Erfaringen har været det ledende princip i jordemoderfaget og i hele fødselshjælpen generelt gennem århundreder. Men den går ikke længere. Erfaringen kan ikke længere stå alene. Sundhedsydelser herunder fødselshjælpen i det moderne sundhedsvæsen bygger nu på forskning og evidensbaseret praksis, hvilket bl.a. afspejles i jordemoderuddannelsernes studieordning (UCN 2019).
Alle jordemoderstuderende og jordemødre skal kende til og have visse kompetencer indenfor de videnskabelige hovedretninger og forskningsdesigns. Jordemødre og deres ledere må også være inde i forskningens terminologi og metode, hvis jordemødre ønsker at sidde med ved bordet, når de vigtige beslutninger om behandlingsprocedurer og ressourceprioriteringer for kvalitetsudvikling skal tages.
Den naturvidenskabelige forskningsmodel er traditionelt knyttet til lægevidenskaben. Denne forskning søger at forklare, at vise årsagssammenhænge eller andre sammenhænge mellem objektive fænomener:
| Klummen skrives på skift af Sisse Hulsbæk, Ann-Birgitte Havelund Nielsen, Karin Jangaard og Anne-Sofie Nørager. Gæsteskribenter kan også forekomme. |
| Karin Jangaard er jordemoder, cand.scient.san. og lektor ved UCN. |
Hvilket outcome får vi for mor og barn ved igangsættelse af fødsel ved gestationsalder 41+5 – sammenlignet med afventende regime? En sådan undersøgelse kan fx designes som et randomiseret forsøg, et eksperiment, hvor man sammenligner outcome fra en gruppe, der sættes i gang med en kontrolgruppe, der afventer spontan fødsel, mens barnets trivsel grundigt kontrolleres. Et passende stort deltagerantal er et af kriterierne for den statistiske sikkerhed for resultatets troværdighed. Data indsamles og bearbejdes med epidemiologiske og statistiske metoder og mål. Herefter kan forskerne udtale, om der er evidens for, det vil sige en vis statistisk sikkerhed for, at den ene behandling giver et bedre outcome end den anden, og at dette resultat ikke er fremkommet ved en tilfældighed.
Den humanistiske forskningsmodel har vundet stor udbredelse i sundhedssektoren, og den er i lige så høj grad “rigtig forskning”, som de naturvidenskabelige metoder. Der er ikke mange deltagere, kontrolgrupper eller før-/ eftermålinger i kvalitative undersøgelser som fx interviewundersøgelser. Den kvalitative undersøgelses formål og kvalitetskriterier er nemlig nogle andre end i den kvantitative. Her gælder det om at belyse det subjektive perspektiv, den fødende kvindes syn på og oplevelse af igangsættelse af fødslen eller jordemødres perspektiv på fælles beslutningstagen med den gravide om igangsættelse ved 41+5 overfor afventende holdning i håb om spontan fødsel. Den kvalitative forskning søger at fortolke data fra informanterne for at skabe forståelse af deres syn på spørgsmålet. Grav.prolong-spørgsmålet kan altså undersøges med naturvidenskabelig og humanvidenskabelig model. Hvilken en er den rigtige? Tilgangene giver oplysninger om forskellige sider af sagen. Begge tilgange skaber rigtige forskningsprojekter, der giver oplysninger om forskellige sider af sagen, og de giver begge vigtige oplysninger. Hvilken tilgang man skal vælge, kommer jo an på, hvad man vil vide. Begge typer er uundværlige for udøvelsen af evidensbaseret praksis, som består af en kombination af forskningsviden, patientens/brugerens behov og klinisk erfaring og ekspertise.