Jordemødre står til rådighed døgnet rundt, året rundt. Det er et uomgængeligt vilkår, for fødsler kan ikke planlægges, og de nyfødte kommer til verden på alle tider af døgnet. Men arbejdet sætter sine tydelige spor hos de mange jordemødre, som har nattevagter – oftest flere i træk.
Det viser en ny undersøgelse blandt 1.061 af Jordemoderforeningens medlemmer, som har nattevagter tilknyttet deres funktion. Hele 68 procent af jordemødrene har på et tidspunkt overvejet at forlade arbejdet på sygehusene – mere end halvdelen af dem på grund af belastningen ved nattevagterne.
– Det er alt, alt for mange, der går med de overvejelser. Heldigvis er der ikke så mange, der har taget konsekvensen endnu og sagt op, men undersøgelsen er et tydeligt signal om, at der er noget galt med arbejdsvilkårene på sygehusene, siger formand for Jordemoderforeningen Lis Munk og tilføjer:
– Som jordemødre er vi naturligvis der, hvor de fødende er. Uanset om det er nat eller dag. Det er en central del af jobbet. Udfordringen er, at natarbejde er meget belastende at have uge efter uge, år efter år i et akut fag, hvor intensiteten for den enkelte om natten er den samme som i dagtimerne.
Når dagvagter og nattevagter ligner hinanden i arbejdsintensitet, så bliver der sjældent mulighed for at tage de anbefalede hensyn til at kunne hvile i pauser om natten. Det slider i længden på kroppen og giver sig også til udslag i fysiske symptomer i dagene efter en nattevagt. Tre ud af fire jordemødre lider i høj grad eller i meget høj grad af træthed i dagene efter en nattevagt. Cirka hver anden lider i dagene efter en nattevagt i meget høj grad eller i høj grad af humørforandringer, søvnbesvær, følelsen af jetlag og almen utilpashed. Cirka fire ud af ti lider i høj grad eller i meget høj grad af hovedpine og påvirket privatliv. Hver tredje lider af mave-tarm besvær, og godt hver femte svarer, at de i høj grad eller i meget høj grad isolerer sig i dagene efter en nattevagt.
| Mange jordemødre overvejer at forlade sygehuset |
|---|
| 68 % af jordemødre med nattevagt tilknyttet deres funktion har på et tidspunkt overvejet at forlade deres arbejde på hospitalet. Hos 55 % procent af de jordemødre, der har overvejet at forlade sygehuset, skyldes det belastningen ved nattevagterne |
| Sådan beregner vi |
|---|
| 920 jordemødre har svaret på, om de har overvejet at forlade sygehuset. Det har knap 68 % (623 jordemødre) svaret ja til. Af dem har 588 jordemødre svaret på, om det skyldes arbejdsbelastningen ved nattevagterne. Det har knap 55 % (321 jordemødre) svaret ja til. |
| Undersøgelsen |
|---|
| Jordemoderforeningen gennemførte fra den 26. september til den 7. oktober 2020 en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 2.248 autoriserede medlemmer om deres oplevelser af natarbejde. 1.061 medlemmer, som har nattevagt tilknyttet deres funktion, besvarede spørgeskemaet og indgår i undersøgelsen. Jordemødrene angiver i gennemsnit at have mellem en og to nattevagter om ugen. Dertil kommer, at de i gennemsnit har en til to aftenvagter om ugen. |
– Det er alvorlige resultater, der taler sit eget tydelige, negative sprog. Det dokumenterer tydeligt, at en nattevagt ikke kun varer en nat, men kan mærkes flere dage efter. Jeg synes, at det er dybt alvorligt, at jordemødre får fysiske og psykiske helbredsproblemer af at gå på arbejde, siger Lis Munk.
Nattevagter ligner dagvagter
Selv om det at arbejde om natten er en uomgængelig del af jobbet, så er det fysisk belastende og giver så alvorlige helbredsproblemer og gener, at hele 56 procent af jordemødrene har oplevet, at den seneste nattevagt, som de havde, var fysisk meget eller særdeles belastende. Og 44 procent svarer, at det er belastende eller meget belastende at skulle have nattevagter.
– Det synes jeg, er et meget højt tal, som viser udfordringerne. Jordemødre skal være vågne hele natten og i mange timer med høj arbejdsintensitet, da der ikke er den store forskel på dagvagter og nattevagter. Jordemødre skal så at sige være skarpe, uanset om klokken er 15.30 eller 03.30, siger Lis Munk.
Hun mener, at det er på tide at stoppe op og spørge, hvad der skal til for at sikre et arbejdsliv, som jordemødre kan holde til, når nu natarbejde er et uomgængeligt vilkår, og intensiteten er meget høj dag som nat.
– Som jordemødre ønsker vi at være på arbejdsmarkedet, fordi vi brænder for vores fag, men det kræver et arbejdsliv, der gør det muligt. Ellers er alternativet desværre, at alt for mange jordemødre på sygehusene går ned i tid eller forlader sygehusverdenen. Så vil der i fremtiden for alvor mangle hænder til at tage imod de nyfødte, siger Lis Munk.
Ønsker til regionerne
Det er længe siden, at jordemødres oplevelse af, hvordan nattevagter belaster dem og deres helbred, har været belyst. Men nu peger Lis Munk, med medlemsundersøgelsen i hånden, på, at der skal mere fokus på at skabe bedre rammer og vilkår for jordemødrene i dagligdagen:
– Når Danske Regioners ambition er at få flere på fuld tid, så kræver det, at vi har arbejdsvilkår, som gør, at jordemødre kan holde til at være på fuld tid eller i det hele taget være i faget på sygehusene. I dag er virkeligheden den, at jordemødre ofte går ned i tid for at kompensere for et hårdt og presset arbejdsliv med krævende nattevagter. De betaler så at sige selv for de krævende nattevagters slid, siger Lis Munk.
Med så alvorlige resultater, som undersøgelsen når frem til, er tiden ikke til snak, men derimod til handling. Derfor vil spørgsmålet om arbejdsvilkårene ved natarbejde også blive taget op over for regionerne.
– Regionerne skal anerkende, at natarbejde er krævende og presser jordemødrene på deres fysiske og psykiske helbred. Hvis de vil have jordemødre, der kan arbejde på fuld tid og være i mange år på sygehusene, så skal de organisere tingene på en ny måde. Det vil jeg tage op med regionerne, siger Lis Munk.
Hun har et konkret forslag til, hvordan arbejdsvilkårene kan blive forbedret.
– En af vejene at gå kunne være, at hver arbejdstime fra kl. 23 til 07 tæller mere i normregnskabet, altså at man fra en start planlægger med færre timer i den samlede norm, når der er timer om natten. Det handler også om, at der skal være mulighed for at fordele vagtarbejdet langt mere, end det bliver gjort i dag, så natarbejdet og weekendarbejdet kommer på flere hænder. Det vil muligvis kræve flere ressourcer, men det er nødvendigt for at undgå nedslidning og for at få flere til at være på fuld tid, siger Lis Munk.
En anden måde at fortynde mængden af natarbejde gennem et arbejdsliv er at give jordemødrene mulighed for at fungere på flere områder, hvor der ikke er natarbejde i samme omfang og med samme tyngde som på fødegangen.
Hun har en klar opfordring til regionerne om at tage undersøgelsen alvorligt, da det ellers ikke bliver muligt at nå ambitionen om flere jordemødre på fuld tid.
– Hvis regionerne ikke tager denne meget valide undersøgelse med over 1.000 deltagende jordemødre med natarbejde alvorligt, så er jeg bekymret for, at flere vil søge væk fra sygehusene. Ikke fordi de egentlig ønsker det, men fordi de ikke kan holde til jobbet med mange nattevagter. Det vil presse sygehusene og de tilbageværende jordemødre endnu mere. Det er den onde spiral, vi skal have brudt, mens det stadig er muligt, siger Lis Munk.
Regionerne tager problemet alvorligt
I regionerne tager man problemet med rekruttering og fastholdelse af jordemødre alvorligt.
Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, som aftaler løn- og ansættelsesvilkår for de ansatte i regionerne, peger på, at regionerne er bevidste om, at der er ulemper og gener forbundet med at have vagter om natten.
– Det er påvist i mange undersøgelser, og regionerne arbejder derfor også på at mindske generne ved natarbejde. Det kan for eksempel ske ved, at antallet af nattevagter formindskes, og at medarbejderne får så langt interval som muligt mellem to nattevagter. Derudover tilbyder regionerne også helbredssamtaler for medarbejdere, der arbejder om natten, siger Anders Kühnau.
| 14% af jordemødrene svarer ja til, at de har mulighed for at tage en powernap 62% angiver, at de af og til har mulighed for en powernap. 24% angiver, at de ikke har mulighed for at tage en powernap. |
|---|
Det er en tilgang fra regionernes side, som vækker tilfredshed hos formand Lis Munk.
– Jeg er glad for, at regionerne har fokus på problemerne med nattevagter. Og jeg ser frem til, at vi sammen kan sikre et endnu bedre arbejdsmiljø med mere ansvar og afveksling i arbejdsopgaverne samt bedre tilrettelæggelse af arbejdstid og afspadsering. Det vil føre til mindre nedslidning, højere jobtilfredshed og dermed også større patienttilfredshed, siger Lis Munk.