Holland: Risikotænkning ved hjemmefødsler

For hollandske jordemødre er hjemmefødsler hverdag. Hver tredje hollandske kvinde føder i hjemmet og det giver jordemødrene stor erfaring med den spontane fødsel. Men hvordan tænker jordemødrene på de komplikationer, der kan opstå og som de skal være forberedt på? og Hvordan præger det deres arbejde? Det har to danske jordemoderstuderende undersøgt.

I Holland føder omkring 30 procent af kvinderne i hjemmet, hvorimod antallet af danske hjemmefødsler ligger på bare 1 procent. Denne divergens undrede os, da vi ellers anser Danmark og Holland som meget sammenlignelige lande. Vores forestilling var, at de hollandske jordemødre måtte have et meget afslappet forhold til hjemmefødsler og føle sig trygge herved. Hermed havde vi en forestilling om, at hollandske jordemødre havde et andet syn på risikotænkningen ved hjemmefødsler end danske jordemødre. Vi tænkte, at det også måtte være en af grundene til, at så mange hollandske kvinder vælger at føde hjemme. Desuden tænkte vi, at det høje antal af hjemmefødsler ligeledes skyldes, at det er traditionsbundet. Ovenstående førte til, at vi valgte at bruge vores valgfri periode på jordemoderuddannelsens 7. semester i Holland, nærmere betegnet i Amstelveen, 14 km fra Amsterdam.

Jordemoderomsorgen i Holland
I Holland fulgte vi fire jordemødres arbejde i løbet af to sammenhængende uger. Jordemødrene er tilkoblet klinikken Verloskundigenpraktijk Amstelveen og arbejder skiftevis i døgnvagt. Derudover har de hver én ugentlig konsultationsdag. Årligt tilkobles 500 gravide til klinikken, som tilses 10-12 gange i graviditeten.

Den praktiserende læge er ikke indblandet i graviditet og fødsel. Jordemødrene varetager alle kontroller i graviditeten. Det indebærer blandt andet terminsscanning, blodprøvetagning, kontrol af blodsukker ved risikogravide, vægtscanning, scanning for præsentation omkring uge 35 og fødsel med parret, såfremt denne forløber ukompliceret. Jordemødrene fortalte at svangreomsorgen er blevet tilrettelagt sådan, efter at der en overgang var for mange jordemødre i Holland - stort set det samme, som vi oplever i Danmark nu. Derfor skete der en opgaveglidning, og den praktiserende læge har ikke noget med graviditeten at gøre mere.

Ukomplicerede fødsler, viderevisitering
Ifølge de hollandske jordemødre er deres kompetenceområde fuldstændig sammenligneligt med det danske. Også i Holland varetager jordemødrene selvstændigt ukomplicerede, spontane fødsler. Opstår der komplikationer i graviditeten eller under fødslen, viderevisiteres kvinden til gynækologerne på et af de fem nærliggende sygehuse.

Vælger kvinden medicinsk smertelindring, glider ansvaret for fødslen også fra jordemoderens til gynækologens hænder, og jordemoderen ”afleverer” kvinden på sygehuset. Denne markante forskel ser vi som et brist i kontinuiteten, der i systemet ellers synes så oplagt.

Risikotænkning

Under vores ophold har vi gennemført kvalitative interviews med jordemødrene, idet vi ønskede at få indblik i deres tanker omkring risikotænkning ved hjemmefødsler, som vi i dansk praksis har oplevet som det bærende argument for, at man ”ikke skal, eller tør føde hjemme”.

Vi finder dette udsagn fra Danmark ambivalent, idet vi mener, at vi som jordemødre bør kunne varetage spontane, ukomplicerede fødsler selvstændigt i hjemmene, samt at der for kvinden kan være meget at vinde ved en hjemmefødsel.

Dog er det et stort ansvar for jordemoderen at stå alene i hjemmet, og det er nødvendigt at tænke på mulige risici. Derfor valgte vi i vores interviews at lægge fokus på risikotænkning, da vi håbede at kunne få nogle gode jordemoderfaglige argumenter af gæve, hollandske jordemødre med stor erfaring i hjemmefødsler.

Holdningen er fælles hos de hollandske jordemødre: Er det en ukompliceret graviditet og forventet spontant forløbende fødsel, ser jordemødrene ikke hjemmefødslen, som mere risikofyldt end på sygehuset. En af jordemødrene fremhæver, at risikoen for at påføre sig infektioner og indgreb er langt større på sygehuset end i hjemmet.

Udstyr, risikotænkning
Under vore interviews med jordemødrene blev deres risikotænkning ikke italesat direkte, idet de gav udtryk for, at de ikke tænkte anderledes om en hjemmefødsel end en hospitalsfødsel. Vi mener dog, at tanker om risiko lå usagte under overfladen for eksempel stillede jordemødrene ilt og sug op ved hjemmefødslerne og gjorde syntocinon klar til at give post partum om nødvendigt. Selvom de forventer en ukompliceret hjemmefødsel, er de beredt på det værste. Det er vigtigt og altafgørende at have styr på sit udstyr.

”Man lægger alt klart, så hvis man har brug for det, så behøver man ikke engang at rode i tasken. Og det gør vi jo alle sammen”, sagde en af de jordemødre, vi interviewede.

Sikkerheden i hjemmet
Jordemødrene opfatter ikke en hospitalsfødsel som mere sikker end en hjemmefødsel. Særligt ikke da det er hurtigt at overflytte, idet der er max 15 min til hospitalet. De fortalte også, at de ofte oplever, at kvinderne ikke får den samme hjælp på sygehuset, som de gør i hjemmet. Grunden til dette er, at det er gynækologer, som overtager fødslerne på hospitalet, og at de oftest ikke er hos kvinderne før de sidste faser af fødslen. Jordemødrene mener derfor ikke, at kvinderne får den nødvendige hjælp, og vi tolker ligeledes følgende udsagn som om, at omsorgen ofte forsvinder.

"The only thing you do, when you go to the hospital is rent a room", sagde en anden jordemoder under interviewet.

Al fokus på det normale

Men hvad er det, de kan i Holland, eftersom de har så stor succes med hjemmefødsler og føler sig trygge ved dem? Vores opfattelse er, at jordemødrenes skarpe blik på de ukomplicerede graviditeter og fødsler, får dem til at hvile i sig selv. De har 100 procent fokus på det normale, og har et skarpt øje for, hvornår noget bliver patologisk. Er det bekræftelsen gang på gang om, at en fødsel nok skal forløbe godt, nu hvor de kun varetager de ukomplicerede forløb, der gør dem så trygge i hjemmene? Eller er det en tendens til ikke at komplicere tingene og en dybt forankret tro på den normale fødsel? Eller er det en viden om, at uanset om hvor de befinder sig, er hjælpen altid nær?

Jordemoderen er assisteret af en kramzorger, en fødselshjælper, under hjemmefødslerne. Jordemødrene gav alle udtryk for den store tryghed, der ligger i at have ”et ekstra sæt hænder”, hvis noget akut skulle opstå.

Vi spurgte jordemødrene ind til, hvad de ville tænke om at skulle føde hjemme med en kvinde, såfremt man var 50 km fra det nærmeste hospital og uden umiddelbar mulighed for assistance. Vi mener, at dette kan være billedet på en hjemmefødsel i Danmark.

De svarede, at dette står i kontrast til de vilkår, de plejer at arbejde under, og at de ikke ville være lige så trygge ved at arbejde med så langt til hjælp. Lange afstande til sygehuset forekommer også en del steder i Holland og i sådanne områder er jordemødrene generelt hurtigere til at overflytte samt mere fokuserede på eventuelle risici.

Hvad kan vi lære af Holland?

Kan vi lære noget af Hollands hjemmefødselssystem? Det mener vi helt klart, at vi kan.

I Holland, har vi oplevet en fantastisk organisering af svangreomsorgen, som er til fordel for både jordemødre, gravide og fødende.

Vi forestiller os, at man i Danmark kunne tilegne sig nogle af disse elementer. Vi tænker, at det ville øge jordemødres tryghed ved hjemmefødsler, hvis sundhedssystemet kunne organiseres således, at jordemoderen var assisteret til fødslerne. Vi mener, at en social og sundhedsassistent fra fødegangen, ville være oplagt hertil.

Vi tænker ligeledes, at vi i Danmark kan være mere åbne over for valg af fødested, og at det ikke nødvendigvis skal være noget parret skal bestemme ved første svangreundersøgelse.

I Danmark er der fokus på kendt-jordemoder ordningen, som nærmest fungerer som jordemoderordningen i Holland. Ville det gøre en forskel, hvis jordemødrene i disse distrikter kunne kontrollere, om kvinderne var i fødsel i kvindens eget hjem? I Holland oplevede vi, at netop dette, uanset hvor ubetydeligt det måtte lyde, gjorde en kæmpe forskel for kvinden og hendes oplevelse af at være i fødsel. I Holland oplevede vi desuden, at kvinderne både er længere i fødslen, når de ønsker kontinuerlig jordemoderhjælp, samt at mange føler sig så trygge ved at være hjemme og at det er baggrunden for, at de vælger at føde i hjemmet.

Vi tænker, at dette ville kunne være med til at øge hjemmefødselsraten i Danmark, såfremt det kunne overføres hertil.

Lad os, som jordemødre, øve os i at blive mere trygge i vores eget selvstændige kompetenceområde, hvad enten fødslen foregår på sygehuset eller i hjemmet!

Kramzorger
En kramzorger er en hjælper med et års uddannelse i fødselshjælp. Hun fungerer som jordemoderens højre hånd og kan assistere i akutte situationer. Kramzorgeren bliver i hjemmet i op til otte timer om dagen den første uge efter fødslen og hjælper med barselpleje.

Sygeforsikring
Jordemoderhjælp er omfattet af den lovpligtige sygeforsikring i Holland. Forsikringsselskaberne har stor interesse i at promovere hjemmefødsler, da de er billigere end hospitalsfødsler. Kvinder, der vælger hjemmefødsel, modtager mange goder fra forsikringsselskaberne (fx TENS- apparater). Vælger parret at føde på hospitalet, uden medicinsk indikation, fører det til egenbetaling på 400 euro. Jordemødrene varetager også enkelte ukomplicerede fødsler på sygehuset, hvis parret vælger dette fødested (kræver egenbetaling på 400 euro).