Jordemoderledelse i fremtiden – fra solist til holdspiller

Kommentar

Jeg har i forbindelse med mit jobskift – fra i mange år at være almindelig jordemoder og tillidsrepræsentant til først at være vicechefjordemoder og nu chefjordemoder – gjort mig nogle erfaringer og tanker, som jeg gerne vil dele. Som jordemoder og tillidsrepræsentant har jeg altid brændt for fødslernes og dermed de gravides betingelser i et samfund, der på mange måder har svært ved at skabe optimale forhold for såvel de kommende børnefamilier som for jordemødrene. Derved er jordemødrenes arbejdsforhold, såvel fagligt som arbejdsmiljømæssigt, det, der har givet mig lyst til at bestride en lederstilling.

Alle, der er ansat i sundhedsvæsenet, vil hurtigt gøre sig den erfaring, at der er begrænsede midler, og at øvelsen går ud på at skabe mest mulig sundhed for de færrest mulige penge. Dette er der vel i og for sig heller ikke noget galt i, eftersom vi selv som skatteborgere skal finansiere det.

Det er forståeligt, at man bliver mere effektiv, når man udnytter et operationsleje i alle døgnets 24 timer, eller når man samler specialer, og man derved kan få flere patienter behandlet for den samme pris. Den samme øvelse dur bare ikke, når det handler om fødsler – men det er der ikke noget nyt i. Dermed ikke sagt, at man ikke på fødeområdet kan være mere rationel og effektiv, for jeg vil vove den påstand, at der selvfølgelig er arbejdsgange, man kan gøre mere hensigtsmæssige og dermed effektive, uden at fagligheden og arbejdsmiljøet ofres.

Det, jeg nu begynder at undre mig over, er, holdningen til jordemoderledelse i denne sammenhæng. Som en garvet og godt skolet tillidsrepræsentant og med de jordemoderfaglige holdninger jeg har, vil jeg til enhver tid mene, at ledelse af fødsler og jordemødrenes arbejdsmiljø bedst forstås og skabes af jordemødre selv. Det er jeg også blevet ”skolet” til at mene af jordemoderforeningen.

Hvis man fra jordemoderforeningens side mener og støtter, at jordemødre skal ledes af en jordemoder, hvorfor bruger man så ikke ret mange ressourcer på at opfordre almindelige jordemødre til at blive ledere. Hvorfor går foreningen ikke aktivt ind i at uddanne dem til at blive dygtige ledere? Hvordan kan det være, at når alle i jordemodervæsenet er så bevidste om, at selv samme væsen skal sikre nutiden og fremtiden for de fødende og jordemødrene, så satses og prioriteres samarbejdet mellem ledere og jordemødre til netop at løse denne opgave overhovedet ikke fra jordemoderforeningens side. Det er jo herligt med overenskomster med masser af forhandlingsmuligheder, hvor stort set alt kan aftales lokalt. Men redskabet duer bare ikke til så meget, når parterne (lederne og jordemødrene) ikke i fællesskab oplæres og opfordres til sammen at skabe de bedste betingelser for fødselsområdet.

Fra jordemoderforeningens side er fokus på arbejdsforhold og regler, og det medfører, at tillidsrepræsentanterne skoles til at vogte over reglers overholdelse langt mere, end de lærer at udnytte alle de muligheder, der er for at forhandle aftaler – aftaler der kan være med til at skabe bedre forhold for gravide og jordemødre.

Jordemødre skal i den grad opfordres til at tænke teambuilding, så man som afdeling eller i regionskommunen kan have dialog omkring, hvordan vi skaber de bedst mulige forhold for de gravide og for os jordemødre, med de ressourcer vi har til rådighed.

Jeg frygter, at jordemoderledelse i fremtiden går over til at blive en opgave for økonomer og vil derfor opfordre jordemoderforeningen til i fremtiden af sætte ind på følgende:

  •  Bidrage til at rekruttere og uddanne dygtige jordemoderledere.
  • Bruger ressourcer på teambuilding mellem jordemødrene og deres ledere, så man i fællesskab kan tænke strategier og visioner samt håndtere de vilkår, vi arbejder under.

Moderne ledelse tager udgangspunkt i ligeværdig dialog og samarbejde, hvorfor jordemødre skal flytte sig fra at være solister til at være holdspillere. Det bliver den store udfordring i forbindelse med den kommende regionsdannelse.