Jordemødre skiller sig ud

Jordemødrene er den faggruppe, der har den mest kritiske kultur, når det gælder patientsikkerhed. Det viser en undersøgelse foretaget af Region Hovedstaden.

- Det er bekymrende, når 41 procent af jordemødrene mener, at det er en tilfældighed, at der ikke sker flere alvorlige hændelser. Tallet er højt og skiller sig voldsomt ud fra de øvrige faggrupper, fortæller Beth Lilja, leder af Region Hovedstadens Enhed for Patientsikkerhed.

Hun betegner spørgsmålet om ”tilfældighed”, som er et af de mest fundamentale i undersøgelsen: ”Medarbejdernes Vurdering af patientsikkerhedskulturen 2006”. Til sammenligning er de tilsvarende procenttal 24 for sygeplejersker, 18 for læger og 8 for bioanalytikere.

Spørgsmålet om ”tilfældighed” er ikke det eneste, hvor jordemødrene skiller sig ud. På spørgsmålet om ledelsen prioriterer produktion frem for patientsikkerhed, markerer jordemødrene sig også som de mest kritiske. Samtidig tilkendegiver hver femte jordemoder, at der ikke er tradition for at rapportere utilsigtede hændelser, og hver anden mener, at de ikke har tid til at rapportere.

- Det er tankevækkende, og resultaterne giver naturligvis anledning til overvejelser inden for faget. Blandt andet skal det diskuteres i det Sundhedsfaglige Råd for Region Hovedstaden, hvor der også skal tages stilling til behovet for en særlig indsats, understreger Beth Lilja.

Meget akutarbejde
Baseret på sit arbejde havde Beth Lilja en forhåndsforventning om, at jordemødrene ville skille sig ud, men hun havde alligevel ikke forventet, at det var så markant. Hun mener, at årsagen bl.a. er at finde i to forhold som adskiller jordemødres arbejdsforhold fra andre gruppers: Jordemødre er vant til at arbejde selvstændigt med raske kvinder, der føder. Kulturen, traditionerne og sprogbrugen er derfor anderledes end i afdelinger, hvor man har med syge patienter at gøre.

- Så måske passer vores måde at tale om utilsigtede hændelser ikke på jordemodergruppen, forklarer Beth Lilja.

Den anden væsentlige problemstilling er, at undersøgelsen viser, at jordemødrene oplever, at de har meget travlt, og at travlheden truer patientsikkerheden. Der findes ifølge Beth Lilja ikke en anden faggruppe, hvis andel af akutarbejde er så markant som jordemødrenes, og det betyder, at man så bør indrette sig efter det. Netop i afdelinger med stor travlhed er det afgørende at have en solid sikkerhedskultur.

- Det er selvfølgelig uomtvisteligt, at der altid vil være situationer i specialer, der er præget af meget akutarbejde, hvor der er for få hænder til opgaverne. Og derfor må man se på mulighederne for at ændre organiseringen af arbejdet: Hvordan får man nedsat antallet af afbrydelser? Hvordan sikrer man ro til de mest sikkerhedskritiske situationer - selv når der er stor travlhed? Det er også bekymrende, når hver tredje jordemoder mener, at ledelsen prioriterer produktiviteten over sikkerheden, understeger hun.

Brug for at tale på tværs
Rapporten gør det ikke muligt at se alle undersøgelsens tal isoleret på jordemødrene. Hovedparten af deres svar indgår i stedet i det samlede resultat for det gynækologisk-obstetriske speciale.

- Vi har heller ikke mulighed for at isolere obstetrikken fra gynækologien. Derfor ved vi ikke, hvor stort fingeraftryk obstetrikken og jordemødrene sætter på det samlede resultat, og det er jo i virkeligheden lidt ærgerligt, forklarer Beth Lilja. Hvad undersøgelsen derimod viser er, at der er forskelle mellem de enkelte gynækologisk- obstetriske afdelinger og klinikker. Det tyder på, at der er afdelinger, der har fundet måder at løse nogle af problemerne på - som andre måske med fordel kunne se på. Resultaterne for de enkelte afdelinger eller klinikker er ikke offentliggjort, de er kun til internt brug, men Beth Lilja mener, at det kunne være en god idé, at fødeafdelingerne bruger tallene til at tale sammen på tværs af sygehusene og forsøge at lære af hinanden.

- Der er brug for at ændre kulturen omkring patientsikkerheden. For eksempel vidste vi godt forud for undersøgelsen, at der er forholdsvis få rapporteringer om utilsigtede hændelser fra det obstetriske område - selvom det må betegnes som et højrisikoområde. Det er altså et stort potentiale for at få flere rapporteringer i fremtiden. Rapporterne afdækker problemerne, og analyser skal vise vej til løsninger. Forhåbentlig er jordemødrenes resultater bedre, når vi laver undersøgelsen næste gang, så vi kan sige: Her tog vi virkelig et ordentlig hug sikkerhedsmæssigt, siger Beth Lilja.

Forstår ikke vigtigheden
På Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet har kvalitetsjordemoder Kristine Sylvan Andersen, været i gang med at nærlæse både den samlede undersøgelse og den særlige rapport for Gynækologisk-obstetrisk klinik Y. Den konstituerede kvalitetskoordinator på Juliane Marie Centret er langt hen ad vejen enig med Beth Lilja.

- Når det gælder den samlede rapport, er jeg ikke så forundret over resultaterne for jordemødrene. De er selvstændige og vant til at klare mange opgaver og problemer selv. Jeg tror, der stadig er en del, der ikke helt har forstået, at deres erfaringer kan komme både patienter og kolleger til gavn, lyder det fra Kristine Sylvan Andersen.

Alvor trods tidspunkt
Når det gælder de specifikke resultater for klinikken på Rigshospitalet, vælger hun at anskue dem med særlige tidsbriller på.

- Spørgeskemaerne kom efter, at vi havde haft tre måneder sidste sommer med maxbelastning, og det spiller selvfølgelig ind på svar om, hvorvidt travlhed giver risiko for utilsigtede hændelser. 70 procent mener, at den truer patientsikkerheden, og ca. 40 procent mener, at det er et tilfælde, at der ikke er sket utilsigtede hændelser. Selvom svarene bunder i voldsom travlhed, er det helt sikkert tal, ledelsen må se på med stor alvor, understreger Kristine Sylvan Andersen.

Kulturen skal ændres
Et godt arbejdsmiljø er et grundlæggende element i sikkerhedskulturen, og kvalitetsjordemoderen glæder sig over, at næsten alle adspurgte mener, at der er et godt samarbejde på klinikken. Hun hæfter sig også ved, at kun 3 procent af de ansatte er utrygge ved at rapportere utilsigtede hændelse, og at to ud af tre mener, at der er god opbakning at hente, hvis man er involveret i én.

Lige som Beth Lilja havde hun gerne set, at undersøgelsen var mere detaljeret, så resultaterne i hovedrapporten og afdelingsrapporten var splittet op på de enkelte faggrupper. Nu må hun i stedet forsøge at pejle sig ind på de problemfelter, der er relevante for jordemødrenes sikkerhedskultur.

Hun ser det især som et problem, at hver fjerde ansatte ikke mener, at der er tradition for at indberette utilsigtede hændelser.

- Det er åbenbart svært at vænne sig til, og det skal vi have forbedret, pointerer Kristine Sylvan Andersen.