I forskningsartiklen ’Pregnant women’s choice of birthing hospital: A qualitative study on individuals’ preferences’, Women and Birth (2017) kan man læse om lavrisiko gravide kvinders overvejelser i forbindelse med valg af fødested. Undersøgelsen er udarbejdet af DEFACTUM, Region Midtjyllands sundhedstjeneste forskning, i samarbejde med medforfattere fra Aarhus Universitet, Skejby Sygehus og OUH.
Det kvalitative interviewstudie kortlægger, hvilke kriterier gravide kvinder lægger til grund for deres valg af fødested. Generelt søger kvinderne ikke information om fødesteders behandlingstilbud. Nogle vil dog gerne køre længere for at føde på et universitetshospital, hvor de antager, at der er større sikkerhed under fødslen. Kvinderne finder informationen utilgængelig på sygehusenes uoverskuelige hjemmesider. De interesserer sig i stedet for afdelingernes serviceydelser som for eksempel mulighed for hotelovernatning. Desuden betyder afstand til hospitalet samt egne og bekendtes erfaringer med fødestedet mere end behandlingstilbuddet.
Det kan jo hænge sammen med, at valget af fødested i Danmark generelt står mellem hjemmefødsel og obstetriske specialafdelinger. Nogle få steder er der også mulighed for at vælge at føde på privat fødeklinik. Men forfatterne vurderer, at der er brug for mere solid information til de gravide om fødeafdelingers behandlingstilbud som baggrund for et oplyst valg af fødested, som det også anbefales i Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for svangreomsorgen’ (2013). Her står der, at egen læge og jordemoder skal informere og tale om valg af fødested med den gravide, og at egen læge visiterer til det ønskede fødested.
’The Birthplace in England national prospective cohorte study Research Programme’ er et statsfinansieret forskningsprojekt, som er forløbet gennem ca. ti år. Studiet har samlet data fra 65.000 fødsler i det offentlige sundhedsvæsen i England. Flere studier har på baggrund af birthplace kohortens datasammenlignet fødselsforløb i forskellige typer fødeafdelinger, og med flere tusinde fødende i hver gruppe i sammenligningerne øges sikkerheden for resultaternes konsistens og nedbringer risikoen for, at de fremkommer på grund af tilfældige forskelle og tilfældigheder.
I England kan raske kvinder med ukomplicerede graviditeter vælge at føde hjemme, på jordemoderledede fødeklinikker uden for sygehus (FMU), på jordemoderledede fødeklinikker i tilslutning til obstetrisk specialafdeling (AMU) og på obstetriske specialafdelinger. Kvinder med tidligere komplicerede fødsler og visse rikofaktorer visiteres til specialafdelinger som i Danmark.
Flere store studier i forskningsprogrammet viser, at indgrebsfrekvenserne for lavrisiko fødende til termin stiger i takt med fødeafdelingens specialiseringsgrad: Kvinder, som havde valgt at føde på jordemoderledet klinik, fik signifikant færre indgreb, herunder signifikant færre akutte sectio og flere spontane fødsler end kvinder, der havde valgt at føde på specialafdeling (Birthplace Study, 2017). Det får engelske forskere til at foreslå udvidelse af tilbud til lavrisikofødende om fødsel på jordemoderledet klinik og for flergangsfødende desuden om hjemmefødsel. For flergangsfødende var der ingen signifikant forskel i perinatal morbiditet eller mortalitet mellem fødsler i hjemmet, på jordemoderledet fødeklinik og på obstetrisk specialafdeling (Birthplace Study, 2017)
Indgrebsfrekvenserne er overbevisende forskellige på de forskellige typer fødeafdelinger og, tilføjer forfatterne, af årsager, som det endnu ikke har været muligt at forklare til bunds (Hollowell, Rowe, Sandall et al., 2015).
I Danmark havde vi i 1995 51 fødesteder mod 24 fødesteder i 2015. Der er især blevet færre kirurgiske fødesteder og klinikafsnit, mens obstetriske afdelingers andel af fødslerne øges. Denne tendens går altså i den modsatte retning af, hvad den engelske forskning anbefaler.
I 2015 viste en dansk undersøgelse af Milland et al., at en række alvorlige fødselsskader hos nyfødte kunne være undgået ved højere kompetencer hos fødselshjælperne. En sammenhæng mellem fødselsskader og afdelingers størrelse blev dog ikke vist (Milland et al 2015). Fødselshjælpernes kompetencer skal løbende opkvalificeres og teamtræning i akut fødselshjælp og ’Sikre Fødsler’ er eksempler på klinisk kompetenceudvikling.
Større fødeafdelinger giver altså ikke automatisk større sikkerhed, hvilket nogle af kvinderne i den indledende interviewundersøgelse antog. Forskningsresultaterne fra England peger altså på, at det kan være gunstigt for den perinatale morbiditet at oprette sikre, mindre, lokale jordemoderledede fødeafsnit, som gravide kvinder kan vælge at føde på.
Det ligger ikke umiddelbart i den nationale strategi for opførelse af supersygehuse at bygge nye små fødekliniker – eller gør det…?
Alternativt, kan man så arbejde med indretning af fødemiljø på specialafdelinger – birth environment design – så fødemiljøet og den jordemoderfaglige omsorg understøtter den fødende kvindes fysiologiske behov og nedbringer indgrebsfrekvenserne?
Referencer
Dehbareza, N. T., Loua,S.; Uldbjerg, N.,Møllera, A., Gyrd-Hansen, D., Søgaard, R.,2017. Pregnant women’s choice of birthing hospital: A qualitative study on individuals’ preferences. Women Birth . doi: 10.1016/j.wombi.2017.11.006. Lokaliseret 1-12-2017. Tilgængelig fra https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Pregnant+women%E2%80%99s+choice+of+birthing+hospital%3A+Dehbareza
Hollowell, J, Rowe, R.,Townend, J., Knight, M., Yangmei, L., Linsell, L., Redshaw, M., Brocklehurst, P.,Macfarlane, A., Marlow, N., McCourt, C., Newburn, M., Sandall, J., Silverton, J.,2015. The Birthplace in England national prospective cohort study: further analyses to enhance policy and service delivery decision-making for planned place of birth. Health Services and Delivery Research. 3(36), p. 1-264.
Milland M. et al. Severe and fatal obstetric injury claims in relation to labor unit volume. Acta Obstet Gynecol Scand 2015; DOI: 10.1111/aogs.12606
Anbefalinger for svangreomsorgen. 2013. Sundhedsstyrelsen