Det er en familiebegivenhed, når en jordemoder bliver ansat i kendt-jordemoder ordning (KJO). Og selv om familien kan fungere med en mor (eller far…), der kan blive kaldt døgnet rundt, så er det ikke sikkert, at jordemoderen selv har det godt med at skulle kunne rykke ud med kort varsel døgnet rundt. Andre nyder de frie timer, som der ofte er mange af i de døgn, hvor de er til rådighed.
Hanne Barslund er tillidsrepræsentant for jordemødrene på Holstebro Sygehus, der tilbyder alle førstegangsfødende at føde med en jordemoder, de kender i forvejen. I en mail, som Hanne Barslund sendte til Tidsskrift for Jordemødre, står der blandt andet: ”Jeg ønsker kendt jordemoder. Men har jordemødre livet til det – i det omfang, som der blomstrer kendt jordemoder-ordninger op i Danmark?”.
I samme mail opfordrer tillidsrepræsentanten til at starte en diskussion om, hvor mange jordemødre, der trives på alle planer med at være kendt. Og hun spørger, om Jordemoderforeningen har overvejet, hvad jordemødre gerne vil med deres arbejdsliv og om de har taget højde for, om så mange jordemødre, som der aktuelt efterspørges til KJO, reelt ønsker at arbejde på den måde.
Kendthed – et politisk mål
Helt ukritisk har forløbet fra 2005, hvor Jordemoderforeningens hovedbestyrelse satte kendt jordemoder til debat, ikke været. Debatteret blev der blandt andet på landkonferencen for tillidsrepræsentanter i foråret 2006, hvor der blev spurgt til, hvilken indflydelse kendtheden vil få på organiseringen af jordemødrenes arbejde og arbejdsmiljøet. Debatten handlede også om, hvorvidt foreningen skulle arbejde politisk for oprettelse af KJO på landets fødesteder.
”Hvis – eller når – det bliver et borgerkrav at kunne få kendt jordemoder, så skal vi være klar til også at kunne tilbyde ordningerne”, sagde Lillian Bondo til tillidsrepræsentanterne og forsikrede samtidig om, at det ikke var for at genindføre stavnsbåndet eller for at afskaffe familien (jordemoderens, red.)
Siden blev det vedtaget på foreningens kongres i efteråret 2006, at foreningen skulle arbejde for, at alle fødesteder kan tilbyde kendt jordemoder og at aflønningen skal afspejle arbejdet og rådighedens omfang. I foreningens Strateginotat, der blev til på baggrund af en kongresbeslutning i 2008, står der, at foreningen skal arbejde for kontinuitetsmodeller på alle fødesteder blandt andet i form af kendt jordemoder-ordninger.
Kendtheden boomer
Da Jordemoderforeningens formand i 2006 agiterede for, at foreningen skulle arbejde med modeller for kendt jordemoder- ordninger, var der seks fødesteder i landet, heraf fire i det nordjyske, der tilbød kendt jordemoder. Antallet af jordemødre, der indgik i KJO lå under 25 på landsplan.
Snart arbejder mere end 60 jordemødre i KJO alene i Region Midt, når flere KJO sættes i gang i efteråret 2013. Regionen har som politisk målsætning at tilbyde kontinuitet i patientforløbene – også når det gælder de gravide og fødende – og jordemoderlederne har grebet bolden. Ann Fogsgaard er den chefjordemoder i regionen, der har størst erfaring med KJO, da hun som leder af den nu lukkede fødeafdeling på Silkeborg Sygehus, startede de første ordninger i regionen op i 2007. I dag er hun chefjordemoder ved Hospitalsenheden Vest, der har fødeafdelinger ved Herning og Holstebro sygehuse.
For Ann Fogsgaard er der flere gode grunde til at tilbyde kendt jordemoder.
– Vi tilbyder kendt jordemoder til alle førstegangsfødende, fordi vi ved, at hvis første fødsel var ukompliceret og en god oplevelse, så er chancen for, at de efterfølgende fødsler også bliver gode, større. Vi tilbyder det også til kvinder med gemelli og særlig fødselsangst, og dermed kan vi måske undgå, at de vælger sectio, fortæller Ann Fogsgaard.
Hanne Barslund synes også, det er fantastisk, at KJO har fået mere plads i det danske sundhedsvæsen. Det giver jordemødre en unik mulighed for at vælge andre måder at arbejde på end i det traditionelle system med faste vagter og døgnvagter. Det er omfanget af ordninger og dermed antallet af jordemødre, der skal arbejde i dem, der bekymrer tillidsrepræsentanten. På Holstebro, hvor hun selv arbejder, arbejder godt halvdelen jordemødrene i KJO, resten er tilknyttet barselgangen med faste vagter. Barselgangens jordemødre fungerer som back-up for de kendte jordemødre og føder med de flergangsfødende, hvoraf kun en mindre del får tilbudt at føde med kendt jordemoder.
– Jeg har selv arbejdet som kendt jordemoder på Holstebro i et år. Jeg elsker døgnvagter og er god til at få noget ud af den tid, hvor jeg er til rådighed, fortæller Hanne Barslund, der alligevel var nødt til at vælge kendtheden fra.
– Jeg er alene med to børn og har få pasningsmuligheder. Når jeg skal have passet dem, foregår det ofte ikke hjemme hos os og på den måde er det svært for mig at udnytte rådighedstiden sammen med dem. Heller ikke da deres far levede, ville det være optimalt at have rådighedsvagt i længere tid, for han ville have følte sig låst fast, hvis han i en hel uge havde ansvaret for børnene og ikke selv kunne lave aftaler, siger Hanne Barslund.
Tjek om du er egnet til kendthed
På baggrund af egne erfaringer opfordrer tillidsrepræsentanten til, at man vurderer sig selv på flere parametre før, man søger ind i en funktion som kendt jordemoder.
– Det er en familiebegivenhed, når mor bliver kendt. Jeg har en kollega, der siger, at hun aldrig har set så meget Disney Sjov som efter, at hun blev kendt. Underforstået at hun har meget tid sammen med sine børn, at hun i høj grad formår at udnytte rådighedstiden. Men der er også kolleger, der tænder for den indre uro, når de åbner for telefonen og hvor hver døgnvagt fylder som 24 timers arbejde. Derfor siger jeg altid til mine kolleger, at de skal vurdere, om de synes, at de funge rer godt i døgnvagter, om de kan sove og kan slappe af selvom de er på rådighed. De skal også finde ud af, om de oplever en frihed ved at have rådighedsvagter, om de mærker en stor frihed ved at være hjemme og kun være på arbejde, når en af kvinderne fra gruppen har brug for dem. Og endelig skal man vurdere, om familien trives med, at man kan blive kaldt hvert øjeblik. Det nytter ikke noget, hvis man har børn, der græder, hver gang telefonen ringer eller en partner, der føler sig stavnsbundet, når man har vagt, siger tillidsrepræsentanten.
Men kan forholdene for de kendte jordemødre ikke gøres så gunstige, at flere kan trives i dem? – Jo, måske kan den del, der handler om nytteværdien af rådighedstiden forbedres. Men de to andre parametre, at du psykisk og fysisk trives med rådighed og at familien gør det samme, er nok svært at ændre ved, mener Hanne Barslund.
Holstebro – en særlig historie
Fødeafdelingen ved Holstebro Sygehus blev lukket i 2011 og al personale sagt op. Et politisk forlig på Christiansborg med Dansk Folkepart i spidsen omgjorde regionens beslutning og Holstebro blev genåbnet.
– Vi fik færre midler til Holstebro, men skulle alligevel levere høj kvalitet. Vi valgte at visitere alle ikke helt normale fødsler til Herning og dermed faldt fødselstallet fra 1.000 til 650 årligt i Holstebro. Men hvad er god kvalitet? Vi valgte at satse på, at alle førstegangsfødende, der ville føde på Holstebro, skulle tilbydes kendt jordemoder og derfor måtte vi med meget kort varsel have en samtale med alle jordemødrene om de ville blive på Holstebro i KJO eller om de ville tilknyttes Herning i faste vagter, fortæller Ann Fogsgaard.
Langt de fleste valgte at blive i Holstebro, blandt andet fordi de gerne ville blive sammen med kollegerne.
– Folk var ved godt mod, de var vant til døgnvagter og ville gerne prøve det af. Der står i vores lokalaftale, at man kan komme ud af funktionen med tre måneders varsel, men det er ikke altid helt nemt, fordi beredskabet er lagt an på, at der kun er få jordemødre i fast vagt på barselgangen, siger Hanne Barslund.
Chefjordemoderen har ikke økonomiske bevæggrunde for at arbejde for flere KJO. For hende handler det om at kunne give et godt tilbud i svangreomsorgen og om at give jordemødre mulighed for at arbejde på en måde, der er meningsfuldt for mange jordemødre.
– Det er ikke alle, der har lyst til at være kendt, men muligheden for i nogle perioder at vælge det, kan give mening. Når man starter op som kendt jordemoder kræver det, at man tænker arbejdstid anderledes. Man er at sammenligne med en privat virksomhed, der skal løse en opgave, siger Ann Fogsgaard, der allerhelst vil løse fordelingen af KJO stillinger og konventionelle stillinger efter ønskeprincippet – og det har været muligt indtil nu, skønner hun.
– Det med frivilligheden er da en ting, vi er opmærksomme på. Det er altid bedst, at folk er der, hvor de trives bedst, siger chefen.