Udenlandske prostituerede opsøger sjældent tilbud i sundhedsvæsenet. Grundlæggende, fordi de ikke ved, at de findes. Andre hindringer kan være, at de lever isoleret fra omverden, ikke kan transportere sig selv så langt, eller at de ikke må for deres bagmænd. Jette er jordemoder og ansat ved Center Mod Menneskehandel (CMM), der i samarbejde med gynækologisk-obstetrisk afdeling på Skejby Sygehus tilbyder sundhedstjek ude på klinikerne til de prostituerede.
– Min opgave er at møde op på massageklinikkerne og give kvinderne mulighed for at få foretaget både et generelt sundhedstjek og undersøgelse for seksuelt overførte sygdomme, forklarer Jette, der har valgt kun at stå frem med fornavn.
Hun havde ti års erfaring som jordemoder og ti år som sygeplejerske, inden hun blev ansat 20 timer om ugen i CMM’s projekt, og hun synes, at jordemoderfaget er en god baggrund for det nye arbejde.
– Vi er vant til at arbejde meget alene og selvstændigt og til at begå os på andre arenaer end sygehuse, fx ved hjemmefødsler. Vi er også vant til at se på og forholde os til både kvinders underliv og generelle helbredssituation og til at tackle praktiske opgaver og registrering.
Der er også andre kompetencer fra jordemoderfaget, der kommer hende til gavn i hendes nye arbejde.
– Når vi står foran en fødestue, ved vi i virkeligheden ikke, hvad der venter på den anden side af døren. Sådan er det også i arbejdet for CMM. Det er nogle helt andre døre, men det er stadigvæk kvinder, jeg skal have en dialog med og forsøge at hjælpe ud fra deres behov.
Frygt som første tanke
Selvom Jette har arbejdet i det mobile projekt i prostitutionsmiljøet i et halvt år nu, kan hun stadig huske, hvad hendes første tanker var om det at arbejdet med udenlandske prostituerede.
– Det tør du ikke! Vi har jo alle hørt om lyssky miljøer og bagmænd og kvindehandel. Men da jeg fik tænkt mig om, kunne jeg se, at projektet var en oplagt mulighed for at skabe bedre sundhed og livsvilkår for kvinderne. Det gik også hurtigt op for mig, at et konkret tilbud om sundhedsundersøgelser måske kunne give kvinderne mod til at tage imod de social-faglige tilbud, som CMM også tilbyder, fx socialrådgiver, psykolog og advokat. I praksis er det da også lykkedes i forhold til thailandske kvinder, og de har ellers altid været en svær gruppe at få fat i.
Learning by doing
For at lære den nye verden at kende, som hun skulle agere i, har Jette fået en grundig indføring i menneskehandel og prostitution. Hun har også kørt sammen med de social-faglige kolleger fra CMM den første måneds tid for at lære, hvordan man bedst etablerer kontakt med kvinderne. Ud over det har hun besøgt to behandlingssteder ProVest i Fredericia og Mødestedet i Købehavn.
– Det gav meget, men ellers har det været learning by doing. De første gange, jeg var ude selv, føltes lidt grænseoverskridende, men nu føler jeg fuldstændig tryg i arbejdet. Kvinderne tager overraskende åbent imod mig – også selvom jeg oftest kommer uanmeldt. Bagmændene har jeg aldrig mødt, men jeg er ikke bange for dem, fordi vores tilbud er med til at holde kvinderne sunde og raske, og det kan de vel ikke have noget imod. Men… selvfølgelig skal jeg da passe på mig selv, siger Jette.
Som regel foregår samtalerne med de prostituerede på engelsk, og Jette gør meget ud af at fortælle, at hun er sundhedsperson og ikke interesseret i skat og moms, eller om de er lovligt i landet. Hun understreger også, at kvinderne har lov at være fuldstændigt anonyme. Det er med til at gøre dem trygge.
– Min jobbeskrivelse er at yde omsorg og at skabe kontakt, men selvfølgelig skal jeg have antennerne ude, hvis jeg fornemmer, at noget er helt galt. Hvis de fx er bange, isolerede eller ikke tør tale, kan det være tegn på, at de er udsat for menneskehandel, og så skal vi handle på det, understreger hun.
Kører ud alene
I Midt- og Nordjylland findes der omkring 120 massageklinikker med 1- 4 udenlandske prostituerede i hver, og dem besøger på skift. De er fortrinsvis bemandet med thaipiger og afrikanske kvinder, men der er også mange brasilianere, spaniere og østeuropæere, især fra Letland og Rusland. Gennemsnitsalderen er midt i 30’erne og den ældste, Jette har mødt, var 59 år.
Inden hun kører ud, konsulterer hun en massageklinikliste fra CMM og også Ekstrabladets rubrikannoncer om massageklinikker.
– Klinikkerne skyder op og lukker på forskellige adresser hele tiden, så derfor er vi nødt til hele tiden at prøve følge med i, hvor der arbejder udenlandske kvinder i øjeblikket, forklarer hun. Mange gange kommer hun til en lukket dør. Nogle gange har kvinderne ikke lyst at tale med hende, men så giver hun dem skriftligt materiale om tilbuddet. Andre gange inviterer kvinderne hende indenfor.
– De bekymrer sig selvfølgelig om deres sundhed, for de er alvorligt bange for seksuelt overførte sygdomme. De fleste forklarer, at de kun dyrker sikker sex og altid bruger kondom. At dømme efter prøvesvarene passer det vist ikke altid, men jeg tror, at de er flove over at fortælle det, hvis de føler sig presset til usikker sex – enten for at tjene penge nok eller af deres bagmænd, fortæller Jette.
Brug for mesterlære
Selve sundhedstjekket foretager Jette ude på massageklinikken, og det består af en generel undersøgelse af kvinden, inklusive måling af blodtryk, puls, urin-undersøgelse ved stix, og er der mistanke om feber, laver hun også en temperaturmåling. Hun tager også blodprøver til undersøgelse for HIV, hepatitis og syfilis.
Hun foretager også gynækologisk undersøgelse og undersøger kvinden for tegn på underlivsbetændelse og andre infektioner. Her må hun klare sig med en pandelampe som lys og en seng i stedet for GU-leje, mens hun tager cyt-skrab og podning for clamydia og gonoré.
For at kunne tackle disse opgaver har Jette været i mesterlære hos lægerne på Skejby og lært at lave GU og på Klinisk Biokemisk Afdeling for at lære at tage blodprøver.
Også andre sygdomme
Det er barske miljøer, de udenlandske kvinderne bor og arbejder i. Faldefærdige huse ude på landet, hvor nogle af vinduerne mangler og er erstattede med brædder. Cykelkældre i byerne, der er omdannet til klinikker med dårlige toiletforhold og sparsom belysning, og kvindernes soveområder er tit små, beklumrede rum, hvor de sover tæt sammen.
Det giver også grobund for almindelige infektioner og allergier, og når hun støder på den slags symptomer, har hun mulighed for at trække på de andre sundhedspersoner i projektet og få råd om, hvordan hun skal vejlede kvinderne bedst eller hvilke undersøgelser, de skal have lavet.
– I det hele taget betyder projektbaglandet meget for mig som opsøgende person, understreger hun.
Ved mistanke om underlivsinfektioner eller andre alvorlige sygdomme henvises kvinden til Skejby Sygehus, hvor hun får tilbud om at blive ledsaget af Jette. På den måde bygger sundhedstilbuddet også bro til det etablerede sundhedssystem.
Jette rådgiver også kvinderne om sikker sex og prævention og om, hvordan de passer bedst på sig selv. En del af denne rådgivning finder sted, når hun kommer ud for at give svar på prøverne en til to uger efter undersøgelsen.
– Det er ofte her ved den anden kontakt, at kvinderne åbner op og fortæller lidt om deres baggrund. At de er her, fordi de er fattige og har brug for at tjene penge til deres børn og også ofte til søskende og forældre, eller fordi de skal betale en gæld af. Jeg bliver både rørt og berørt af det, de fortæller, men heldigvis har jeg mulighed for at få bearbejdet oplevelserne via sparring med kollegerne fra CMM og mit bagland på Skejby, fortæller Jette.
Er ved at være kendt
Projektet løber frem til 1. april 2011, og Jette er ikke i tvivl om, at det er til gavn for kvinderne.
– I dag oplever jeg jævnligt, at prostituerede har hørt om det mobile tilbud fra deres kolleger, når jeg banker på. Der bliver også flere telefonbeskeder fra kvinder, der gerne vil have besøg. Det tyder på, at vi har ramt ned i et reelt behov. Foreløbig løber projektet fem måneder mere, og jeg håber, at mobiltjenesten kan fortsætte i fremtiden i en eller anden form også fordi vi kan se, at sundhedstilbuddet ofte baner vejen for at kvinderne anvender de social-faglige tilbud, og dem har de også hårdt brug for.
Jordemoderen i denne artikel har valgt kun at stå frem med fornavn, pga. sit opsøgende arbejde i miljøet blandt udenlandske prostituerede. Navnet er redaktionen bekendt.
Fakta om projektet
Udenlandske prostituerede, som opholder sig i Danmark kan være ofre for menneskehandel.
Regeringens ”Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010” har til formål at give udenlandske prostituerede et sundhedstilbud og sikre dem adgang til socialfaglig hjælp. Som opfølgning på handlingsplanen har Center mod Menneskehandel (CMM) etableret et mobilt sundhedstilbud i Region Midt og Nordjylland. Projektet løber fra 1. maj 2010 til 31. marts 2011.