ARTIKEL 1 Intervention over for gravide rygere i jordemødrenes svangreomsorg øger andelen af røgfrie kvinder i graviditeten.1,2 I et sundhedsfremmende perspektiv er det interessant, om interventionen gør, at disse kvinder forbliver røgfrie efter fødslen. Dette kan have betydning for deres børns risiko for gener relateret til passiv røg og for mødrenes egen risiko for tobaksrelaterede sygdomme på langt sigt.3,4 I denne artikel belyses, om en intensiv indsats over for gravide rygere har en langtidseffekt på antallet af ikke-rygere efter barnets fødsel.
Materiale og metode
Denne randomiserede interventionsundersøgelse blev gennemført i jordemodercentrene, tilknyttet Hvidovre Hospital (1996-1998). Undersøgelsen er detaljeret beskrevet andetsteds.1
Gravide blev efter information og samtykke fordelt på en interventionsgruppe og en kontrolgruppe. Gravide i kontrolgruppen (n=320) gik til jordemoder på ugedage, hvor jordemødre uden rygestopinstruktøruddannelse arbejdede. Disse kvinder fik den sædvanlige vejledning om rygning. Gravide i interventionsgruppen (n=327) gik til jordemoder på ugedage, hvor jordemødre med rygestopinstruktøruddannelse arbejdede. Disse kvinder fik en særlig intervention.
Resultater
Interventionsgruppen og kontrolgruppen var næsten identiske mht. baggrunds- og livsstilsfaktorer ved interventionens start (tabel 1). Tre måneder efter fødslen var 11,3% røgfrie i interventionsgruppen mod 5,9% i kontrolgruppen. Forskellen var signifikant (Fischers eksakte test, p=0,017). Seks måneder efter fødslen var 8,6% røgfrie i interventionsgruppen mod 5,6% i kontrolgruppen, forskellen var ikke signifikant. Et år efter fødslen var 7,3% røgfrie i interventionsgruppen mod 5,0% i kontrolgruppen, forskellen var ikke signifikant.
Diskussion og konklusion
Denne undersøgelse viste, at intervention over for gravide rygere forlængede deres røgfrie periode efter fødslen. Det er sundhedsfremmende for både mor og barn, at moderen er røgfri tre måneder efter fødslen. Børn af ikke-rygende mødre har mindre risiko for vuggedød, nedre luftvejssygdomme og astma end børn af rygende mødre.3 Endvidere ammer ikke-rygende kvinder længere end rygere.6
Professionel vejledning og nikotinsubstitution fordobler ophørsraten efter et år blandt ikke-gravide.7,8 For gravide rygere har professionel vejledning ikke vist effekt på ophørsraten efter et år.9,10 Forklaringen kan være, at gravides motivation for at stoppe med at ryge skyldes det ufødte barn.11 og at denne motivationsfaktor ændres efter fødslen.
For kvinder i Danmark er rygning fortsat den enkeltstående faktor, som er mest skadelig både i forhold til graviditet og til resten af livet i øvrigt.2,4 Samtidig er det en faktor, der kan forebygges. Udfordringen i jordemødrenes svangreomsorg er fortsat at arbejde for rygestop hos gravide rygere – både af hensyn til barnet og moderen. Der er behov for nye interventionsundersøgelser om rygning i graviditeten, for at vi fortsat kan vurdere og forbedre vores arbejde i et sundhedsfremmende perspektiv.
Intensiv indsats for rygestop
ARTIKEL 2 Kan en intensiv indsats over for rygning i graviditeten hjælpe kvinder på vej i deres rygeophørsproces?
Tidligere blev rygeophør betragtet som en lineær proces, hvor personen gik fra at være ryger til at være ex-ryger.1 I dag forstås rygeophør som en cirkulær proces, hvor rygere går gennem følgende stadier: førovervejelse, overvejelse, forberedelse, handling, fastholdelse og ophør/tilbagefald. 2 De fleste rygere gennemgår flere rygestop og tilbagefald før de forbliver røgfrie. På den baggrund er det interessant at belyse, om en intensiv indsats over for gravide rygere kan fremme denne rygeophørsproces. Denne artikel omhandler kun de kvinder, som angav at ryge i graviditetsuge 37. Følgende beskrives: Effekten af interventionen på andelen af gravide, som var kortvarige røgfrie, betydningen af jordemoderens vejledning og rygeophørsraten et år efter fødslen. Endelig beskrives graden af tilfredshed med vejledning og information om rygning.
Resultater
I interventionsgruppen (interventionen er beskrevet side 15) var 25% (n=69) kortvarigt røgfrie i graviditeten. I kontrolgruppen var det 14%. (n=42). Denne forskel er signifikant (?2-test, p < 0,01).
For de kortvarigt røgfrie i interventionsgruppen svarede 60% ja til, at jordemoderens vejledning havde betydning for, at de forsøgte at stoppe med at ryge. I kontrolgruppen svarede 5% ja. Denne forskel er signifikant (?2 -test, p < 0,01).
Af de kvinder som røg i graviditetsuge 37 var 2,9% (8 ud af 280) i interventionsgruppen røgfrie et år efter fødslen. I kontrolgruppen var 2,6% (8 ud af 304) røgfrie. Der er ikke statistisk forskel på de to grupper. I Tabel 2 ses gravides holdning til om jordemødre skal beskæftige sig med rygning.
Graden af tilfredshed med information og vejledning om rygning var større blandt de, der besvarede spørgsmålet. I interventionsgruppen var 90% meget tilfredse/tilfredse med informationen og vejledningen mod 75% i kontrolgruppen. Denne forskel er signifikant (?2 –test, p<0,001).
Diskussion og konklusion
Denne undersøgelse viste, at flere kvinder var kortvarigt røgfrie i interventionsgruppen. Det betød, at kvinderne aktivt gik fra et forberedelse/overvejelsesstadie til handlingsstadie i rygeophørsprocessen.2 Selv- om den røgfrie periode for nogle var kort, havde de dog et rygestop. De fleste rygere skal igennem 3-4 rygestop og lære af disse, inden de forbliver røgfrie.1
I interventionsgruppen havde jordemød- renes vejledning haft betydning for, at kvinderne forsøgte et rygestop. Dette tyder på, at jordemødres indsats i svangreomsorgen kan fremme rygeophørspro- cessen, når indsatsen er intensiv. For kvin- der, der var rygere i graviditetsuge 37, var ca. 3% røgfri 1 år efter fødslen både i interventionsgruppen og kontrolgruppen. Den intensive indsats stoppede efter graviditeten. Måske havde resultatet været bedre, hvis andre faggrupper havde taget over efter fødslen. Den store grad af tilfredshed med information og vejledning om rygning viste, at gravide rygere var positive over for en indsats mod rygning. Det er dog svært at vurdere, hvad ordet tilfreds reelt dækker over.3
Denne undersøgelse tyder på, at gravide, som ikke stopper med at ryge i graviditeten, alligevel kan hjælpes på vej i rygeophørsprocessen, når indsatsen i svangreomsorgen er intensiv. Det må overvejes, om andre faggrupper kan inddrages efter fødslen, så resultaterne forhåbentlig kan blive bedre på langt sigt. FaktaIntensiv indsats for rygestop
Interventionsgruppen Gravide fik ved første jordemoderkonsultation en kort motiverende samtale om rygestop. De, der var motiveret for et rygestop, blev tilbudt deltagelse i et rygestopkursus. Kurset bestod af 9 møder, alle ledet af to jordemødre. Dette gav mulighed for at diskutere aspekter ved graviditet og rygestop. Efter faste regler blev deltagerne tilbudt 2 mg nikotin tyggegummi og/eller 15 mg nikotin plaster (16 timers /dag) af mærket Nicorette® (5). Efter fødslen fik røgfrie kvinder udleveret babytøj påtrykt teksten ”Værn om mine lunger”. Deltagerne besvarede spørgeskemaer i graviditetsuge 12-18, graviditetsuge 37 og et år efter fødslen. Besvarelsesprocenterne var henholdsvis 90, 82 og 65. Kvinder, der ikke afleverede de sidste to skemaer, blev defineret som rygere i de statistiske analyser. Studiets effektmål var, at kvinden var røgfri fra barnets fødsel og indtil 3, 6 og 12 måneder efter.
