Motion gavner både den gravide og hendes barn

– og des hårdere, des bedre: Rapport fra Sundhedsstyrelsen skal få praktiserende læger og jordemødre til at anbefale ellers sunde, inaktive gravide at dyrke mindst en halv times moderat fysisk aktivitet om dagen – og gerne både styrke- og konditionstræning.

Det er efterhånden meget længe siden, at den faglige ekspertise rådede gravide til at spise for to og i øvrigt undgå fysisk anstrengelse. Nu kommer en rapport fra Sundhedsstyrelsen for første gang med en række mere fagligt funderede anbefalinger omkring fysisk aktivitet, som praktiserende læger og jordemødre med fordel kan videreformidle til de gravide. Hovedreglerne er, at allerede aktive kvinder – med nogle enkelte forbehold – bare skal klø på, mens maven vokser. Samt at ellers raske kvinder, der var inaktive før de blev gravide, som minimum bør få den halve times moderat fysisk aktivitet med god puls, der nu også er den generelle anbefaling til alle andre danskere.

– Der er sket en polarisering i spørgsmålet omkring motion. En del kvinder holder sig i rigtig god form, og har ingen planer om at lægge deres træning på hylden i forbindelse med en graviditet. Nogle af dem dyrker både kontaktsport og hård konditions- eller styrketræning. Men vi kan fra undersøgelser af gymnasieelever se, at der er en stor del, der er meget lidt fysisk aktive. Der er også kommet et større antal decideret fede gravide, og det er ikke mindst dem, vi skal nå med disse anbefalinger, forklarer Bente Klarlund Pedersen, der er overlæge og professor i intern medicin på Rigshospitalet. Hun er forfatter på rapporten ‘Graviditet og fysisk aktivitet’, der er et nyt kapitel i Sundhedsstyrelsens ‘Fysisk Aktivitet – forebyggelse og behandling’. Hun har desuden skrevet bogen ‘Graviditet og motion’, der er udkommet på Nyt Nordisk Forlag, og har de gravide som målgruppe.

Færre graviditetsgener og nemmere fødsler
Klarlund, der er formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, har i flere år forsket i motion og modtog for kort tid siden 25 mio. kr. til opbygning og drift af en grundforskningsenhed, Center for inflammation og metabolisme.

Der er en lang række dokumenterbare sundhedsmæssige gevinster ved jævnligt at få sved på panden også under graviditeten, viser rapporten. Den bygger på en minutiøs gennemgang af eksisterende dansk og international forskning på området – både randomiserede undersøgelser og observationsstudier.

Udover almindeligt velvære og eventuelt en mere behersket vægtøgning, viste forskellige undersøgelser, at aktive kvinder havde korterevarende fødselsforløb og fødte op til fem dage tidligere end inaktive gravide. Fysisk aktivitet før og især under graviditeten forebygger gestationel diabetes med 69 procent, mens fede kvinder, der påbegynder den anbefalede fysiske aktivitet, når de bliver gravide, reducerer risikoen for gestationel diabetes med helt op til 47 procent. Fysisk aktivitet under selve graviditeten forebygger præeklamsi med op til 41 procent. Her kan alene gang på trapper gøre en forskel; kvinder, der ellers er inaktive, kan eksempelvis nedsætte deres risiko for præeklampsi med 29 procent ved at tage trappen et par etager eller fire en gang om dagen.

Undersøgelserne viste videre, at kvinder, der allerede dyrkede motion, var mindre generede af bækken- og rygsmerter under graviditeten. Disse gener kunne desuden lindres med fx svømning, cykling eller vandgymnastik under graviditeten, viser andre undersøgelser.

– En artikel i Ugeskrift for Læger dokumenterede, at vi på landsplan mister 300.000 arbejdsdage om året på grund af bækkenløsning. Så både på det område og med hensyn til diabetes er der også en samfundsøkonomisk gevinst at hente, siger Bente Klarlund.

Kun få forbehold
Også for fostret sker der en positiv påvirkning; en stor træningsmængde tidligt i graviditeten fremskynder således placenta-tilvæksten og betyder, at barnets fødselsvægt forøges. Til gengæld har børn af mødre, der først øger deres træningsmængde senere i graviditeten, en lidt lavere fødselsvægt. I modsætning til børn af fx rygere er det imidlertid barnets fedtmasse, der reduceres – ikke dets knogle- og muskelmasse. For de kvinder, der fortsatte deres motion eller styrketræning under graviditeten, var der også færre tilfælde af grønt fostervand og påvirket hjertelyd hos barnet i forbindelse med fødslen.

De forsigtighedsprincipper, der tidligere har ligget – mere eller mindre bevidst – til grund for at anbefale gravide at trappe ned med den hårde aerobics eller muskelopbyggende styrketræning, er der ikke overbevisende belæg for, konstaterer rapporten. Selvom ældre studier har påvist en sammenhæng mellem fx hårdt fysisk arbejde i form af langvarigt stående arbejdsstillinger og tunge løft og så en forhøjet abortrisiko, er resultaterne ikke entydige. Styrketræning under graviditeten bør dog foregå i siddende stilling, lyder det helt konkrete råd. Hård kontaktsport eller sport med risiko for fald skal nok heller ikke dyrkes sent i graviditeten, vurderes det. Modsat er der ikke noget, der tyder på, at den gravide ikke skulle være i stand til at forbedre sin kondition i løbet af graviditeten. Hos kvinder, der allerede træner, har graviditeten faktisk i sig selv en konditionsfremmende effekt.

Gevinst ved alle slags aktivitet
Et enkelt dansk studie påviste dog, at der måske kan være en forhøjet risiko for meget tidlig abort – omkring implantationstidspunktet – hvis kvinden træner meget. Studiet er dog ikke blevet bekræftet af andre studier. En anbefaling om at beherske træningen vil derfor kun være relevant, hvis en kvinde har haft flere ufrivillige aborter, foreslår rapporten.

– Tidligere har begrebet ‘barselsgymnastik’ stort set kun betydet afslapnings- og smidighedsøvelser. I dag ved vi, at fysisk aktivitet faktisk gør en stor forskel for vores sundhed. Og som forskningen skrider frem, kan vi se, at der er langt flere positive effekter af motion, end vi tidligere har været opmærksomme på. Hidtil har vi fx fokuseret meget på forbedret kondition og muskelopbygning som de indlysende gevinster ved forskellige former for fysisk aktivitet. På det seneste har man også opdaget noget, vi kalder stofskiftekondition. Det vil sige, at man alene ved at spadsere eller bevæge sig uden en væsentlig øgning af pulsen, også kan opnå en klinisk relevant beskyttelse mod visse sygdomme. Stofskiftekondition giver sig bl.a. udslag i en positiv effekt på blodtryk, insulinresistens, som er en forløber for diabetes, samt på fedtindholdet i blodet, forklarer Bente Klarlund.

"Fysisk Aktivitet – forebyggelse og behandling" kan downloades vederlagsfrit fra www.sst.dk. Undervisningsmateriale fra håndbogen "Graviditet og motion" kan downloades fra www.inflammation-metabolism.dk.

- Alle gravide kvinder bør være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen - uanset hvor aktive de har været før graviditeten.

- Kvinder med disposition til gestationel diabetes eller præeklampsi bør være fysisk aktive ud over de generelle anbefalinger (mængde og intensitet).

- Ikke-vægtbærende fysisk aktivitet anbefales til kvinder med ryg- eller bækkensmerter og er en generel anbefaling til kvinder sidst i graviditeten.

- Kvinder, der har været meget fysisk aktive forud for graviditeten, kan fortsat være fysisk aktive under graviditeten på let reduceret niveau, hvad angår mængde og intensitet - så længe de i øvrigt har det godt.