Så er Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for svangreomsorgen offentliggjort. Processen har involveret mange jordemødre over de tre og et halvt år, der er gået siden indkaldelsen til det første møde, kom.
Men tiden, der gik, og det store arbejde, som revisionen var, det viger alt sammen for den altoverskyggende interesse, der må være om implementeringen af anbefalingerne.
Bliver de til noget, eller bliver det en gentagelse af historien fra 1998 — gode retningslinjer, men utilstrækkelig implementering?
Jeg tror det ikke. Jeg fornemmer en vilje til at vende og dreje rammerne for svangreomsorgen, så der findes muligheder for at udvikle den ydelse, kvinderne og familierne har krav på. Og dermed også muligheder for, at vi jordemødre får de faglige udfoldelsesmuligheder, som vi har krav på.
Der er en ny situation i det danske sundhedsvæsen sammenlignet med 1998: Der mangler arbejdskraft. Men der kan stadig rekrutteres jordemødre, og i disse år indhenter vi det store efterslæb, der har været vores lod i mange år. Det giver en oplagt anledning til at vurdere om faggrupperne i svangreomsorgen udnytter deres ressourcer hensigtsmæssigt og fleksibelt. Argumenterne for at anvende jordemødres kompetencer bredere er mange, og vi fornemmer, at der blandt vores arbejdsgivere er en øget lydhørhed herfor. Vi har også et klart billede af øget interesse for at rekruttere kompetente sundhedsprofessionelle i kommunerne, og forebyggelsesopgaverne her vil også i mange tilfælde være relevante for jordemødre. Endelig er praksissektoren udfordret, og jordemødre vil uden tvivl være med i puslespillet om aflastning, hvor der er pres på de praktiserende læger, efter lokale aftaler.
Vigtigt nyt er det, som også omtalt inde i tidsskriftet, at kvinderne fremover, sammen med deres jordemoder, lægger en forløbsplan ved den første jordemoderkonsultation. Denne samtale skal afvikles således, at der åbnes for de særlige behov, som hver enkelt kvinde har. Mange vil kunne klare sig fint med det generelle tilbud, men forløbsbeskrivelsen skal sammenholdt med egen læges journaloptagelse danne grundlag for at bedømme, om der gælder ekstraordinære forhold.
Det bliver en udfordring for os at åbne vores systemer for mere individuel tilrettelæggelse, og nye måder, ny teknologi til at tilrettelægge besøg og føre vandrejournal vil blive efterspurgt. Og hvordan inddrager vi egentlig på længere sigt kvinderne/mændene mere aktivt i den samlede tilrettelæggelse? Der er store ressourcer blandt borgerne selv, som vi slet ikke er i nærheden af at inddrage i vores arbejde.
Det korte af det lange: Der er grund til optimisme. Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt meget andet et defineret indhold og antal af undersøgelser hos jordemoder, fødselsforberedelse, tæt omsorg under fødslen og endelig er der klar understregning af efterfødselssamtalen, samt fokus på opfølgning og omsorg for de tidligt udskrevne familier. Der er nok at tage fat i, og så er det da skønt, at vi bliver flere jordemødre til at tage opgaverne. For vi ved jo, at hvis vi gør arbejdet godt i første runde, er der store helbredsgevinster i vente.
Lad os komme i gang.
