Sygdommen startede som hos så mange andre kvinder. Jordemoder Lea Keiding fandt selv en knude i det ene bryst og gik til læge. Det var i marts 2006, og Lea havde på det tidspunkt været jordemoder i 23 år med ansættelser på forskellige fødeafdelinger landet over, siden 1986 på Frederiksberg Hospital. I alle årene havde hun taget sin del af de natte- og døgnvagter, der er en uundgåelig del af jordemoderarbejdet.
Efter besøget hos lægen gik det stærkt. Fire dage efter at diagnosen var stillet, blev hun opereret og fik knuden fjernet sammen med et par glandler til rutinemæssig undersøgelse. Undersøgelsen viste, at kræften ikke havde spredt sig. På grund af svulstens størrelse skulle hun dog både i kemo- og stråleterapi, men kunne i december 2006 betragte sig som færdigbehandlet.
Dokumentation for nattevagterne
Næste skridt i sagen var et besøg på en arbejdsmedicinsk klinik, hvor en arbejdsmediciner kunne konkludere, at natarbejdet sandsynligvis havde været med til at gøre Lea syg.
Sideløbende indhentede sagsbehandlerne i Arbejdsskadestyrelsen de nødvendige oplysninger, der skulle dokumentere, at Lea har arbejdet det krævede antal natte- og døgnvagter over minimum 20 år. I praksis er det svært at gå så mange år tilbage og få dokumentation fra vagtskemaer osv., men Leas aktuelle arbejdsgiver skrev under på, at hun i den seneste ansættelse havde opfyldt kravet.
– Jeg har for eksempel arbejdet i Nakskov, hvor fødestedet blev lukket for mange år siden, så derfra kunne man ikke hente dokumentation, siger Lea.
Anmeldte selv skaden
– Jeg havde læst, at man ville åbne op for at anerkende brystkræft som en arbejdsskade, så i december 2007 gik jeg ind på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside og besvarede alle de spørgsmål, der bliver stillet, når man anmelder brystkræft. Jeg skulle svare på, om jeg var familiært disponeret, overvægtig, mit alkoholforbrug, om jeg røg, om jeg havde brugt hormonel antikonception eller andre hormoner, hvornår jeg havde fået børn osv., fortæller Lea.
Knapt et år efter fik Lea besked om, at Arbejdsskadestyrelsen havde anerkendt sygdommen som en skade opstået efter mange års tilbagevendende natarbejde. Ved siden af glæden over anerkendelsen fulgte 114.000 kr. i erstatning. Beløbet dækker de 20 procent men, som Leas sygdom blev vurderet til at have givet hende.
– Jeg var overrasket og jeg var glad. Glad for at man fra officiel side anerkendte, at der er en sammenhæng mellem brystkræften og natarbejdet og glad for at få konstateret en årsag til min sygdom. Det fyldte dog lige så meget for mig, at problemet stadig eksisterer, at flere derfor er i risiko, og at der derfor i forhold til dette kæmpe problem snarest bør laves en handlingsplan, så man ikke risikerer at få en livstruende sygdom af sit arbejde, opfordrer Lea.
Tilbage på arbejde
Lea var sygemeldt fra hun fik konstateret brystkræft og knapt et år frem, hvorefter hun startede i et skåneskema.
– Det gik meget godt i et stykke tid, men efter cirka et halvt år kom reaktionen og jeg måtte have hjælp til de psykiske eftervirkninger. Det var pludselig for overvældende at stå på en fødestue og være vidne til både liv og død, som jo også har været mit eget tema. Jeg kom dog igennem krisen, men efterfølgende mente arbejdspladsen ikke, de havde mulighed for at fortsætte med at give mig skånevagter, og derfor måtte der tænkes nyt, siger Lea, der netop er kommet i praktik som ultralydsscanner på Rigshospitalet. Arbejdet med fødsler må – i hvert fald for en periode — vige for scanningsarbejdet.
– Jeg havde allerede før jeg blev syg overvejet at gå den vej. Men min sygdom gjorde det endnu mere aktuelt og nødvendigt, siger Lea.
Skal man anmelde brystkræft som en arbejdeskade?
Ja. Arbejdsskadestyrelsen anbefaler alle, der har fået konstateret brystkræft efter mange års natarbejde, til at anmelde sygdommen som mulig arbejdsskade – også selvom natarbejdet kun har varet en kortere årrække. Årsagen er, at nye undersøgelser eventuelt kan vise en mulig sammenhæng til også korterevarende udsættelser end den 20-års grænse, der gælder i dag.
Når IARC – formentlig i efteråret 2009 – offentliggør deres rapport om sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft, vil Erhvervssygdomsudvalget drøfte, om de gældende krav til anerkendelse skal justeres.
I en række af de afviste sager, hvor de nuværende krav for anerkendelse ikke helt var opfyldt, har Arbejdsskadestyrelsen meddelt, at disse sager vil blive genoptaget, når udvalget har drøftet IARC-rapporten. Hvis udvalget på baggrund af rapporten lemper kravene til anerkendelse, kan det således få betydning for disse sager. De personer, som det berører, har fået det oplyst i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.I alle andre sager er det op til den enkelte tilskadekomne at anmode om at få genoptaget sin sag, hvis man ønsker det.
I praksis vil forældelsesfristen for anmeldelse af en arbejdsskade for de fleste sager være på 20 år fra det tidspunkt, hvor man senest blev udsat for den skadelige påvirkning (natarbejdet). Reglerne for hvornår en arbejdsskade forældes, er ændret fra 1. januar 2008, hvilket betyder, at forældelsesfristen fremover er 30 år.