Hvad med virkeligheden?

De fleste af landets fødesteder fik deres egne, lokale tal fra CASA’s store arbejdsmiljøundersøgelse til nærmere analyse, og reaktionen har mildt sagt været forskellig. Nogle steder har undersøgelsen mødt skarp kritik, især blandt jordemoderlederne, mens tillidsrepræsentanterne tilsyneladende er mere positive. Vi har talt med et par stykker for at finde svar på, hvordan undersøgelsen er blevet brugt i praksis.

RigshospitaletIkke øverst i bunkenUmiddelbart skiller Rigshospitalet sig negativt ud fra landsgennemsnittet. 37 % svarer ja til, at de finder det vanskeligt at nå at behandle arbejdsopgaverne fagligt forsvarligt, mens 49 % ikke mener at kunne behandle klienterne menneskeligt forsvarlig på de givne vilkår. De tilsvarende landstal er 33 % og 44 %.

- Bemærkelsesværdigt, siger daværende tillidsrepræsentant, Charlotte Elklit Goodley.

- Frygtelig sørgeligt, at jordemødrene har det på den måde med deres arbejde, konstaterer jordemoderleder Mette Simonsen.

Alligevel har rapporten ikke ledt til markante forbedringer af arbejdsforholdene på Riget.

- Det kan være svært at konkludere præcis, hvad utilfredsheden bunder i, siger Mette Simonsen, der kun har udledt én konkret ting af CASA-rapporten: nemlig at jordemødrene skal inddrages mere i fremtidige organisationsændringer.Patientsikkerhed vigtigereMette Simonsen mener ikke, at rapporten er brugbar, hvis målet er at opnå bedre normeringer.

- I ledernes forum er det ikke den, der ligger øverst på skrivebordet. Det gør nærmere Beth Liljas rapport om patientsikkerhed, som også kom for et års tid siden. Der faldt jordemødrene helt skævt ud, og den konklusion har mere magt udadtil, fordi den inddrager patientvinklen, forklarer hun.

- Regionerne er tilfredse, hvis kunderne er tilfredse. Sådan hænger verden altså sammen, og derfor er vejen frem i stedet at dokumentere, hvordan jordemødrenes arbejdsmiljø influerer på patienttilfredsheden, opfordrer Mette Simonsen.

Mette Simonsen peger desuden på nogle svagheder i rapporten: Dels savner hun en opgørelse over, hvor meget jordemødrene belastes af frivilligt ekstra-arbejde for vikarbureauer. Dels mener hun, at jordemødrene er så utilfredse med lønniveauet, at det spiller generelt ind på deres besvarelser.AfmægtighedTidligere tillidsrepræsentant Charlotte Elklit Goodley, der for tiden er på barselsorlov, synes ikke, arbejdsmiljørapporten fejler noget som sådan.

- Vi burde have brugt den til noget mere, fastslår hun.

Men på det tidspunkt, i foråret 2007, hvor de lokale tal skulle lægges frem for jordemodergruppen, måtte møderne aflyses på grund af svigtende fremmøde.

- Det skal ikke tages som udtryk for, at mine kolleger ikke er interesserede i arbejdsmiljø, men på det tidspunkt orkede man simpelthen ikke at diskutere det. Vi havde været igennem en hård periode, og der var nærmest en følelse af afmægtighed overfor emnet, forklarer Charlotte Elklit Goodley

- Derfor gik debatten død hos os. Det var ikke rapportens skyld, mener hun.

Charlotte Elklit Goodley tilføjer, at tidsperspektivet også har spillet ind. At rapportens resultat var et øjebliksbillede, som jordemødrene måske ikke syntes, de kunne forholde sig til lang tid efter, at svarene var afgivet.Risiko veldokumenteretMette Simonsen tror på samme måde, at man ville se et andet resultat, hvis undersøgelsen blev foretaget i dag på Rigshospitalet.

- Men det, man kan sige er, at der er flere undersøgelser, der nu uafhængigt af hinanden har peget på, at jordemødrene er pressede. Vi har både PUMA-rapporten, den opfølgende Ph.d.-afhandling om udbrændthed og nu CASA-rapporten, der viser et ensartet billede, så det er sikkert validt nok, at jordemødrene er i risiko for udbrændthed, medgiver Mette Simonsen.

Hun noterer sig dog, at flere af jordemødrene på Rigshospitalet, nemlig 47 %, i CASA-rapporten peger på, at de meget ofte føler sig engagerede i og begejstrede for deres arbejde, hvilket er klart over landsgennemsnittet på 38 %.

- Lige om lidt går vi i gang med at behandle vores lokale APV på Rigshospitalet, og den kan måske give os et mere præcist billede. Desuden er APV’en bestilt af vores overordnede, så den er de forpligtet til at se på. Det samme gælder desværre ikke en rapport fra en fagforening, tilføjer Mette Simonsen. HolstebroStod en omgang overFørst lagde de et kæmpe arbejde i at tygge de 99 sider med tabeller og tal igennem og omsætte det til noget umiddelbart forståeligt. Dernæst fremlagde de essensen af undersøgelsen for den samlede jordemodergruppe i Holstebro og Herning.

- Men hvor mærkeligt det end lyder, så gav det ikke den reaktion, vi havde forventet, konstaterer jordemoderleder Lene Maigaard.

- Det var vi enormt forundrede over, at de ikke bare sagde ’yes, nu går vi i gang.’ Men det fængede simpelthen ikke rigtigt, siger hun.

Ud over Lene Maigaard var det souschefen i Holstebro, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten, der havde gjort det store forarbejde og desuden inviteret arbejdspsykolog Jørgen Møller Christiansen fra CASA en tur til Nordjylland for at sætte de lokale resultater i relief i forhold til landstallene.

- Vi fik virkelig tygget materialet godt igennem, både med hensyn til de plusser og minusser, der er, men så dalede gejsten desværre igen, beskriver Lene Maigaard.Kendt jordemoderTillidsrepræsentant Sille Richter Hansen erkender, at reaktionen fra jordemødrene i starten var temmelig tilbageholdende, for ikke at sige passiv.

- Jeg tror, det hang sammen med, at vi var lukningstruede præcis i den periode.

Alle jordemødrene har lagt et kæmpe arbejde i at arrangere støttekoncerter og deltage i den offentlige debat, så kræfterne har simpelthen ikke været til at engagere sig i analyseresultater også, vurderer Sille Richter Hansen.

Efter at det i september-oktober stod klart, at Holstebro består som fødested, er den fremadrettede energi så småt ved at vende tilbage i jordemodergruppen.

- Derfor har vi nu genoptaget arbejdet med at indføre kendt jordemoder-ordning, blandt andet tilskyndet af resultaterne fra arbejdsmiljøundersøgelsen, siger Sille Richter Hansen.

Hun mener, at ordningen er et godt bud på, hvordan man opnår en større grad af trivsel og arbejdsglæde blandt jordemødrene.

- Fordelen er, at man kender de kvinder, man har med at gøre. Det giver en større grad af kontinuitet og færre bolde i luften, som gerne skulle give gevinst begge veje, siger Sille Richter Hansen, der betegner kendt jordemoder-ordningen som ”et væsentligt tiltag for et bedre arbejdsmiljø.”

Blandt andet fordi de ambulante patienter som et led i ordningen vil blive skilt fra på fødegangen.Vigtig videnOverordnet betragter tillidsrepræsentanten i Holstebro CASA-rapporten som et godt ledelsesværktøj, som hun mener vil have værdi også på længere sigt.

- Sådan som jeg tænker, skal undersøgelsen gentages med et fast interval. Måske igen om to-tre år, så vi kan sammenligne resultaterne, foreslår Sille Richter Hansen.

Det er Lene Maigaard enig i. Hun synes absolut, at undersøgelsen har været brugbar lokalt, om end ikke som hun umiddelbart forestillede sig.

- Den har givet mig nogle spor, som jeg har kunnet forfølge, blandt andet i MUSsamtalerne, hvor den har gjort det mere legalt at tale om nogle svære ting. Blandt andet så det ud som om, der var nogle af vores jordemødre, der mistrivedes, og det er jo meget vigtigt for mig at vide, understreger Lene Maigaard.

Hun tilføjer, at der jo også var positive ting at bide mærke i.

- For eksempel svarede jordemødrene, at de oplever en god kollegial støtte og et godt sammenhold i Holstebro, og det bekræfter os i, at her gør vi noget rigtigt, som vi skal bygge videre på, fastslår Lene Maigaard. RoskildeNuancering i fokusgrupperAllerede da idéen om den store arbejdsmiljøundersøgelse blev diskuteret i hovedbestyrelsen, meldte Charlotte Bjerre sin skepsis klart ud, og jordemoderlederen i Roskilde er ikke blevet mildere stemt, efter at hun har nærlæst det lokale resultat.

- Jeg kan godt se, at Jordemoderforeningen har fået et fint billede af, hvordan det ser ud på landsplan. CASA-rapporten er et enormt omfattende materiale, men når vi kommer til de lokale tal, kan vi ikke bruge dem til ret meget. Det er et svært tilgængeligt materiale med mange muligheder for fejltolkninger. Der skal noget væsentligt mere nuanceret til, siger Charlotte Bjerre.FokusgruppeinterviewsHun mener, at metoden, der har været anvendt, er forkert til at belyse det psykiske arbejdsmiljø tilstrækkeligt. At man burde have lavet fokusgruppeinterviews fra starten — måske to i hver region - i stedet for en bred spørgeskemaundersøgelse.

- Det ville have givet kvalitative svar i stedet for kvantitative, og det ville have været meget mere brugbart. Viden er jo ikke et mål i sig selv, det er først i det øjeblik, du kan agere på din viden, at den bliver et redskab, siger Charlotte Bjerre.

Derfor har hun i samarbejde med tillidsrepræsentant Gry Fisker og en personalekonsulent på Roskilde Sygehus iværksat lokale fokusgruppeinterviews for at få nuanceret de svar, CASA-rapporten giver, og skabt klarhed over, hvad der er af reelle arbejdsmiljøproblemer på Roskilde.

Fokusgrupperne, der består af to gange otte personer udvalgt af personaleafdelingen efter uvildige kriterier, blev interviewet i oktober, og resultatet ventes fremlagt i løbet af december eller januar 2008.Klikedannelser- Noget af det, der overraskede os vældig meget i CASA-rapporten var, at man syntes, her var klikedannelser på Roskilde. Det er ikke noget, vi nogensinde har talt om før, siger Charlotte Bjerre, der ønsker at trænge dybere ind i, hvad det handler om.

Derfor er det kollegiale samarbejde et af temaerne i fokusgruppeinterviewene. Forventninger til ledelsen, jordemødrenes engagement og arbejdsglæde samt indflydelsen på arbejdstilrettelæggelsen er øvrige kernepunkter, som alle er udløbere af CASAundersøgelsen.

For eksempel så jordemødrenes forhold til deres nærmeste ledere ud til at rumme visse problemer ifølge rapporten.

- Gruppen af mellemledere har følt sig noget udsat. Der er meget i undersøgelsen, der relaterer til dem, og nogen har oplevet det som værende direkte ubehageligt. Lederne er jo ikke så anonyme, som basisjordemødrene er i undersøgelsen, påpeger Charlotte Bjerre.

Hun ser frem til at få mere kød på den kritik, der måtte være, så hun kan tage hånd om den.

- Det er klart, at her er noget, der skal diskuteres i ledergruppen, understreger hun.Større ballastTillidsrepræsentant Gry Fisker har selv været med i en af fokusgrupperne, og hun opfatter forløbet som en god og nødvendig proces.

- Problemet med CASA-undersøgelsen var, at vi opfattede spørgsmålene forskelligt, og derfor var vi også i tvivl om, hvordan jordemødrenes svar skulle tolkes, forklarer hun.

Hovedindtrykket var dog, at det på en række punkter så værre ud med arbejdsmiljøet i Roskilde, end i landet som sådan. Derfor bakkede Gry Fisker helhjertet op om idéen med fokusgrupperne.

Hun føler, at hun via CASA-undersøgelsen og den efterfølgende lokale bearbejdning har fået styrket sit mandat overfor ledelsen i arbejdsmiljøspørgsmål.

- Jeg har fået øget min viden om, hvordan jordemodergruppen har det, og på den måde har jeg fået en større ballast som tillidsrepræsentant, siger Gry Fisker.

- Det vigtigste lige nu at holde fokus på er jordemødrenes forhold til de nærmeste overordnede og indflydelsen på arbejdstilrettelæggelsen. Jeg håber, at fokusgruppeundersøgelsen giver nogle gode løsningsforslag, som vi kan gå videre med, siger hun. ViborgFlere spørgsmål end svarSelv om der faktisk allerede er foretaget opstramninger i Viborg som følge af CASAundersøgelsens lokale tal, for eksempel hvad angår håndteringen af traumatiske fødselsoplevelser, så er chefjordemoder Karen Marie Nielsen ikke imponeret over undersøgelsens anvendelighed.

- Det med de traumatiske fødsler, kunne vi bruge til noget, og så har jeg også udledt, at vores informationsniveau skal højnes ved forandringer, sammenfatter hun. Men ellers har rapporten efterladt flere spørgsmål end svar.

- Nogle af spørgsmålene er meget upræcise, så vi ved ikke, hvad folk har svaret på. Det er bare så ærgerligt, når der nu er brugt mange penge på undersøgelsen, men den gør os faktisk ikke så særligt meget klogere, siger Karen Marie Nielsen.Hvad er en fødsel?Hun nævner for eksempel spørgsmålet om, hvor mange fødsler, hver enkelt jordemoder har haft den seneste måned. Her bliver det til 300 fødsler, hvis man tæller alle svarene sammen.

- Men vi har altså kun omkring 175 fødsler pr. måned i Viborg, så det kan jo ikke passe, påpeger hun.

Divergensen opstår, fordi det ikke er defineret, hvad en fødsel er.

- Skal man tælle alle forløb med, hvor man lige har været inde og passe en fødende, eller er det kun de tilfælde, hvor man har grebet barnet? Og hvad med de fødsler, man har varetaget i de timer, man var udsendt af et vikarbureau, spørger K aren Marie Nielsen.

En tilsyneladende utilfredshed med arbejdstiden generer også chefjordemoderen. Igen fordi der er spurgt for upræcist.

- Er det fordi, de er utilfredse med at skulle arbejde dag, aften og nat, jul, påske og pinse, eller er det ansættelsesnormen, der svares på, spørger hun.

Hvis det sidste er tilfældet, forstår Karen Marie Nielsen det ikke.

- Her i Viborg kan folk få den norm, de ønsker. Så det giver jo ikke mening, siger hun.APV som ledetrådKaren Marie Nielsen er glad for, at hun har en lokal APV fra 2005 at læne sig op ad, når hun skal forsøge at udlede noget.

- Ellers havde vi da været rigtigt på Herrens Mark, siger hun.

Et af resultaterne har chefjordemo- deren dog valgt at tage for gode varer. Nemlig de tal, der viser, at flere Viborg-jordemødre end gennemsnitligt føler sig belastede af traumatiske fødselsoplevelser. Det gælder 36 % mod knapt 29 % på landsplan.

- Det ser ud til at være et reelt problem, og derfor har vi også strammet op på vores procedure, siger Karen Marie Nielsen.

Men når undersøgelsen samtidig viser, at der er markant færre Viborg-jordemødre, der ofte går hjem med en følelse af skyld efter traumatiske oplevelser — nemlig 14 % mod 29 % på landsplan — så harmonerer det alligevel ikke rigtigt, synes hun.

- Så må der da også være noget, vi gør rigtigt, antager Karen Marie Nielsen, der ser frem til at få resultatet af den nye APV, som netop er sat i værk i Viborg. Den kan måske give svar på nogle af de spørgsmål, som CASA-rapporten har efterladt, håber hun.