Ingen abstinenser hos nyfødte i Norge

I Norge har tvangsbehandling af gravide misbrugere været tilladt siden 1996. Og selv om adskillige gravide bliver tvangsbehandlet hvert år, er emnet stort set ikke længere til debat.

På trods af modstand i den norske jordemoderforening ved vedtagelsen af loven, accepterer de fleste jordemødre i dag, at tvangsbehandling i særlige tilfælde er det bedste for både mor og barn, vurderer Ingeborg Hindal, jordemoder ved Kvinneklinikken på Haukeland Universitetssykehus i Bergen. Efter syv års arbejde med gravide misbrugere er Ingeborg Hindal ikke i tvivl. Hun mener, at tvangsbehandling af gravide med massive misbrug er den eneste reelle løsning, når kvinden ikke frivilligt vil gå i afvænning.

- Det er os, der har kontrollen, derfor er vi forpligtet til at gribe ind. Disse kvinder er som alle andre kvinder - de ønsker inderligt at få raske børn, men deres misbrug forhindrer dem i at hjælpe sig selv, siger Ingeborg Hindal. Hun er en del af Kvinneklinikkens særlige rusteam, der består af læger, jordemødre og socialrådgivere.

To til fire tvangsbehandlinger årligt
Hvert år henviser de sociale myndigheder mellem 20 og 30 gravide med misbrugsproblemer fra Bergen og nabokommunerne til kontrol på klinikken. De fleste kommer tidligt i deres svangerskab og indgår et frivilligt afvænningsforløb, men to til fire kvinder årligt ender i tvangsbehandling. Hver tredje måned tages en sag om tvangsbehandling op til fornyet overvejelse for at vurdere, om kvinden er i stand til at fortsætte behandlingen frivilligt. På Kvinneklinikken afleverer kvinderne urinprøver hver 14 dag, Prøverne bliver foretaget under observation. Hvis de er positive, eller hvis kvinden udebliver fra kontrol, er det jordemoderens pligt at kontakte de sociale myndigheder, der vurderer, om der skal foretages tvangsbehandling.

- Det kan være hårdt for kvinderne, at de skal have en ledsager med på toilettet for at tjekke urinprøven. Men det er mit indtryk, at kvinderne alligevel er glade for at blive taget hånd om, når de kommer på klinikken, også selv om de ved, at det kan føre til tvangsbehandling, siger Ingeborg Hindal. Hun lægger vægt på at behandle de gravide misbrugere som alle andre kvinder og skabe et tillidsforhold til kvinden.

- Den største forskel mellem disse kvinder og andre er, at de har et stort behov for omsorg. Fra første møde skal vi vise dem, at vi bryder os om dem, og at de kan stole på os, og oftest opnår vi et godt samarbejde på trods af vores indberetningspligt, siger hun.

Modstand mod tvangsbehandling

Ved vedtagelsen af loven om tvangsbehandling var der modstand i de jordemoderfaglige kredse af frygt for, at kvinderne ville udeblive fra graviditetsundersøgelser, hvis de risikerede tvangsbehandling. I dag er opfattelsen blandt sundhedspersonalet, at fordelene ved tvangsbehandling opvejer ulemperne, vurderer Ingeborg Hindal. Siden 1996 har man i Norge opnået langt bedre viden om, hvilke livsvarige skader børn pådrages på grund af moderens misbrug. Ingeborg Hindal mener, at det har mindsket den tidligere skepsis. Den norske jordemoderforening har ikke haft sagen behandlet de seneste fem år, oplyser foreningens formand, Anne Marit Tangen.Ingeborg Hindal erkender, at det sker, at der er kvinder, der undgår sundhedssystemet af frygt for at blive tvangsbehandlet. Det er imidlertid svært at fastslå, hvor mange kvinder det drejer sig om, da mange formår at skjule deres misbrug ved fødslen.

På Kvinneklinikken i Bergen er det oftest socialt dårligt stillede kvinder på stoffer eller med blandingsmisbrug i form af stoffer og piller, der går til kontrol. Derimod er det langt sværere at få fat i velstillede kvinder med alkoholproblemer.

- Kvinder fra de mellemste samfundslag er bedre til at skjule deres misbrug. De er velklædte og veltalende og vant til at skulle begå sig, så ingen får mistanke om, at de har et alkoholproblem, siger Ingeborg Hindal.

Skal støttes efter fødslen
Hvis de tvangsbehandlede mødre skal kunne beholde barnet efter fødslen, er det ikke nok at gøre mødrene stoffri. De skal også forberedes mentalt på, hvad det vil sige at blive mor og støttes efter fødslen, påpeger Ingeborg Hindal.- Tvangsbehandling kan være traumatisk for mødrene, og det er afgørende, at der følges op med intensive tiltag efter fødslen. Indtil nu har Bergen Kommune haft for få tilbud til de nybagte mødre, derfor er mange kvinder vendt tilbage til stofmiljøet, der ofte er deres eneste sociale netværk.

Selv om mange af kvinderne ikke forbliver stoffri, anser Ingeborg Hindal tvangsbehandlingen for en succes. Det vigtigste er at forhindre skader på den nyfødte og give barnet en reel mulighed for at begynde livet uden abstinenser.