Kollegaen er nærmest

Følelsen af skyld og skam fylder, når jordemødre er med ved traumatiske fødsler*. Et projekt ved fødeafdelingen på Odense Universitetshospital skal undersøge, om akut støtte fra en kollega kan være med til at forebygge de negative følelser og fortsat selvbebrejdelse efter en traumatisk fødsel.

Arbejdet for at højne patientsikkerheden er højt prioriteret i Danmark. Et grundlæggende princip i indsatsen er, at systemet ikke skal være med til at inducere skyld, men i stedet uddrage læring, når mødet mellem patient og sundhedsvæsen ikke forløber som ønsket og planlagt.

Og det er et godt princip, mener Katja Schrøder, jordemoder, ph.d. og post doc ved Syddansk Universitet og leder af forskningsprojektet ’The Buddy Study’, som i de kommende år skal afprøves ved Odense Universitetshospitals fødeafdeling.

Men det intense fokus på læring fra de fejl og utilsigtede hændelser, der sker i sundhedsvæsnet, har også en bagside, der gør, at de menneskelige følelser og reaktioner risikerer at blive underkendt, mener Katja Schrøder.

- Vores ønske om ikke at være dømmende, men i stedet at ville uddrage kollektiv læring, kan godt blive en lidt mekanisk tilgang til de traumatiske forløb, hvor den personlige oplevelse af skyld og skam bliver undertrykt, siger hun.

Den oplevede følelse af skyld kan være mere indgribende end ”erkendt” skyld, som omgivelserne, for eksempel kolleger og ledelse, er medvidende om. Hvis en jordemoder føler, at hun er skyld i noget, så er det ikke en trøst at afvise følelsen som grundløs.

- Man kan godt bakke sin kollega op ved at sige: ”det er ikke din skyld”, men det må ikke stå alene, for så kan man være medvirkende til at fastholde en subjektiv skyldfølelse, som vedkommende så må bære i ensomhed, fordi følelsen bliver afvist af omgivelserne, forklarer Katja Schrøder den velmente trøst, som mange kolleger gerne kommer med, når en anden jordemoder har været med ved et svært forløb.

- Det er vigtigt, at jordemoderen oplever at få sin skyldfølelse anerkendt frem for at få den afvist, siger Katja Schrøder og anbefaler, at man fx hjælper sin kollega med en følelsesmæssig kalibrering. Det kan ske ved, at man sætter sig sammen med kollegaen og gennemgår journalen og hjælper med at evaluere forløbet og de kliniske skøn, der er gjort undervejs.

”Satte jeg kurven på tidligt nok?”, ”Jeg havde en fornemmelse tidligere, hvorfor kaldte jeg ikke en læge på det tidspunkt?”, er nogle af de udsagn, som Katja Schrøder har hørt.

- Alle de spørgsmål skal vi kunne drøfte fagligt, så vi undersøger, om der er noget, vi kan lære af og gøre anderledes næste gang. Men vi skal også tale om, hvordan det påvirker os at føle tvivl efter de her forløb. Tvivl om vi har gjort det rigtige, tvivl om vi var dygtige nok, tvivl om vi har skyld. Jordemødre og læger er ofte deres egne værste dommere, og det slider på os, fordi vi har ringe accept af vores egen fejlbarlighed. Og mange gange er der endda slet ikke tale om fejl, men alligevel har vi et ønske om at kunne forudse alle begivenheder, siger Katja Schrøder.

Fordomsfri støtte 
The Buddy Study er det første forskningsprojekt i Danmark, der skal implementere og evaluere et kollegialt støtteprogram for jordemødre, læger og sygeplejersker, der har været involveret i forløb, hvor der er sket skade på patienten. Projektet bliver gennemført på Odense Universitetshospital på fødeafdelingen, og består blandt andet af et seminar på to timer, der er obligatorisk for alle. På seminaret gives en introduktion til begrebet second victim, og der arbejdes med, hvordan kolleger kan give en meningsfuld støtte efter traumatiske forløb.

- På seminaret er det målet, at vi får enfælles forståelse af begrebet second victim og en fælles indsigt i, hvordan man bliver ramt. Det viser sig også, at der er mange fælles træk i vores reaktioner, siger Katja Schrøder, der i sit ph.d.-projekt** fra 2016 undersøgte, hvordan traumatiske fødselsforløb påvirker læger og jordemødres psykosociale helbred og velbefindende og deres oplevelse af skyld og skam. Ph.d.-projektet, der byggede på en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse blandt læger og jordemødre, viste, at 95 procent af respondenterne havde talt med deres kolleger efter et traumatisk forløb, 69 procent med en partner, mens 52 procent havde talt med en leder.

Selvom næsten alle taler med en kollega efter et traumatisk forløb, så er det kun 48 procent, der oplevede meningsfuld og vedvarende støtte derfra. Derfor fokuserer seminaret netop på at opgradere den enkeltes viden om kollegial støtte og på behovet for, at alle medarbejdere får adgang til denne umiddelbare støtte.

- Vi og andre sundhedsuddannede er i forvejen uddannede til at tage sig af folk i krise. Vi kan lytte autentisk, være nysgerrige og fordomsfri, og det kan vi bruge i kollegastøtten. Men vi skal huskes på det, siger Katja Schrøder, og fortæller om nogle af de emner, som kommer op på seminaret:

- Vi taler om, hvad en relation – her til en kollega – kan gøre, når man er sårbar. Vi taler også om, at man ikke skal være ked af det på en bestemt måde, og man skal ikke tale sammen på en særlig måde. Vi skal altså tilstræbe en ikke normativ tilgang, når vi møder en kollega i krise, siger Katja Schrøder.

Valg af buddy 
Omdrejningspunktet i projektet er, at alle jordemødre skal have to buddies – støttekolleger. Når en jordemoder har haft et traumatiserende forløb, kontakter den afdelingsjordemoder, der var på vagt samtidig, en af jordemoderens buddies. Inden for 24 timer skal hun have kontaktet den ramte jordemoder og tilbyde sin støtte. Kollegaen skal højst yde støtte i op til fire uger efter begivenheden.

- Det er en måde at sikre buddyen på, når vi begrænser perioden, siger Katja Schrøder, der understreger, at den kollegiale støtte ikke skal sættes i steder for for eksempel debriefing eller samtale med psykolog eller en leder. Støtte fra en buddy skal være et tilbud i den akutte fase og har en række fordele, som støtte andre steder måske ikke rummer.

- Det er suverænt kollegaerne, der forstår, hvad det vil sige at stå i dilemmaerne efter et traumatisk forløb. Til hende kan du tale og fortælle uden at skulle forklare eller forsvare dig eller bekymre dig om din faglige anseelse længere oppe i systemet, som du måske gør over for en leder. Og en kollega kan være med til at kalibrere oplevelsen af et forløb, når den ramte jordemoders eget måleapparat måske er i udu, siger forskeren.

Ordningen er obligatorisk, forstået på den måde, at alle skal deltage i seminaret og vælge to buddies, hvilket sender det sign, at alle kan blive ramt af eftervirkningerne af et traumatisk forløb. Det er ikke forbeholdt de særligt unge eller de særligt sårbare. Til gengæld er ingen tvunget til at tage imod støtte fra en buddy, hvis en situation skulle opstå.

En buddy afregnes med to timer, når der er bud efter hende.

Behovet for at formalisere kollegastøtten forklarer Katja Schrøder, der glæder sig over ledelsens opbakning til projektet, således:

- Med tildeling af buddies sikrer vi, at alle på afdelingen får kollegial støtte – også de nytilkomne og dem, der er mere stille og måske i periferien af kollegagruppen, siger hun.

Betydning for patientsikkerhed 
De sundhedsprofessionelles psykiske ve og vel er gennem de sidste fem til ti år blevet undersøgt i forhold til patientsikkerhed, og det tyder på, at der er sammenhæng. Også derfor er der god grund til at tage vare på jordemødrenes velbefindende.

- Hvis man scorer højt på stressundersøgelser eller lider af for eksempel depression eller søvnbesvær, så kan det være svært at varetage omsorgen for en gravid eller fødende. Og man risikerer at overse vigtige informationer om patienten, fordi man har en lavere grad af koncentration, siger forskeren.

Internationale studier peger også på en sammenhæng mellem sundhedspersonernes velbefindende og kvaliteten af det, de yder. I en rapport fra det britiske ’Royal College of Physicians’ fra 2015 slås det fast, at personalets helbred fysisk som psykisk har betydning for kvaliteten og sikkerheden i patientbehandlingen. Rapporten peger desuden på, at den psykiske belastning i forbindelse med patientskade også af hensyn til patientsikkerhed skal tages alvorligt.

Projektet på Odense Universitetshospital bliver evalueret i 2020.

* Traumatisk fødsel er defineret som en hændelse i forbindelse med fødsel, hvor der var formodet varig skade på mor eller barn, eller hvor mor eller barn ikke overlevede.

** Jordemoder Katja Schrøder forsvarede i 2016 ph.d.-projektet ‘Traumatic childbirth from the perspective of the healthcare professional – a mixed methods study of midwives’ and obstetricians’ experiences with traumatic childbirth’. Det overordnede formål med ph.d.-projektet var at undersøge traumatiske fødselsforløb fra jordemødres og obstetrikeres perspektiv. Projektet er udført som et såkaldt ’mixed methods’ studie, bestående af en national spørgeskemaundersøgelse blandt danske jordemødre og obstetrikere, og en interviewundersøgelse. Svarprocenten var på 59 procent (1237/2098), hvoraf 85 procent angav, at de havde været involveret i et traumatisk fødselsforløb. Otte jordemødre og seks obstetrikere deltog i interviewundersøgelsen. Projektet var inddelt i tre delstudier. Det første formål var at undersøge danske jordemødres og obstetrikeres selvrapporterede psykosociale helbred og velbefindende inden for de seneste fire uger og i tiden efter et traumatisk fødselsforløb. Det andet formål var at udforske i hvilken grad og på hvilken måde, jordemødre og obstetrikere føler skyld eller gø r sig eksistentielle overvejelser i forbindelse med disse forløb. Det tredje og sidste formål med studiet var at udforske, hvordan teori om tilgivelse kunne bidrage til forståelsen af komplekse fænomener som skyld og tilgivelse fra jordemoderens og obstetrikerens perspektiv efter et traumatisk fødselsforløb.