Sisse Walløe Hulsbæk læser kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab på Syddansk Universitet, SDU. Inden uddannelsesstart var hun fastsansat på Næstved, hvor hun stadig er tilknyttet som timelønnet.
– Vi sad i frokoststuen på Næstved, og jeg spurgte ud i rummet, om ikke nogen havde en ide til et projekt, jeg kunne arbejde med på uddannelsen, fortæller Sisse Walløe Hulsbæk.
Og det var der. En kollega havde tidligere drøftet problemstillingerne omkring sen afnavnling af behandlingskrævende nyfødte med overlæge Hristo Stantchev. Sisse Walløe Hulsbæk tog straks kontakt til Hristo Stantchev, som er specialeansvarlig overlæge på neonatalafsnittet på Næstved. Han var med på ideen, og projektet blev skudt i gang.
– Personalet på neonatalafdelingen har været mine tætteste samarbejdspartnere på dette projekt. Det har været spændende at arbejde tværfagligt. Det har også været super spændende at arbejde med et projekt, som rent faktisk kommer til at blive brugt. Det er både lidt angstprovokerende, men også rigtig, rigtig fedt, fortæller Sisse Walløe Hulsbæk.
Tilbage til hvor vi startede
– Det nye i dette tiltag er, at vi går tilbage til der, hvor vi startede. Nemlig at vi først afnavler, når pulsationen er ophørt, forklarer Sisse Walløe Hulsbæk. Hun fortsætter:
– Der er ingen belæg for at afnavle hurtigt, med mindre det ikke er praktisk muligt at lade være. Heller ikke når vi taler om præmature eller behandlingskrævende nyfødte.
Man skal derimod starte med at behandle barnet med navlesnoren intakt, hvis det overhovedet er muligt, siger Sisse Walløe Hulsbæk, der har fundet frem til et mobilt behandlingsbord, som sygehuset nu har lånt, så processen kan sættes i gang.
Sisse Walløe Hulsbæk har i projektet arbejdet tæt sammen med neonatalafdelingen, da det primært vil være neonatallæger og neonatalsygeplejersker, der skal arbejde ved bordet.
Klinisk jordemodersupervisor Maj- Britt Schultze Romme er også ansat på Næstved Sygehus, og hun har fulgt projektet tæt. Hun sidder i DSOG’s arbejdsgruppe for afnavling. På det nyligt afholdte Sandbjergmøde blev der vedtaget en ny national retningslinje for afnavling, som også omhandler de behandlingskrævende nyfødte. Guidelinen falder godt i tråd med den, som Næstved nu er ved at indføre.
– Der er to formål med projektet. Dels er der de fysiologiske fordele ved at behandle barnet med navlesnoren intakt, hvilket der foreligger evidens for, og dels har studier vist, at man opnår bedre kommunikation både fagfolk imellem men også med forældrene ved at kunne behandle den nyfødte ved mors side.
Modul med konkrete problemstillinger
Uddannelsesleder på kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Dorte Hvidtjørn forklarer, at det i modulet ‘Evidensbasering og kvalitetsudvikling af jordemoderfaglig praksis’, som afnavlingsprojektet er lavet i, er udgangspunktet, at den studerende selv finder et projekt hos en ekstern samarbejdspartner og sammen med denne udformer en problemformulering.
– Andre studerende har på samme modul for eksempel lavet interview med gravide, der bliver igangsat ambulant, for Aarhus Universitetshospital, udarbejdet et forslag til arbejdsgange, der kan give øget kontinuitet i fødselsforløbet for Hvidovre Hospital og lavet et monitoreringssystem til Hjemmefødselsordning Sjælland. Men ‘jordemoderfaglig praksis’ skal forstås meget bredt. Det kunne fx også sagtens være et projekt i en kommune, forklarer Dorte Hvidtjørn.
På modulet er der forelæsninger og undervisning i de forskellige elementer, teorier og metoder. Men det handler lige så meget om at tage ud i ‘marken’ og at arbejde med projektet. Endvidere indgår det i modulet, at den studerende skal formidle projektet til de kliniske samarbejdspartnere.
Maj-Britt Schultze Romme, som selv har taget jordemoderkandidatuddannelsen, mener, at det virkeligt vigtige ved uddannelsen er, at den understøtter jordemoderfaget ved, at kandidaterne kan lave projekter, som forbedrer den kliniske praksis. Netop dette modul er godt, fordi de studerende her omsætter teorien til praksis.
– Sisses projekt viser præcis, hvordan dette modul skal bruges. Nemlig til at lave et projekt i den kliniske virkelighed. At være i kontakt med forskellige klinikere og dermed få respons på, hvordan tingene fungerer i praksis, udtaler Maj- Britt Schultze Romme.
Hidtil har modulet fyldt 10 ETCS point, men fra september 2017 udvides det til 15 ETCS point, da læringsudbyttet har vist sig at være så højt. Modulet ligger på andet studieår, da de studerende på dette tidspunkt i studiet ifølge Dorte Hvidtjørn har godt fat i metoderne, og derved lærer virkelig meget af at få lov til at afprøve dem i praksis.
Projektets modtagelse
– Afnavlingsprojektet er indtil videre blevet modtaget lidt blandet men dog overvejende positivt blandt jordemødrene, siger Sisse Walløe Hulsbæk.
Kritikken af projektet handler udelukkende om, at det kræver, at der noteres endnu en oplysning i journalen. En udfordring, som Sisse Walløe Hulsbæk godt forstår er lidt træls.
Også Maj-Britt Schultze Romme har forståelse for, at jordemødrene kan være usikre på at få endnu en registrering at foretage. Men hun understreger vigtigheden af at gøre det:
– Også arbejdsgruppen bag de nye nationale retningslinjer finder det vigtigt, at afnavlingstidspunktet noteres i journalen. Dels skærper det opmærksomheden på, hvornår man afnavler, og dels – og endnu vigtigere – så kan registreringerne bruges til evaluering. Det er essentielt med gode data, så vi kan trække erfaringer bagefter, siger hun.
Sisse Walløe Hulsbæk er ikke i tvivl om, at det har været en fordel for hende, at lave projektet på sin egen arbejdsplads.
– Jeg kender arbejdsgangene på Næstved, og jeg ved, hvem jeg skal have fat i om hvad, så det har været en kæmpe fordel for mig. Men det er da også lidt specielt at komme som relativ ung og fortælle sine kolleger, at nu skal I altså gøre tingene på en ny måde, siger Sisse Walløe Hulsbæk.
Dorte Hvidtjørn mener, at det er en stor fordel for en arbejdsplads, der har sendt en medarbejder på uddannelse, at de kan få et så direkte udbytte af det, som netop dette modul giver mulighed for.