden Vest i Herning.
Stina Kruse Skov er næstformand i Jordemoderforeningen og er netop startet på den jordemodervidenskabelige kandidatuddannelse på SDU.