I GBS-test på rekordtid

I Kolding er det en jordemoderopgave at foretage test for gruppe B streptokokker på de fødende. Fra podning er foretaget til resultatet foreligger, går der under en time. Indtil videre har det sparet 71 procent af de lokale kvinder i risikogruppen for unødig penicillinbehandling, og for


Koordinerende jordemoder Inge-Lise Schmidt Jensen sænker pipettespidsen ned i prøveglasset og suger 60 mikroliter væske op. Hun sikrer sig, at der ikke er luftbobler i væsken, inden hun afgiver den i en mindre beholder.

– Så, nu skal den ryste i fem minutter for fuld speed, siger hun og spænder den såkaldte z-tube fast på toppen af en lille blå rystemaskine, der har fået plads på et bord i skyllerummet på Kolding Sygehus’ fødeafdeling – ved siden af det øvrige udstyr, som jordemødrene på afdelingen bruger til at afgøre, om fødende i risikogruppen er bærere af gruppe B streptokokker (GBS) eller ej.

– Rysteriet får bakteriecellerne til at springe frem, og bagefter opformerer vi dem til flere millioner kopier, så vi kan fange eventuelle forekomster af GBS i bakteriernes DNA. Det foregår i maskinen her, siger obstetrisk overlæge Mohammed Khalil og peger på et apparat, der til forveksling ligner en gammeldags kopimaskine.

Simpelt og hurtigt
I hele Europa findes denne type testapparat kun to steder indtil videre, oplyser han. Nemlig her i skyllerummet på Kolding Sygehus og i Finland, og pointen er, at den nyudviklede cellekopimaskine er i stand til at identificere selv små forekomster af de farlige streptokokbakterier på rekordtid. Samtidig med at den er relativt simpel at betjene i forhold til det apparatur, man for eksempel betjener sig af i Skejby.

– Det betyder, at vi kan udføre testen på fødegangen, når den fødende kvinde ankommer og inden for en time have svar på, om hun har behov for profylaktisk penicillinbehandling eller ej, forklarer Mohammed Khalil.

Det smarte er nemlig også, at man undgår at spilde tid på transport fra fødegangen til en mikrobiologisk afdeling, da testen kan udføres på stedet af jordemødrene på afdelingen.

– Det sparer tid, og timingen er jo vigtig i denne sammenhæng, påpeger Mohammed Khalil, der har undersøgt og beskrevet den nye testmetode i en ph.d.-afhandling, han netop er ved at lægge sidste hånd på.

Opsigtsvækkende resultater
Resultaterne i Kolding er indtil videre så opsigtsvækkende, at det både har været på landsdækkende tv og i diverse aviser. På et halvt år er 198 kvinder på Kolding fødeafdeling således blevet sparet for unødig penicillinbehandling, for selv om de befandt sig i risikogruppen, havde de ingen forekomst af GBS. Det svarer til en ‘besparelse’ på 71 procent.

Overfører man det tal til landsplan, vil det svare til, at cirka 9.000 kvinder årligt kan spares for profylaktisk penicillinbehandling under fødslen.

Mohammed Khalil peger på en opgørelse i vagtrummet, som koordinerende jordemoder Birgitte Henriksen holder løbende opdateret. Af opgørelsen fremgår det, at der i alt er taget 280 tests på seks måneder i Kolding, og at kun 82 var positive svarende til 29 procent.

Mohammed Khalil tilføjer, at i Kolding tester man alle risikogrupper, som de er defineret af DSOG, hvor man andre steder kun tester på udvalgte indikationer. Ifølge DSOG’s guideline defineres risikogruppen som følger: tidligere født barn med GBS-infektion, GBS i urinen under nuværende graviditet, fødsel før 37. uge, vandafgang over 18 timer og/eller temperatur over 38 grader.

– For os er det jo en stor glæde at kunne undgå at give unødig penicillin til så mange. Først og fremmest fordi det sparer mange kvinder for uro og usikkerhed, siger Mohammed Khalil, der fremhæver jordemodergruppens aktive medvirken i den succesfulde implementering.

– Jeg kunne ikke have gennemført det uden jordemødrenes positive indstilling, fastslår han.

Stolthed og velvilje
Afdelingsjordemoder Inge Berg bekræfter, at der hele vejen igennem har været stor velvilje i jordemodergruppen i forhold til projektet.

– Der har ingen skepsis været, snarere en stor nysgerrighed og en faglig stolthed at være med til at udvikle en metode, som vi går forrest med i hele verden, siger hun og forklarer, at det er afdelingens otte koordinerende jordemødre – plus to vikarer – der er blevet uddannet i at udføre testen, imens podning af kvinder i risikogruppen foretages af jordemoderen på fødestuen.

– Det har vi valgt for ikke at forstyrre de fødende kvinder unødigt, og når testresultatet er klar, stikker den koordinerende jordemoder bare hovedet ind på fødestuen og hvisker enten ‘negativ’ eller ‘positiv.’

Samspil og perspektiv
I bund og grund handler Mohammed Khalils projekt jo om at ‘passe på dem, der skal passes på, og holde det normale normalt’, som Inge Berg formulerer det. En ambition, der nyder stor opbakning i Kolding, også tværfagligt.

Inge Berg understreger, at informationsniveauet til alle faggrupper også har været højt fra starten, og at processen med at gennemføre de nødvendige justeringer i arbejdsgange og kliniske retningslinjer er foregået løbende i en konstruktiv samarbejdsånd. Også med andre afdelinger i tæt samarbejde med børnelæger, bioanalytikerne og kollegerne på barselsafsnittet.

– Vi har haft stort fokus på det organisatoriske set-up fra starten, og alle har været opmærksomme på, at hvis vi ryger igennem her, har det store konsekvenser, netop fordi det er pionérarbejde, vi laver, siger hun.

– Så har vi resultatet. Det var negativt, bryder Inge-Lise Schmidt Jensen ind og meddeler.

Altså ingen penicillin til den pågældende kvinde.

Mohammed Khalil ser tilfreds ud og oplyser, at han lige for tiden diskuterer med sine lægekolleger og andre, om metoden bør udbredes til hele Norden, og om man i DSOG-regi måske skal overveje at anbefale screening af alle fødende for GBS.

Mohammed Khalil forventer selv, at meget kommer til at ændre sig fremover, når testresultaterne bliver mere nagelfaste.

– Der udvikles sikkert også noget endnu mere handy apparatur. Måske ender det med, at jordemødrene kan bære testapparatet med sig rundt i lommen, siger han og griner.

– Det ville jo være optimalt. 

PCR-Test på en DNA-kopimaskine
PCR står for Polymerase Chain Reaction. En metode, som er velkendt, men som det nyudviklede testapparat i Kolding benytter på en mere simpel og effektiv måde end hidtil.

Kort fortalt handler det om at øge mængden af DNA i et givent testmateriale for at gøre det målbart. Hvis DNA'ets tilstedeværelse er for svagt, fungerer testen ikke, men det problem kan ‘DNA-kopimaskinen’ kompensere for.

Teknisk set virker maskinen ved at varme DNA'et i prøven op til over 90 grader, hvor DNA-strengene går fra hinanden. Derefter kan maskinen frit kopiere de baser, der ligger på strengene og lave nye kopier af dem. Når temperaturen falder igen, har man to gange 'rigtigt' DNA, og fordoblingen sker hurtigere og hurtigere, da der for hver gang bliver flere DNA-strenge, der kan kopieres fra.

På den måde kan man lave millioner af DNA-strenge og dermed tilstrækkeligt til at få et resultat, hvad enten det er tilstedeværelsen af en særlig bakterie, et specifikt sygdomsgen eller andet, man leder efter. Er der spor af gruppe B streptokokker i prøven – omend nok så små – får man et positivt resultat. Hvis ikke, et negativt.

GBS-profylakse
Til terminen er 10-36 procent af gravide kvinder i Danmark koloniseret med GBS i vagina eller rektum. Perinatal transmission af GBS til barnet, hvis mater er koloniseret, er fundet hos ca. 50 procent. Omkring 1 procent af de eksponerede børn får early onset neonatal infektion.

Ved positivt svar behandles kvinden med intrapartum antibiotika profylakse under fødslen.

Koloniseringsstatus for GBS kan ændre sig undervejs i graviditeten, hvorfor et podningssvar fra tidligere i graviditeten ikke nødvendigvis er korrekt, når kvinden kommer i fødsel.

DSOG’s guideline for GBS-profylakse omtaler to regimer: behandling af risikogrupper eller screening af alle gravide i GA 35- 37. I Danmark foretrækker man behandling af risikogrupper.

Kilde: GBS guideline. 2012. www.dsog.dk