Lønkommissionens redegørelse

Der er ligeløn i Danmark, når man sammenligner mænds og kvinders løn inden for samme funktion. Uligheden på det moderne danske arbejdsmarked består i, at de fag og funktioner, der traditionelt udføres af mænd er bedre lønnet end de typiske kvindefag. Det viser Lønkommissionens redegørelse.

I Danmark får vi samme løn for samme arbejde og forskellig løn for forskelligt arbejde, sagde Michael Christiansen ved fremlæggelsen af Lønkommissionens redegørelse. Michael Christiansen var formand for kommissionen, der fredag den 28. maj løftede sløret for resultatet af halvandet års arbejde.

Ifølge kommissionsformanden er der ikke noget at komme efter i forhold til Ligelønsloven. Den er overholdt. Eksempelvis så tjener den mandlige og den kvindelige folkeskolelærer med lige lang anciennitet det samme, der sker altså ikke lønmæssig kønsdiskrimination, når man sammenligner ens funktioner og uddannelser.

Alligevel lægger kommissionen op til et serviceeftersyn af den offentlige sektor og den måde, den har udviklet sig. Et af kendetegnene ved de offentlige arbejdspladser er, at der primært er ansat kvinder. Mest markant er det i regionerne, hvor otte ud af ti ansatte er kvinder. Med Michael Christiansen ord er det kønsopdelte arbejdsmarked ”et strukturelt problem af stor størrelse”. Og selvom kommissionsformanden afviser, at der er kønsmæssig uligeløn på det danske arbejdsmarked, så erkender han, at værdisætningen af de mandedominerede tekniske fag er større end af de kvindedominerede omsorgsfag.

– Men det er ikke et ligestillingsspørgsmål, der er tale om et værdisætnings-spørgsmål, mener Michael Christiansen.

Hvad er det værd?
Sammenlignet med den kommunale og den statslige sektor viser redegørelsen, at det er i den regionale sektor, at der ses de største forskelle i løn, når man sammenligner faggrupper på tværs. En del af forklaringen på lønforskellen ligger i, at en relativ stor andel af mændene i regionerne er læger og andre akademikere, mens en relativ stor andel af de regionalt ansatte kvinder har en kort eller en mellemlang videregående uddannelse.

Men forskelligt uddannelsesniveau er langt fra hele forklaringen på de lønforskelle, som kommissionen beskriver. Lønforskelle, der kan være på mere end 100.000 kr. om året. Lønkommissionens analyse viser, at mandsdominerede fag med en uddannelseslængde svarende til en jordemoders, tjener betydeligt mere end jordemoderen, selvom begge parter er ansat på et offentligt sygehus. En af de faggrupper, kommissionen har inddraget i sammenligningen, er diplomingeniører, der er en tre og et halvt år lang bacheloruddannelse, der er domineret af mænd og målrettet både den private og den offentlige sektor. Når timelønnen gøres op ud fra en metode, som lønkommissionen har udviklet sammen med Danmarks Statistik, viser det sig, at en jordemoder tjener ca. 175 kr. i timen, mens diplomingeniøren ansat i det offentlige får ca. 250 kr.

Kommissionen forklarer blandt andet lønforskellen med, at de typiske mandefag også efterspørges i den offentlige sektor, hvorimod typiske kvindefag som jordemoder- og pædagogfaget ikke kan lukrere på et konkurrenceforhold de to sektorer i mellem.

Selve værdisætningen af forskellige funktioner på arbejdsmarkedet er en af de udfordringer, som lønkommissionen har måttet opgive. Sammenligningerne i redegørelsen tager højde for blandt andet uddannelsesmæssig baggrund, ledelsesansvar og erhvervserfaring, men et system til at definere arbejde af samme værdi er ikke lykkedes for kommissionen.

Tal
Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 føg det om ørerne på alle parter med tal og procenter, som gjorde det svært at sammenligne parternes beregninger og analyser. En af kommissionens opgaver var at finde frem til lønbegreber, som parterne kan enes om, og kommissionsformanden opfordrer kraftigt til, at de to begreber, som blev resultatet af kommissionen arbejde, bliver brugt fremover, ”så vi ikke mister overblikket en gang til”.

Det ene begreb, ”fortjeneste pr. præsteret time”, opgør timelønnen, så betalt frihed i form af ferie, barsel, frihed til omsorg og sygdom indgår. Det andet begreb, ”standardberegnet timefortjeneste”, viser lønnen pr. time beregnet ud fra det antal timer, medarbejderen har fået betaling for. Ved opgørelse af fortjeneste pr. præsteret time, vil timelønnen for en kvinde, der har været på betalt barsel, forekomme at være væsentligt højere end for en kollega, der ikke har været på barsel, selvom de rent faktisk har fået udbetalt løn af samme størrelse. Da det er kvinder, der har langt den største del af barselorloven og oftest har fri til omsorgsopgaver i familien, vil dette lønbegreb kunne give et billede af en væsentlig højere timeløn til kvindedominerede fag, end hvis man sammenligner ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Argumentet for at benytte opgørelsen pr. præsteret time er, at de goder, som de ansatte har i form af betalt frihed, værdisættes, og at arbejdsgiverne har et redskab til at beregne prisen for det antal timer, han reelt har medarbejderen til rådighed. Ifølge Michael Christiansen er løn opgjort pr. præsteret time dog ikke egnet til sammenligning af løn mellem kønnene.

2020
’Hvad sagde vi …’.

Det lille let hovne udsagn må have været svært at holde tilbage for politikere fra de faglige organisationer, da Lønkommissionens redegørelse var offentliggjort. Dokumentationen af et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked og af en væsentlig højere værdisætning af typisk mandearbejde end af typisk kvindearbejde, sætter endnu en gang fokus på nødvendigheden af, at Folketinget tager et medansvar for løsningen af uligelønnen, mener Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen:

– Der ligger en stor samfundsmæssig udfordring i og forpligtelse til at tage ligelønsproblemet alvorligt. Der er så store skævheder i lønstrukturen, at det er helt urealistisk, at det offentlige arbejdsmarked parter selv kan rette op på det. Der skal tilføres mange ekstra midler for at udligne løngabet, og det vil være urealistisk at forestille sig, at det kan lade sig gøre at ændre det på få år. Vores mål i Sundhedskartellet er, at Danmark i 2020 er et land, hvor det at uddanne sig til at arbejde med mennesker har lige så stor værdi som at arbejde med teknik.