Klinik med vokseværk

De eneste fødeklinikker, der eksisterer i Danmark, ligger i Region Sjælland og ejes og drives af jordemoder Louise Zielinski. Søgningen til klinikkerne har overrasket klinikejeren positivt.

Louise Zielinski var i centerpraktik i hjemmefødselsordningen i Region Sjælland, men valgte at arbejde for, at regionens kvinder – og jordemødrene – fik endnu et tilbud: Fødeklinikken. - Det at sidde i andres hjem, er ikke lige mig, erkender hun og remser fordele ved klinikken op: - Vi er alle på hjemmebane i klinikkerne, som de kommende forældre lærer at kende inden fødslen. Far tager sutterne på med det samme og går ud i køkkenet og laver kaffe. Vi jordemødre ved præcis, hvad der er i skabene og vi ved, hvilke redningsfolk, der kommer, hvis der er brug for overflytning. Og redningsfolkene ved præcis hvor klinikken ligger, fordi de har været her før, siger Louise Zielinski, der er ejer af tre fødeklinikker. 

Først var der en, så var der to og nu er der tre fødeklinikker fordelt rundt omkring i Region Sjælland. Den første klinik åbnede i Slagelse i efteråret 2013, den anden fulgte efter i Roskilde i foråret 2015 og i foråret 2016 var der indvielse på den foreløbig sidste klinik, der har til huse i Holbæk. Stod det til Louise Zielinski, jordemoder og indehaver af de tre klinikker, så skal der skyde klinikker op over alt i Danmark. Det er godt for kvinderne og det er godt for jordemødrene, der på den måde får mulighed for at vælge andre måder at arbejde på end på hospitalets fødeafdelinger.

Louise Zielinski har været privatpraktiserende jordemoder siden 2007, da hun med fem års erfaring som jordemoder åbnede jordemoderklinikken Storkereden, hvor gravide blandt andet kunne købe scanning og træningsforløb. I starten var der ikke mulighed for at føde på klinikken, men tanken om også at kunne tilbyde fødselshjælp voksede frem.

Èn mulighed var at oprette et rent privat tilbud, hvor kvinderne selv betalte. Men erfaringerne viste, at det kan være svært at drive fødeklinik på ren selvbetaling. Borgerne har jo betalt for fødselshjælp en gang over skatten, så der skal meget vægtige argumenter for at skulle til lommerne en gang til.

Lukning banede vejen
Lukningen af fødeafdelingen på Slagelse Sygehus i 2010 var den udløsende faktor, der fik Louise Zielinski til at tænke i nye baner. Beretninger i de lokale medier om kvinder, der endte med at føde på landevejen, fordi de ikke nåede frem til fødeafdelingen, gjorde indtryk på de lokale regionspolitikere. Efter flere års politisk lobbyarbejde både regionalt og på Christiansborg kunne Louise Zielinski tre år senere - i 2013 - underskrive en kontrakt med Region Sjælland om et tre-årigt projekt. Aftalen lød på, at der kunne oprettes op til tre klinikker i regionen med op til 200 årlige fødsler på hver – foreløbig i en projektperiode på tre år, der netop er blevet forlænget med yderligere tre år. For hver af regionens borgere, der føder på en af klinikkerne, bliver Louise Zielinski økonomisk kompenseret svarende til hospitalernes DRG-takst for en normal fødsel. Zielinski skal stå for al drift og – ikke mindst – for kvalitetssikring af ydelserne i klinikken. Det er ikke uden stolthed, at klinikejeren konstaterer, at klinikkerne netop er blevet akkrediteret i den danske kvalitetsmodel med fulde point. Det har været både arbejdsomt og dyrt – der er blevet indkøbt nyt it-udstyr - at nå dertil. Men det har også været en god proces for den lille virksomhed, erkender klinikejeren.

Rebelsk og regelret
Lige så rebelsk Louise Zielinski forekommer, lige så regelret er den 41-årige jordemoder. Der er indgået overenskomst med Jordemoderforeningen om løn- og arbejdsforhold for klinikkens ansatte og alle faglige retningslinjer bliver efterlevet til sidste punktum.

- Vi går aldrig på kompromis med retningslinjer for hvem, der kan føde på en klinik. Vi ville aldrig lade en kvinde, der tidligere har fået kejsersnit, føde her eller en kvinde, der fortsat ryger i graviditeten. Vi gør ikke noget som helst marginalt, siger Louise Zielinski. Livrem- og-seler-politikken på klinikkerne gør, at frekvensen af overflytninger under fødslen til en sygehusafdeling måske er lidt højere end, hvad der er nødvendigt.

- Vi overflytter hverken flere eller færre, end vi bør. Det giver tryghed at arbejde med faste og snævre rammer – særlig når den ene af klinikkerne ligger 20 minutters kørsel fra nærmeste fødeafdeling, siger Louise Zielinski, der aldrig har haft betænkeligheder ved at anbefale kvinder at føde på en fødeklinik på trods af, at hun har set alle afskygninger af patologi, der kan opstå ved en fødsel, da hun i de første år som jordemoder var ansat på Hvidovre Hospital. Men den grundige visitation af de kvinder, der ønsker at føde på en af klinikkerne, og overbevisningen om, at den velfungerende, sunde og raske kvinde er godt tjent med at føde uden for hospitalet, er argument nok for Zielinski.

- Rammerne på de store travle fødeafdelinger er ikke optimale for at fremme den naturlige fødsel. Det er ikke fordi, vi er dygtigere end kollegerne på sygehusenes fødeafdelinger. Vi gør det bare på en anden måde, siger Louise Zielinski, der i øvrigt helst så, at alle hendes fødeklinikker lå i geografisk nærhed af en fødeafdeling på et sygehus. Hun ville da gerne undvære køreturen til Næstved, når en kvinde på klinikken lidt uden for Slagelse får brug for de ydelser, hospitalet kan levere. Men med centralisering af fødestederne kan det blive nødvendigt at placere klinikkerne i afstand af et hospital.

- Jeg kan da godt lide at ligge tæt op ad en specialafdeling, men det kunne altså ikke lade sig gøre her, siger hun.

Lidt op ad bakke
Louise Zielinski er tilfreds med det tilbud, som hun og klinikkens fire fastansatte jordemødre sammen med et par vikarer, kan give de sjællandske kvinder. Men det bliver også ind i mellem til en tur i puderne.

- Jeg er da super stolt af det, vi har nået, men lige så tit ligger jeg og bider i puden, siger Louise Zielinski, der personligt har en pæn sum penge i spil bag klinikkerne. Men foreløbig er forventningerne indfriet – ikke mindst til søgningen til klinikkerne. I Slagelse ser det ud som om, at man ved årets udgang når det maksimale antal fødende på 200 årlige forløb, som aftalen med regionen lyder på. Samlet for de tre klinikker har der i første halvdel af 2016 været lige så mange fødsler som i hele 2015 (se faktaboks).

- Det tager tid at etablere sig og blive et kendt tilbud, men jo, mine forventninger er indfriet, siger hun. Samarbejdet med regionens jordemødre, afdelingsledelser og de praktiserende læger fungerer også nogenlunde. Men klinikejeren lægger ikke skjul på, at der er fødesteder, der ikke billiger klinikkernes eksistens.

- Det er lidt op ad bakke med nogle fødesteder, der har valgt at se os som modstandere, siger Louise Zielinski og opfordrer både politikere og kolleger til at se nye muligheder for organisering af svangreomsorgen.

- Ryst da posen og se muligheder. Og det siger jeg ikke mindst af hensyn til mine mange kolleger, der fortjener at kunne vælge mellem flere måder at arbejde på, siger Louise Zielinski, der kommer med en opfordring til fødeafdelingernes ledelser: Vær ikke bange for at samarbejde med klinikkerne eller for at prøve klinikformen af. Den videnskabelige dokumentation for, at sunde og raske kvinder med fordel kan føde uden for sygehusets rammer, er jo tydelig, præciserer Louise Zielinski med henvisning til de engelske NICE-guidelines (se artiklen "The work of generations").

- Vi har en fælles interesse i at få fyret nogle fødsler af her på klinikkerne og få set på, om det fungerer på dansk grund. Det undrer mig, hvis vi ikke kan bakke op om det her, siger hun.

Relaterede artikler:

Alle vil have gode og normale fødsler. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre 2/2013.

Privat fødeklinik i Region Sjælland. Af Jette Poder. Tidsskrift for Jordemødre 6/2013.

’Overenskomst med privat fødeklinik’. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre 9/2014.

Fra faglig ide til forhandling. Af Anne-Marie Kjeldset. Tidsskrift for Jordemødre 4/2014. 

Vigtigt at vide
Gravide, der overvejer at føde på en af Storkeredens klinikker, tilbydes en halv times samtale, hvor de får information om, hvem der kan føde på klinikken og hvad klinikken ikke kan tilbyde. Der står blandt andet på klinikkernes hjemmeside, at der ikke er lægehjælp på klinikkerne.

- Det er arrogant, når Sundhedsstyrelsen siger, at man ikke kan forklare kvinderne, hvad de får, hvis de vælger at føde på en klinik. Vi informerer og visiterer de gravide og dem, der ender med at vælge at føde her, skriver under på, at de har hørt og forstået informationen, siger Louise Zielinski. 

Fødselstal, omvisitering og overflytning
I 2014 blev 82 gravide indskrevet til fødsel på klinikken i Slagelse. 21 blev omvisiteret i graviditeten (igangsætning, gestationel diabetes, underkroppræsentation osv.). 17 blev overflyttet i fødsel inden barnet blev født (grønt vand, manglende fremgang osv.) 5 blev overflyttet efter barnets fødsel (fastsiddende placenta sad, blødning, stor bristning)

I 2015 blev der samlet på klinikkerne i Slagelse og Roskilde indskrevet 111 gravide. 24 blev overflyttet i fødsel inden, barnet blev født.

I 2016 er der samlet på de tre klinikker født 100 børn i det første halvår. 14 blev omvisiteret i graviditeten. 15 blev overflyttet i fødsel inden, barnet blev født. Der er samlet indskrevet 100 gravide til fødsel andet halvår 2016. Klinikkerne har en overvægt af førstegangsfødende.