Med håbløsheden i hælene

Hvad sker der med én, hvis man hver dag går på arbejde med en fornemmelse af ikke at kunne gøre sit arbejde på forsvarlig vis? En stor del af landets jordemødre har det sådan, og 67 % af dem overvejer alvorligt at trække i nødbremsen og sige STOP. Heriblandt rigtig mange nyuddannede

- Det er et meget negativt billede, der tegnes her, og det kan ikke undgå at slå følelsesmæssigt ind hos den enkelte og at påvirke hele arbejdsmiljøet.

Psykolog og direktør for Center for Stress, Jeanett Bonnichsen, er klar i sin vurdering af et af de mest markante resultater af Jordemoderforeningens store arbejdsmiljøundersøgelse fra 2006.

Her viste der sig blandt samtlige landets jordemødre at være 33 %, der sjældent eller aldrig oplever, at de kan udføre deres arbejde fagligt forsvarligt, mens hele 44 % af basisjordemødrene ofte går hjem med fornemmelsen af ikke at have behandlet deres ”kunder i butikken” på en menneskeligt forsvarlig måde.

- Det er jo en personlig oplevelse af nederlag og magtesløshed, de her jordemødre bærer rundt på, og det kan så slå ud på forskellig vis afhængig af personlighedstype, men generelt vil det give en stemning af opgivenhed og håbløshed, som naturligvis vil sætte sit præg på arbejdsmiljøet, siger Jeanett Bonnichsen, der antager, at man her har indkredset en medarbejdergruppe, der er i latent fare for at forlade faget.Markante talDet synes netop at være tilfældet, bekræfter arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen fra CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse, der stod bag arbejdsmiljøundersøgelsen. Blandt de jordemødre, der har vanskeligt ved at nå at behandle deres klienter på en menne- skeligt forsvarlig måde — ifølge egen vurdering - er der 67 %, der alvorligt overvejer at sige deres job op (se graf 1).

- Det er tre gange så mange sammenlignet med den samlede jordemodergruppe, konstaterer Jørgen Møller Christiansen. Blandt dem, der oplever, at de ikke kan yde en fagligt forsvarlig indsats på de betingelser, der gives, er der lidt færre, nemlig to en halv gang flere end i hele jordemodergruppen, der kraftigt overvejer at søge andre græsgange.Brug for succesoplevelserIfølge Jeanett Bonnichsen fra Center for Stress er den sammenhæng ganske naturlig.

- De fleste magter ikke at befinde sig i så negativt et felt dag ud og dag ind. Alle mennesker har brug for succesoplevelser på deres arbejde, siger hun.

For at opnå det, anbefaler Jeanett Bonnichsen, at man prioriterer en løbende dialog på arbejdspladsen om værdier, om hvad man vil med sit fag, og hvad der er det vigtigste at nå, når ressourcerne er knappe.

- Man skal ikke se på det hele under en hat, men prøve at analysere delområder og finde ud af, hvad det er, man er så utilfreds med, foreslår hun.

- Efter man har fundet en fælles forståelse, kan hver enkelt jordemoder opsætte realistiske delmål for sin egen indsats, så hun jævnligt får noget, der ligner en succesoplevelse med sig hjem.

- Det kan i hvert fald være et bud på, hvordan man overlever, hvis hverdagen føles meget presset. Det vil ikke nødvendigvis fjerne frustrationen hos alle, men det kan gøre den lettere at leve med, mener Jeanett Bonnichsen.Meningsfuldheden under presDe faktuelle tal bekræfter, at frustrationsniveauet hos denne gruppe af jordemødre er himmelhøjt. At de lever i et opslidende krydsfelt mellem indre og ydre krav kan man se af det faktum, at de scorer højt på udbrændthedsbarometret og tilsvarende lavt på oplevelsen af meningsfuldhed i arbejdet.

- Symptomerne på udbrændthed er tre gange hyppigere her, fastslår Jørgen Møller Christiansen.

- Det vil sige, at denne gruppe føler sig mere følelsesmæssigt udmattede end gennemsnitsjordemoderen, og at de i højere grad mangler overskud til at være sammen med familie og venner, når de har fri.

- Hvad der er årsag og virkning, kan vi ikke sige med sikkerhed ud fra den anvendte metode — spørgeskemaundersøgelsen. Men resultaterne viser, at der er klar sammenhæng mellem oplevelsen af ikke at kunne yde en tilfredsstillende indsats på jobbet og så oplevelsen af udbrændthed, konstaterer Jørgen Møller Christiansen, der mener, at det er selve meningsfuldheden i faget, der er sat under pres.Kompetencen halterHan dykker dybere ned i undersøgelsesmaterialet og konstaterer, at oplevelsen af ikke at kunne levere en fagligt og menneskeligt forsvarlig indsats er mest udbredt på de store fødesteder med over 3000 fødsler årligt, samt på fødesteder med ubesatte stillinger og en mangelfuld bemandingssituation. Det er måske knapt så overraskende.

Mere tankevækkende er det, at der i den omtalte gruppe af jordemødre findes en lidt lavere grad af professionalisme, end blandt jordemødre generelt. Det vil sige, at de i ringere grad er i stand til at holde en professionel distance til de gravide og fødende, ligesom en større andel svarer, at de føler sig utilstrækkeligt klædt på til at tackle hverdagens udfordringer.

- Den faglige kompetence halter i denne gruppe. De føler, at mulighederne for at lære nyt og holde sig fagligt ajour er utilstrækkelig på deres arbejdsplads, forklarer Jørgen Møller Christiansen.Helt skævt hos de ungeSer man på ancienniteten i faget, viser det sig, at følelsen af ikke at kunne yde en fagligt forsvarlig indsats er udbredt på alle alderstrin. Her er altså ingen forskel.

Det er der derimod hos de 44 %, som ikke synes, de yder en menneskeligt forsvarlig indsats. Her er de nyuddannede jordemødre med under fem års anciennitet i markant overtal (se graf 2).

- Næsten 55 % af de unge med under fem års anciennitet siger, at det er et problem for dem. De falder altså meget skævt ud, konstaterer Jørgen Møller Christiansen.

De nyuddannedes forventninger til faget kan være en oplagt ting at kigge nærmere på i den forbindelse, men samtidig anbefales det i CASA-rapporten at indføre en systematisk supervision af de yngre jordemødre eller måske en form for mentorordning.

Jørgen Møller Christiansen peger på flere håndtag, der kan drejes på for at give denne jordemodergruppe arbejdsglæden tilbage. Bedre normeringer kan givetvis afhjælpe mængden af ydre krav, og for at imødegå de indre krav, som plager den enkelte jordemoder, er det graden af professionalisme, der kan fokuseres på.Svært at tænke rationeltPointen her er, ifølge Jeanett Bonnichsen, at det betaler sig at gøre en indsats for at bryde den onde cirkel af nederlag og opgivenhed, inden den negative oplevelse bliver dominerende hos hver enkelt. Det er et helt generelt godt råd, som kan forekomme indlysende, men som ikke desto mindre er vanskeligt gennemførlig.

- Evnen til at tænke rationelt bliver forringet, når man befinder sig i en langvarig stresssituation. Der sker simpelthen det, at stresshormonet påvirker den del af hjernen, der tænker konstruktivt og rationelt, så evnen til kreativ problemløsning bliver sat ud af spillet, forklarer Jeanett Bonnichsen.

Hvis man når det stade, hvor hjernens emotionelle del får frit slag, sker der ofte det, at man i stedet for at finde løsninger på problemerne, begynder at udvikle fjendebilleder og får angstsymptomer.

- Det kan være rigtigt svært, hvis først man er derude. Så har man typisk brug for professionel hjælp til at få genoprettet balancen, siger Jeanett Bonnichsen.