Klummen: Den kendte jordemoder

Anne-Sofie Nørager er jordemoder og ansat på Herlev Hospital i Region Hovedstaden. Hun beskriver Kendt jordemoder ordninger som en gevinst for både det konventionelle system, for kvinderne og for de jordemødre, der trives med at arbejde på den måde.

Efter års fravær implementerede Region Hovedstaden i september 2017 Kendt Jordemoder Ordning (KJO) med det formål at skabe mere kontinuitet for gravide tilknyttet store fødesteder. Ligeledes for at give jordemødrene alternative måder at tilrettelægge deres arbejde på, som det ses andre steder i landet.

Ordningen varetages i skrivende stund på Herlev Hospital af otte jordemødre, undertegnede inklusiv, fordelt på fire teams og er på nuværende tidspunkt den eneste ordning i regionen.

For de gravide og deres pårørende understøttes muligheden for at kende den jordemoder, der vil bistå deres fødsel. En yderligere gevinst er, at jordemødrene kender deres kvinder.

De har kendskab til samtaler, bekymringer og konkrete aftaler indgået familie og jordemoder imellem. Selve begrebet Kendt Jordemoder Ordning er nok af nyere tid, men funktionen er et gammelt fænomen. Fødselshjælpere har siden tidernes morgen assisteret fødsler i nabohuset, hos familiemedlemmer eller andre i nærområdet og var i forvejen ventet, når veerne tog om sig.

Historisk set var hjælpen i højere grad en social omsorg, der ikke bød på et større kendskab til fødselslæren, bevares, men om ikke andet gav det begge parter en tryghed og et godt udgangspunkt for den normale, spontant forløbende fødsel. Kendthedens betydning og positive indflydelse har vi evidensens ord for.

KJO fremmer muligheden for en cirkulær og fælles tillid. Jordemoderen udviser tillid til den gravide, der nærmer sig sin fødsel, understøtter tro på egen krop og forsikrer, at hjælpen er mindre end en armslængde væk. Den gravide opbygger ro om den forestående begivenhed med tillid til, at den velkendte jordemoder kan holde hånd undervejs, og at kroppen kan føde det længe ventede barn.

Selvom jordemødrenes kompetencer har gennemgået en mindre revolution igennem årene, og meget vand er løbet gennem den faglige å, har vi her fat i ældgamle præmisser.

Både jordemoder, den gravide og hendes pårørende deler den afventende position og gætter sammen på, hvornår nu endelig er nu. Ligesom de samme indre diskussioner melder sig. Mon det bliver i nat? Holder jeg min aftale i morgen? Tør jeg bevæge mig langt væk fra det planlagte fødested? En lur ville gøre godt, hvis strabadserne bliver natlige.

KJO har medført en mere sammenhængende svangre- og fødselsomsorg og for jordemoderen en glæde over at følge et helt forløb samt at kunne tilpasse sin information og vidne den transition, de inkluderede kommende forældre gennemgår.

I Region Hovedstadens efterhånden meget fortravlede fødeland bliver arbejdsfordelingen ved KJO et velfortjent åndehul. Telefonsamtaler flyttes ud af afdelingen og ud til de jordemødre, der i forvejen kender til de gravide. Den daglige, generelle koordinering lettes, når fødslerne går uden om konventionelt system. Øget faglig tilfredshed giver arbejdsglæde hos de ansatte og understøtter fastholdelse hos en i forvejen presset faggruppe. KJO giver anledning til, at privat- og arbejdsliv kan balanceres mere hensigtsmæssigt, for de jordemødre, der trives i denne arbejdsform. At familierne overvejende er henrykte er vel næppe en overraskelse.

I en tid hvor den danske fødselsomsorg er et brandvarmt emne, bør man fastholde og udvikle de tilbud, der fungerer og tyder på en langsigtet vinding for både sundhedsvæsenets ansatte og modtagere. Implementeringen af KJO er en nødvendig og kærkommen saltvandsindsprøjtning til både fødende og jordemødre, og forhåbningerne vedrørende bevarelse og, i øvrigt, udvidelse til andre fødeafdelinger er store.

I gamle hippokratiske skrifter benævnes fødselshjælperen ikke som jordemoder, men som navlesnorsoverskærerske. En funktion vi komisk nok ofte uddelegerer.

Uanset om jordemoderen er kendt eller ej, kan vi glæde os over den udvikling, jordemoderprofessionen siden har gennemgået, og den faglighed, den har besiddet siden Hippokrates tid. Navlesnorsoverskærerske eller ikke navlesnorsoverskærerske, at værne om gammel jordemoderkundskab er en berigelse i moderne obstetrik. Mere af det, tak.

En gruppe jordemødre skiftes til at skrive Klummen.